Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

Egen erkendelse Særligt for personer med hjerneskade og personer med sindslidelse, der har oplevet en ændring i arbejdsevnen vil egen erkendelse af skaden eller lidelsen have betydning for at finde og bevare et arbejde, som matcher den ændrede arbejdsevne. For personer med hjerneskade kan det vedrøre en erkendelse af ikke at kunne det samme, som før skaden indtraf. For nogle personer med sindslidelse kan det dreje sig om at opnå indsigt i, hvad der tidligere har fungeret og derved bruge disse erfaringer i forbindelse med et nyt arbejdsforhold. Uddannelse og tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet Personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning vil ofte have meget forskellig uddannelse og erhvervserfaring, hvilket er to forhold, der har væsentlig betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet. Mens nogle personer med hjerneskade eller sindslidelse har uddannelse og/eller erhvervserfaring, er det kendetegnende for personer med udviklingshæmning, at de ofte hverken har uddannelse og/eller erhvervserfaring. Nogle personer, der rammes af hjerneskade eller sindslidelse i en ung alder, har ikke en uddannelse, da den enten er blevet afbrudt eller vedkommende ikke var kommet i gang med en uddannelse, da skaden indtraf eller sygdommen brød ud. Personer med hjerneskade får ofte pludselig afbrudt et arbejdsforhold, når de akut rammes af hjerneskade. Dette kan være en fordel i forhold til at have opbygget en stabil identitet i forhold til arbejdsmarkedet og som fundament til at erkende og udnytte sin nedsatte arbejdsevne eventuelt på samme arbejdsplads. Det kan dog også være svært for nogle personer at erkende arbejdsevnenedsættelsen og de ændrede forudsætninger for at varetage et arbejde, hvilket kan være en barriere for at opnå og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle personer med sindslidelse kan have oplevet en ustabil periode på arbejdsmarkedet, mens sygdommen udvikler sig. Nederlag eller dårlige erfaringer i forbindelse med sygdommens gennembrud kan gøre det svært for disse personer at komme tilbage til arbejdsmarkedet. D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 103
De interviewede jobkonsulenter for personer med hjerneskade eller sindslidelse peger dog alle på værdien af, at personerne har erhvervserfaring og har opbygget en identitet på arbejdsmarkedet som fundament for at opnå og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvad skal der til for at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet? Ovennævnte personlige forhold med betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet medfører nogle særlige behov, som beskæftigelsesindsatsen med fordel kan tilrettelægges ud fra for at optimere personernes muligheder for at opnå og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse særlige behov vedrører tid til afklaring, ansættelse af en støtteperson, differentiering af beskæftigelsesindsatsen mellem unge og ældre samt behovet for uddannelse. Tid til afklaring Tid til afklaring bliver særligt fremhævet af jobkonsulenter for personer med hjerneskade og for personer med sindslidelse. Disse to grupper adskiller sig fra gruppen af personer med udviklingshæmning ved, at der er sket en ændring i arbejdsevnen. Afklaringen kommer herved til at foregå i relation til et tidligere arbejdsevneniveau, hvilket kan give behov for tid til erkendelse for personen selv. For personer med hjerneskade gør det sig endvidere gældende, at der først kan ske en afklaring, når følgerne af skaden ikke længere ændrer sig. Jobkonsulenter for personer med sindslidelse betragter i vid udstrækning afklaringsfasen som en cirkulær proces, hvor personerne kan have behov for flere virksomhedspraktikker med mulighed for at puste ud indimellem og bearbejde erfaringerne med den fagperson, der har fulgt dem gennem beskæftigelsesforløbet. Ansættelse af en støtteperson Nogle personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning kan have behov for, at der ansættes en støtteperson, både i forbindelse med etablering af job med løntilskud til førtidspensionister og i forbindelse med oprettelse af et fleksjob. Behovet for støtten er meget individuel, men jobkonsulenterne peger overordnet på to forskellige typer støttepersoner: • En støtteperson med specialviden i forhold til gruppens særlige vanskeligheder og behov, som for eksempel en neuropsykolog, 104 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21:
de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23:
Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25:
dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27:
få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29:
1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31:
en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33:
med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35:
har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38:
K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40:
• Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42:
hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44:
Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46:
Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48:
er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50:
Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52:
“Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64: Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71 and 72: seks måneder. Så kommer en lang r
Page 73 and 74: en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 75 and 76: mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101 and 102: Ifølge en konsulent for personer,
Page 103: det. Disse muligheder er influeret
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122: arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124: lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126: kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128: • Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130: I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132: Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134: “Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136: - primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138: ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140: Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142: det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144: Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146: de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148: K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150: undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152: Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154: Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?