Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

Ønsket om fortsatte tilskud og hjælp til det administrative arbejde er
sandsynligvis fælles for størstedelen af de arbejdspladser, hvor personer
er ansat på særlige vilkår af fysiske, psykiske eller sociale årsager.
Forhold, der særligt vedrører personer med
sindslidelse, hjerneskade og udviklingshæmning
Derud over er der nogle forhold, som har særlig betydning for de
arbejdspladser, der har personer ansat, hvis arbejdsevnenedsættelse er
af psykisk og/eller social karakter. Forhold, der specielt gør sig gældende
for disse grupper er, at personerne ofte vil mangle visse sociale
kompetencer i relation til arbejdsmarkedet. Dette bevirker, at der på
arbejdspladserne er behov for overskud og pædagogisk indsigt, hvis
en ansættelse skal fungere optimalt. Derud over er det karakteristisk,
at nogle personer med nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale
årsager mangler evnen til at tage initiativ. Disse personer har derfor
behov for hjælp til at blive sat i gang med opgaverne – eksempelvis
via en støtteperson eller lister over dagens arbejdsopgaver. Også et
langsomt arbejdstempo og/eller en langsom opfattelsesevne kan være
en følge af de kognitive forstyrrelser, som kan findes hos personer
med hjerneskade, sindslidelse og udviklingshæmning. Disse kognitive
forstyrrelser bevirker, at arbejdspladsen skal være indstillet på
at sætte ekstra tid af – både til udførelse af dagens opgaver samt til
oplæring i nye opgaver og til instruktioner i dagligdagen.
Personer med hjerneskade, sindslidelse og udviklingshæmning har
således nogle specielle behov, der kræver, at man på arbejdspladsen
tager nogle særlige hensyn. Disse særlige hensyn skal imidlertid
afstemmes nøje således, at de ikke kommer til at bremse den ansattes
udvikling. Dilemmaet mellem udfordringer og udvikling på den
ene side og hensyntagen med fare for stilstand på den anden kræver
således opmærksomhed fra arbejdspladsen, hvis ansættelsen skal fungere
optimalt og opfylde den ansattes forventninger. Dette dilemma
forstærkes yderligere af, at det netop for personer, hvis arbejdsevnenedsættelse
er af psykisk og/eller social karakter, kan være svært at se,
hvilke hensyn der reelt er behov for. Dette skyldes, at sindslidelser,
udviklingshæmning og hjerneskade ofte umiddelbart er usynlige for
andre, hvilket gør det svært for kollegaer og arbejdsgivere at finde ud
af, hvad den ansatte kan, og hvori arbejdsevnenedsættelsen egentlig
består. I den forbindelse kan ansatte komme langt ved at være åben
omkring sin arbejdsevnenedsættelse og selv være med til at pege på
C A S E S T U D I E R P Å U D V A L G T E A R B E J D S P L A D S E R
143