Kære Alexander. - Hjem

noget. Hun havde vel hørt om Simons eventyrlige fiskeri, eller
hvad ved jeg. Men Jesus afviser hende på en temmelig barsk måde.
Nu var der på stedet seks vandkar af sten, som jøderne brugte
til den religiøse renselse. De var ret store og rummede hver omkring
100 liter. Og på et tidspunkt beder Jesus så de noget forbavsede
tjenere om at fylde karrene op med vand. Da det var gjort,
beder han dem om at gå ud til kokken med en smagsprøve. Var de
ikke forbavsede før, blev de det nu, for da kokken smagte på vinen,
hidkaldte han brudgommen og spurgte ham, hvorfor i al verden
han havde ventet med at servere den gode vin til sidst. Vandet
var blevet til vin – omkring 600 liter vin af bedste sort. Det var,
som om Guds rige allerede var brudt frem dengang i Kana, og
endnu taler man om det bryllup, hvor Jesus brugte jødernes hellige
renselseskar til at lave 600 liter vin i.
Men ét er at afhjælpe en forlegenhed – et andet at frelse et
menneske og befri de besatte. Jesus var kommet til Kapernaum,
hvor han boede, og han var som sædvanlig gået ind i synagogen og
havde prædiket over dagens tekst fra profeten Esajas – den om at
udråbe et glædesbudskab til alle de arme og elendige – og nu, sagde
han, nu er dette ord endelig gået i opfyldelse. Nu er vi her. Nu
åbnes døren til Guds rige – nu sker det! Præsten og forstanderen
så på hinanden og rystede på hovedet. Det nærmede sig jo gudsbespottelse.
Flere andre af de trofaste og bibeltro var allerede begyndt
at rejse sig for at gå ud. Hvordan kunne sådan en ulærd og
ganske almindelig tømrer få sig til at sige sådan noget selvforherligende
sludder? Men så skete der noget. Pludselig rejste en mand
sig og gik lige hen til Jesus. Han var ikke rigtig vel forvaret. Sådan
havde det altid været med ham. Somme tider var han stille og rolig,
men til andre tider var han ravende gal – når den onde havde
besat ham, som de sagde. Og nu stod han der lige foran Jesus og
stirrede på ham med sine vildt opspilede øjne, og så råbte han: Gå
med dig Jesus! Lad os være i fred. Jeg kender dig! Jeg ved, hvem
du er. Du skal ikke få lov til at ødelægge os. Gå med dig! Og tag
din Gud med! Vi vil ikke vide af jer! Og sådan stod han længe og
råbte og skreg, indtil Jesus lagde hånden på hans skulder og sagde
ganske roligt:
- Hold nu op, min ven. Kom nu til dig selv. Bliv et menneske.
Guds rige er kommet med retfærdighed. Og manden skreg
endnu værre end før og tog sig til hovedet og krummede sig sammen
som i dyb smerte, men så pludselig blev han helt stille, rettede
sig langsomt op og stod og så forundret fra den ene til den anden.
Hvor er jeg? spurgte han ligeså stille. Hvad er der sket? Den
begivenhed var selvfølgelig medvirkende til, at Jesus blev kendt
rundt omkring i omegnen. Ikke blot kunne han tale, så vi lyttede
7