Kære Alexander. - Hjem

sus og spurgte om, hvordan han havde tænkt sig at give hende levende
vand, når han ikke engang havde en spand. Er du måske
større end Jakob, der gav os denne brønd i sin tid? Jesus svarede
hende:
- Ser du, når man drikker almindeligt vand, bliver man tørstig
igen, men drikker man det vand, jeg taler om, skal man aldrig tørste
igen, for vandet bliver i mennesket til et uudtømmeligt kildevæld.
Kvinden svarede, at sådan noget vand, kunne hun godt
tænke sig, så hun slap for at gå herud til brønden hver dag. Jesus
smilede og sagde til hende:
- Hvorfor går du ikke hjem og henter din mand?
- Fordi jeg ikke har nogen mand, svarede kvinden og så
trodsigt på Jesus.
- Nej, det kan du have ret i, sagde Jesus, for du har haft
fem mænd, og ham du har nu, er ikke din mand. Kvinden slog øjnene
ned og sagde:
- Jeg kan forstå, du er en vismand, jøde, men vi dyrker nu
Gud på vores måde her på vores hellige bjerg, og I dyrker jeres
Gud i templet i Jerusalem. Det ene kan vel være ligeså godt som
det andet. Jesus siger så noget til hende, som jeg aldrig glemmer:
- Tro mig, min ven, fra nu af skal den sande Gud hverken
tilbedes på hellige bjerge eller i Jerusalem, for Gud er ånd, og de
sande tilbedere skal tilbede Gud i ånd og sandhed hvor som helst,
bare to eller tre er forsamlede i mit navn. Kvinden siger så til ham:
- Ja ja, det skal Messias nu nok fortælle os om, når han
kommer engang. Jesus svarer hende:
- Men det er jo mig – jeg, som sidder her og taler med dig…
Kvinden blev så forbavset, så hun lod vand være vand og løb ind
til byen for at fortælle om sin oplevelse. Og de kom ud fra byen og
inviterede os til at blive der et par dage, og mange af samaritanerne
blev betaget af Jesus’ budskab om levende vand og mad til
evigt liv og om Guds rige, der var ved at bryde frem – ikke blot for
jøderne, men for alle og enhver.
Det er underligt at tænke på her bagefter, at de mennesker,
som først modtog Jesus og hans budskab, var alle andre end
jøderne. Romere, fønikiere, samaritanere og så alle de fattige og
arme, som fromme jøder heller ikke regnede. Det var, som om det
lå i kortene, at netop de jøder, Jesus kom til – hans egne - var
dem, der forkastede ham.
Og så var der jo dengang i Kana, hvor Jesus viste, hvad de
hellige renselseskar også kan bruges til.
Jesus’ mor var inviteret til bryllup hos noget familie, og også
Jesus og hans lille gruppe var inviteret med. På et tidspunkt
slap vinen op, og Jesus’ mor spørger ham, om han ikke kan gøre
6