Kære Alexander. - Hjem

desto større chancer for at blive hørt. Dem skal i ikke efterligne,
for jeres far ved jo godt, hvad det er, I trænger til, også før I overhovedet
åbner mund og hjerte. Gud er ikke tunghør. Men I kan jo
bede sådan her:
Kære far i Himlen. Lad dit rige bryde frem overalt, så din
himmelske retfærdighed også hersker her på jorden, sådan som
det altid var din mening. Giv os dagligt brød og lær os at bære over
med hinanden. Sådan.
For hvis jeres far i himlen skal bære over med jer, så må I
først bære over med hinanden. Hvis ikke I kan det, kan jeres far i
himlen heller ikke tilgive jer.
Hvis I faster, så gå ikke rundt og se sørgmodige ud, sådan
som hyklerne, der bare faster for et syns skyld. De har allerede fået
deres løn. Men I skal vaske jer og se pæne ud, så ingen kan se,
at I faster, for at jeres far, som er i det skjulte og ser, hvad andre
ikke ser, skal lønne jer.
I skal i det hele taget ikke samle jer anseelse og skatte på
jorden. De bliver bare ædt op af tidens tand eller stjålet. De er intet
værd i forhold til den skat, I skal samle jer i Himlen. Husk, at
der hvor din skat er, der vil også dit hjerte være. Dit øje afslører
dig, for øjet er hjertets glans, så hvis øjets glans er klar, kan man
se hjertets lys, men hvis glansen er borte, så skyldes det, at hjertets
lys er gået ud, og mørket ruger over dig. Ingen kan tjene både
lyset og mørket. Han vil jo enten hade den ene og elske den anden
eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene
både Guds rige og denne verden.
Der var engang en rig mand, hvis marker havde båret godt.
Og han tænkte ved sig selv, at det jo var både godt og skidt, for
han havde ikke plads til alt sit korn. Men så fik han den ide at rive
de gamle lader ned og bygge nogle større, så han kunne samle alt
sit korn og alt sit gods. Som sagt så gjort, og den rige mand sagde
til sig selv: Nu har du rigdom nok til mange år. Nu kan du slå dig
til ro og spise og drikke og være glad! Men Gud sagde til ham: Din
tåbe! Nu i nat skal du dø. Hvad glæde har du så af alt det, du har
samlet dig? Du kan jo ikke tage det med dig herfra, kan du?
Derfor skal I holde op med at bekymre jer for livet her i verden,
hvad I skal spise eller drikke, eller hvad I nu skal tage på. Der er
sørget for det alt sammen. Hvad betyder maden i forhold til livet
eller klæder i forhold til kroppen selv? Læg mærke til himlens fugle.
De hverken sår eller høster eller samler til huse, og dog giver
Gud dem deres føde i rette tid. Og I er mere værd for Gud end de.
Eller tror I måske, at bekymringer forlænger livet. Tværtimod. Og
hvorfor bekymrer I jer for tøj på kroppen? Læg mærke til markens
liljer. Se, hvor de trives og vokser uden at hverken sy eller spinde,
21