Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

omfang ikke kan overføres direkte til en forståelse af, hvilke personer der kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Et andet kriterium for vurderingen af, hvem der kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, er refusionsmulighederne til en arbejdsgiver. En jobkonsulent udtrykker det på følgende måde: “Jeg kan ikke sige, hvilke lag vi ikke kan tage. Måske de vandrette … Vi har medarbejdere, der er ude, som ikke har nogen arbejdsevne, hvor det handler om ren integration i samfundet. Som har højeste pension” (Konsulent for personer med udviklingshæmning). Den forskellige vurdering af personernes mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet knytter sig således både til en flydende grænse mellem personer med udviklingshæmning og personer, der er sent udviklede, og til forskellige definitioner af arbejde og beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen Mennesker med udviklingshæmning er tidligere blevet anbragt på store institutioner med integrerede botilbud og aktivitet/beskæftigelse (Gunnarsen, C., m.fl., 2003). I praksis afspejler dette sig – ifølge en konsulent – i, at der ikke er tradition for at tænke børn med udviklingshæmning i forhold til arbejdsmarkedet. “Vi har ikke nogle forventninger til dem. Og fordi vi ikke har nogle forventninger til dem, så giver vi dem ikke nogle basale forudsætninger for at leve op til dem. Og fordi de ikke har nogle basale forudsætninger, så passer de ind på et værksted, og så bliver profetien selvopfyldende, og vi siger: ‘jamen de kan jo heller ikke noget’. Jeg kan ikke forestille mig en elev i femte klasse, der ikke bliver spurgt af sin far og mor: ‘Hvad vil du være når du bliver stor?’ Men det glemmer vi helt for den her gruppe” (Konsulent for personer med udviklingshæmning). Andre konsulenter peger på, at denne tradition i høj grad er ved at ændre sig, så man også i specialskolesystemet i stigende omfang tilrettelægger erhvervsrettede skoletilbud. Ifølge jobkonsulenterne startede der en egentlig beskæftigelsesindsats over for personer med udviklingshæmning i midten af 1990’erne. D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 89
Indsatsen fremstår meget forskelligt i amterne. Ifølge konsulenterne er den præget af at være et nyt felt, der udvikles gennem tidsbegrænsede projekter, men som også hæmmes af, at viden går tabt, når eksisterende projekter lukker til fordel for nye projekter. I flere amter er der tilknyttet jobkonsulenter til værkstederne. Konsulenterne varetager udplacering af personer på værkstederne og modtager henvisning fra kommunen. Jobkonsulenterne fremstår som centrale i indsatsen mellem personen med udviklingshæmning, kommunen, amtslige tilbud og arbejdsmarkedet, idet der ifølge en konsulent ikke er formelle forbindelseslinjer mellem arbejdsmarkedet og jobsøgende personer med udviklingshæmning: “Der er ikke noget system nu, der varetager den funktion nu. Hvordan er det så, man går ud og finder et job? De passer ikke ind i AF-systemet, revalideringskonsulenterne på revainstitutionerne har ikke dem for øje, der er så mange andre, de skal tage sig af … så er det den kommunale sagsbehandler, men ‘Puha, hvor skal jeg finde et job til dem?’” (Konsulent for personer med udviklingshæmning). For at imødegå denne tendens har forsøgsprojektet JOBformidlingen som mål at få etableret en landsdækkende jobformidling for personer med udviklingshæmning. 26 Jobformidlingens indsats er et systematiseret arbejde med job-matchning og job-coaching for personer med udviklingshæmning. Jobformidlingen søger forankring i den kommende etstrengede struktur således, at arbejdssøgende borgere med udviklingshæmning kan tilbydes en relevant beskæftigelsesindsats i det etablerede system (jf. www.job-formidlingen.dk). Også erfaringerne fra casene viser, at det opleves som en fordel for såvel personen med udviklingshæmning som dennes arbejdsgiver, når en jobkonsulent har mulighed for at følge personens forløb. Således giver en person med udviklingshæmning udtryk for, at det har været godt at være tilknyttet den samme amtslige jobkonsulent, 26. JOBformidlingen er et toårigt forsøgsprojekt, der er startet på initiativ af LEV og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. 90 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21:
de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23:
Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25:
dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27:
få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29:
1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31:
en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33:
med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35:
har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38:
K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40: • Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42: hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44: Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46: Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48: er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50: Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52: “Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64: Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71 and 72: seks måneder. Så kommer en lang r
Page 73 and 74: en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 75 and 76: mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89: “Mental retardering omfatter en t
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101 and 102: Ifølge en konsulent for personer,
Page 103 and 104: det. Disse muligheder er influeret
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122: arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124: lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126: kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128: • Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130: I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132: Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134: “Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136: - primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138: ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140: Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142:
det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144:
Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146:
de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148:
K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150:
undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152:
Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154:
Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?