Kære Alexander. - Hjem

usynligt. Når det først kommer i jorden og ligesom dør og bliver
begravet, så først spirer det ved hjælp af usynlige kræfter og vokser
op til nærmest et helt træ, så himlens fugle kan bygge rede i
dets skygge…
Jeg tror ikke, der var mange, der forstod disse fortællinger,
som han strøede om sig med ved enhver given lejlighed, og Jesus
sagde da også engang, at kun den, der har ører at høre med, kan
høre hans ord. Det er kun de færreste givet, men I hører til de færreste,
sagde han og så på os med et smil. Når jeg bruger billeder til
at forklare Guds rige med, så er det selvfølgelig for at gøre det
nemmere at forstå, men hvis de så tager billederne bogstaveligt, så
er vi jo lige vidt. Det er mig, der er den bondemand, der bare sår
og sår og prøver at få noget godt nyt til at bære frugt på denne
hårde jord. Men det er svært, for mennesker er tit så forstenede og
forstokkede og så bange for det nye, at de hverken kan eller vil høre
efter – måske med et øjebliks begejstring, men så falder de fra,
for der er jo så meget andet at bekymre sig om her i livet. Men I,
mine kære venner, har fået Guds riges dyrebare hemmelighed betroet,
og jeg er sikker på, at I nok skal føre det her videre og bære
frugt. I skal være mine efterfølgere, og I skal skabe dette underlige
trevne folk om til et frit og frygtløst folk. I skal være mine vidner
ud over hele landet – ja, hele verden.
Hold af de mennesker, I kommer til, så vil de også holde af
jer, for sådan som I bedømmer andre mennesker, skal I også selv
blive bedømt. Kærligheden kan ikke holdes skjult – den skal være
jeres lys for mennesker. I skal brænde for Guds rige som manden,
der finder en stor skat i jorden, og han bliver så glad, at han uden
at sige noget til nogen om skatten, sælger alt, hvad han ejer og har
for at få råd til at købe jorden, så skatten kan blive hans. For han
må og skal eje den. Og endelig har han penge nok, og så køber
han jorden af den intetanende ejer, og så er skatten hans.
Eller som købmanden, der handlede med perler, og en dag
finder han så sit livs perle. Og han sælger alt, hvad han ejer og
har og konen med blot for at få råd til denne ene fantastiske perle.
For han må og skal eje den. Sådan skal også I sætte alt ind på
Guds rige, men I skal gøre det af glæde og begejstring – ikke bare
fordi jeg siger det. I skal være jer selv – først og fremmest jer selv.
Og Jesus sprudlede videre. Han var virkelig som en uudtømmelig
kilde.
I skal være som manden, der var forvalter på et større
gods, fortalte han. På et tidspunkt fik godsejeren nys om, at forvalteren
lige så stille ødte hans ejendom bort. Så kaldte han ham til
sig og foreholdt ham kendsgerningerne:
16