Kære Alexander. - Hjem

hvert fald for de mennesker, han helbredte. Det var vel også derfor
han forsvandt samme nat. Mens alle endnu sov, stod han op før
daggry og gik alene ud af byen for at få lov til at være sig selv - helt
alene med sin Gud. Men der gik jo ikke mange timer, før de fandt
ham og forsøgte at få ham med tilbage.
- Hele byen spørger efter dig, sagde de med begejstring.
Men han ville ikke med tilbage. Lad os gå andre steder hen til
landsbyerne her omkring, så de også kan høre om fredens vej. Det
er det, jeg er her for. Og sådan gik vi rundt i hele Galilæa, og han
forkyndte den ny glæde, som profeten Esajas havde talt om, og
han befriede mennesker for onde ånder og dæmoner overalt, hvor
han kom.
En dag kommer der en spedalsk gående og råber til Jesus
på lang afstand: Hvis du vil, kan du rense mig, Jesus! Jesus så på
ham. Han var indhyllet i nogle beskidte pjalter, og man kunne kun
se stumperne af det, som engang havde været hans hænder og
fødder. Vi rystede på hovedet, mens vi holdt os for næse og mund.
Her var ingen hjælp mulig, og manden bragte os alle i fare. Han
burde jages bort som en gal hund. Vi så på Jesus, der nikkede og
sagde: Det vil jeg godt. Så bliv da ren! Og der lige for øjnene af os
så vi den spedalske genvinde sine kræfter og miste alle spedalskhedens
frygtelige kendetegn. Lige for øjnene af os! Men så skete
der igen noget underligt med Jesus. Det var, som om han blev
vred på den arme mand, der blot ville kaste sig ned for hans fødder.
Han jog ham væk, og du fortæller ikke om det her til nogen.
Det var Gud, der rensede dig – ikke mig, så skynd dig nu hen til
præsten, så han kan sige god for dig, og bring så dit takkeoffer til
Gud, som sig hør og bør.
Jeg tror nok, vi var mange, der følte, at Jesus var noget
svær at blive klog på. Det var, som om han ikke ville vide af den
magt, som han selv skaffede sig over folk. Eller måske var han allerede
dengang bange for den modstand, hans forkyndelse skulle
vække blandt de, der var noget. Men den stakkels mand var selvfølgelig
så glad, så han ikke kunne lade være med at fortælle vidt
og bredt om, at Jesus havde helbredt ham, fordi Gud var med
ham, så det endte med, at Jesus dårligt kunne vise sig i en by, før
folk flokkedes om ham – både tilhængere og modstandere. Det
brød han sig ikke om, så han holdt sig langt ude på landet væk fra
mennesker, men selv derude kom de vandrende til ham alle vegne
fra.
Engang imellem sneg han sig dog hjem til sit hus i Kapernaum,
men det rygtedes snart, og folk begyndte at strømme
sammen i huset og også udenfor for at høre hans forkyndelse om
Guds rige, der var ved at bryde frem som en solopgang over det
9