Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

De forskellige muligheder og barrierer for beskæftigelse for henholdsvis
unge og ældre personer med udviklingshæmning knytter sig i vid
udstrækning til den udvikling, der foregår i forståelsen af feltet. Unge
mennesker med udviklingshæmning er i højere grad opvokset med
muligheden for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til
ældre personer med udviklingshæmning, hvor der i praksis ikke har
været egentlige alternativer til pension og beskyttet beskæftigelse i
værkstedet. Jobkonsulenterne peger på, at en del af disse ældre personer
ikke ønsker andet, og at beskæftigelsesindsatsen må tage hensyn
til disse ønsker og i vid udstrækning må ske i forhold til de personer,
der selv ønsker det. Det er jobkonsulenternes fornemmelse, at der
kan være unge personer med udviklingshæmning, der ikke ønsker
at benytte værksteder, og som derfor ikke får konsulenternes tilbud
om hjælp til etablering af et job, men som ikke har initiativ til selv at
opsøge de relevante konsulenter med henblik på etablering af et job.
Uddannelse
For alle tre grupper nævnes betydningen af uddannelse, dog af tre
meget forskellige typer af uddannelser:
• Jobkonsulenterne for personer med hjerneskade påpeger, at der
kan være behov for uddannelsesrevalidering som optræning til
tidligere arbejde. Desuden påpeger en person med hjerneskade
behovet for særligt tilrettelagt efteruddannelse
• Det fremgår af kapitel 6, tabel 6.1, at 19,7 pct. af personer med
sindslidelse har en videregående uddannelse (mod 24,4 pct.
blandt personer uden handicap), og 22,9 pct. af personer med
sindslidelse har en erhvervsfaglig uddannelse (mod 36,9 pct.
blandt personer uden handicap). Samtidig peger jobkonsulenterne
på, at uddannelse er en vigtig faktor for tilknytning til
arbejdsmarkedet, hvilket også fremgår af tabel 6.4. For nogle af
de personer, der ikke er uddannede, vil det ifølge jobkonsulenterne
gøre sig gældende, at de blev syge, mens deres jævnaldrende
uddannede sig, og at en del af disse personer ikke har den stabilitet,
der kræves for at tage en egentlig uddannelse. Samtidig peger
nogle af konsulenterne på, at nogle personer med sindslidelse vil
kunne tage en uddannelse, hvis de får støtte under uddannelsen
for eksempel gennem SPS-ordningen (jf. kapitel 3), mens andre
i højere grad vil kunne profitere af kortere kurser, der knytter sig
til konkrete arbejdsfunktioner
106
D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E