Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
øjede sig for Johannes som for en gammel kær ven og lærer. Men<br />
Johannes holdt ham fast og så længe på ham.<br />
- Er det nu? spurgte han så med bævende stemme.<br />
- Snart, svarede Jesus med et smil og nikkede. Men nu vil<br />
jeg gerne døbes. Johannes rystede på hovedet.<br />
- Ikke tale om. Jeg burde døbes af dig. Og Johannes begyndte<br />
at knæle, men Jesus holdt ham oppe.<br />
- Lad det nu ske, Johannes, jeg er jo den, jeg er. Johannes<br />
rystede på hovedet, men ud i floden kom de og Johannes døbte<br />
ham. Og så skete det. Netop som Jesus steg op af vandet, lød der<br />
et vældigt brag som en torden og Himlen åbnedes, og ikke blot<br />
Jordan, men selve Urhavet mellem jord og himmel skiltes ad og en<br />
due dalede ned over Jesus som et tegn fra gamle dage, dengang<br />
duen vendte tilbage til Noah i arken med håb om frelse fra vandmasserne.<br />
Og dér blev denne fattige tømrer, Jesus fra Nazareth i<br />
Galilæa, Marias søn, så kronet til jødekonge – ikke som de gamle<br />
konger af præster og vismænd, men af Gud selv, for de hørte helt<br />
tydeligt en stemme ovenfra, der råbte de gamle ord fra kroningerne:<br />
Du er min søn. Det er dig, jeg elsker!<br />
Det var virkelig, som om Gud nu igen viste sig for sit folk<br />
efter alle disse mange og trange års tavshed, fortalte Nathanael.<br />
Som om de gamle profetier og de gamle sagn blev levende igen.<br />
Men samtidig kunne de ikke tro det. Hvorfor denne Jesus og ikke<br />
Johannes, som alle så op til som den ny Elias – den ny Messias?<br />
Det var, som om Gud selv forkastede Johannes for øjnene af alle.<br />
Og Johannes vidste det.<br />
- Han bør vokse, jeg blive mindre, sagde Johannes, lidet<br />
anende, at han skulle få ret – bogstaveligt talt. De så på ham, men<br />
Johannes samlede blot sine få ejendele samme og gik frimodigt sin<br />
vej.<br />
- Han bør vokse – jeg blive mindre. Nu sker det snart. Nu<br />
sker det snart.<br />
Nathanael fortalte, hvordan menneskemængden langsomt<br />
spredtes og gik hjemad i små ivrigt snakkende flokke, som folk jo<br />
gør, og det var da noget af et tordenbrag, og sikke et vejr, og hvorfor<br />
gik han mon? De valgte ikke at forstå det, de lige havde set, for<br />
folk i almindelighed kan ikke så godt tåle det umådelige. Det gør<br />
dem utrygge og bange, og så vælger de det sikre. Nu og da slog en<br />
nervøs latter op, mens man vendte tilbage til den givne tryghed.<br />
Kun en lille kreds blev tilbage, vel nok fordi de ikke kunne løsrive<br />
sig og bare lade som ingenting, og de samlede sig så omkring denne<br />
Jesus med al mulig frygt og bæven og fryd og forventning over<br />
det, de lige havde oplevet, men samtidig med en sær mistro. Var<br />
han virkelig den, de ventede på – ham, der skulle føre folket i fri-<br />
29
Change language