Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

tolke hans signaler og vide, om han er sur, træt eller trist, når han pludselig forsvinder ind i sig selv: “Nogle gange så forsvinder han og bliver fuldstændigt stiv i blikket – “‘yger i pit’, som vi kalder det, ikk’ … han har været vanskelig at lære at kende, fordi han har nogle underlige signaler, ikk’. Nogle unormale signaler” (Arbejdsgiver for person med sindslidelse). Denne falden ind i sig selv kan også resultere i manglende initiativ, sådan at personen med sindslidelsen kan have perioder præget af apati, hvilket en arbejdsgiver illustrerer på følgende vis: “Ludvig kan nogle gange falde ned på stolen og falde hen. Jeg kan så se, at han er blevet indadvendt ikke. Så spørger han, hvad han så skal lave. Det har han et problem med, hvor han bliver fuldstændigt blank … Så siger jeg til ham ‘jamen så prøv at skrive ned, hvad du skal lave af opgaver’, og så kan han lige pludselig skrive en lang liste … Han bliver helt tom inde i hovedet og kan ikke finde ud af, hvad han skal lave … Når jeg siger skriv det ned, så kommer det duttelut” (Arbejdsgiver for person med sindslidelse). Som det fremgår af ovenstående eksempler, omfatter nedsatte sociale kompetencer i relation til arbejdet individuelle forskelligheder inden for et bredt spekter af områder, der kan have meget forskellig betydning for de personlige begrænsninger i arbejdsevnen. Manglende stabilitet Hovedparten af de konsulenter, der arbejder med personer med sindslidelse, oplever endvidere, at disse personer ofte mangler stabilitet. En ustabil adfærd kan både have betydning for forløbet inden arbejdsmarkedet og på en arbejdsplads. “Hvad er nogle af forudsætningerne for at få en uddannelse? Det er jo en stabilitet, en kontinuitet i uddannelsesforløbet. Og da knækker filmen. Den mangler hos mange. Det kan vi jo se på den mangel på mødestabilitet, der er på værkstedet” (Konsulent for personer med sindslidelse). Alle jobkonsulenter peger på, at ustabilitet også er en væsentlig barriere i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, idet det D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 83
kan være svært at finde job, der ikke er sårbare over for manglende stabilitet. Hos arbejdsgiverne er der forskellige holdninger til vigtigheden af at kunne regne med arbejdskraften. Her lader der til at være en tendens til, at jo vigtigere arbejde den ansatte udfører, og jo dårligere vedkommende vil kunne undværes, jo mere vægter arbejdsgiveren naturligt nok stabiliteten. Således siger en arbejdsgiver, der har flere medarbejdere til at varetage samme funktion som personen med sindslidelse, følgende: “Vi lever jo i kaos ikke … Når vi skal lave tag på onsdag, så regner det, jamen så er der tre svende, der må gå et andet sted hen, altså det er jo total kaos ikk’, så det er vi sgu vant til” (Arbejdsgiver for person med sindslidelse). En anden arbejdsgiver, der har personen med sindslidelse til at udføre et job, som ikke umiddelbart vil kunne overtages af andre, siger omvendt, at: “Det ville være et meget stort problem lige nu, hvis man forestillede sig, [personen] blev syg nu.” Jobkonsulenterne har forskellig holdning til, hvorvidt manglende stabilitet kan betragtes som en egentlig begrænsning i arbejdsevnen, eller hvorvidt det i højere grad knytter sig til en mangelfuld afklaring, hvor personens reelle arbejdsevne i forhold til et konkret job ikke er ordentligt afdækket. Da manglende stabilitet er et gennemgående tema hos hovedparten af de interviewede konsulenter, må denne vurdering siges at være central for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, og problematikken understreger behovet for tid til en afklaring af arbejdsevnen. Uddannelse og intelligens Jobkonsulenter og arbejdsgivere peger på, at uddannelse og intelligens har betydning for personer med sindslidelsers tilknytning til arbejdsmarkedet. De personer, jobkonsulenterne ser i deres arbejde, er typisk under 40 år. 20 Personer, hvor sygdommen bryder ud mens de er unge, vil 20. “For få år siden var typiske jobsøgende primært over 45 år. I dag mener jobkonsulenterne, at 80 procent af de jobsøgende er under 40 år” (Jensen, m.fl., 2000). 84 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21:
de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23:
Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25:
dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27:
få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29:
1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31:
en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33:
med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35: har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38: K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40: • Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42: hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44: Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46: Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48: er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50: Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52: “Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64: Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71 and 72: seks måneder. Så kommer en lang r
Page 73 and 74: en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 75 and 76: mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101 and 102: Ifølge en konsulent for personer,
Page 103 and 104: det. Disse muligheder er influeret
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122: arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124: lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126: kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128: • Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130: I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132: Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134: “Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136:
- primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138:
ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140:
Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142:
det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144:
Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146:
de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148:
K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150:
undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152:
Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154:
Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?