Kære Alexander. - Hjem

Vi gik ud på Oliebjerget og kom til et sted, der hedder Gethsemane,
og her brød Jesus sammen i gråd og bøn om at måtte
slippe for det, der ventede ham. Og han klyngede sig til os og bad
os hjælpe ham med at våge og bede, men det var, som om vi ikke
magtede noget. Flere af os faldt simpelt hen i søvn i det, som må
have været de sværeste timer i Jesus’ liv. Og først da de kom for at
hente ham – en hel skare med sværd og knipler – vågnede vi op,
men kun for at flygte til alle sider og overlade Jesus til hans grusomme
skæbne. Jeg stod og så det hele på afstand. Så med
skræk, hvem det var, der førte mændene hen til Jesus og kynisk
nok hilste ham med et kys. Så, hvordan alle flygtede i panik over
hals og hoved. De greb fat i Johannes, men han krængede tøjet af
sig og flygtede nøgen. Så, hvordan de til sidst førte Jesus med sig
og hvordan han vendte sig om og så på mig. Natten havde sænket
sig over Jerusalem, så ingen andre så mig. Men han så mig. Rystende
som af kulde fulgte jeg med på afstand.
De førte Jesus ind til ypperstepræsten, og jeg så, hvordan
Simon var ved at blive taget til fange, fordi han blev genkendt i ypperstepræstens
gård, men han klarede frisag ved at nægte ethvert
kendskab til Jesus. Mig var der ingen, der lagde mærke til. Jeg
sad i et hjørne og frøs til tidligt om morgenen, hvor de førte Jesus
ud. Han var bundet, og jeg kunne se, at de havde mishandlet
ham. Han havde et ophovnet øje og størknet blod i ansigtet. Og
han haltede. De havde åbenbart dømt ham til døden, for de førte
ham hen til Antoniaborgen og overgav ham til romerne, så han
kunne blive korsfæstet. Flere og flere mennesker samlede sig i løbet
af morgenen foran borgen, fordi det var den dag, Pilatus plejede
at frigive en fange i anledning af højtiden. Der var en berømt eller
for romerne berygtet frihedskæmper, de kaldte Barabbas, Guds
søn. Det var ham, de kom for at få frigivet, men Pilatus spurgte
dem, om de ikke hellere ville have Jesus frigivet – jeres konge, som
han sagde. Men folkemængden holdt fast ved Barabbas, og han
blev frigivet, mens Jesus blev dømt til at blive korsfæstet allerede
samme dag.
Jeg stod der og så ham, da de førte ham ud. Han var forfærdeligt
tilredt af romerne, der åbenbart havde moret sig med at
give ham en krone på hovedet flettet af tjørnegrene, så blodet løb
ned over hans ansigt, og han kunne næsten ikke holde sig oprejst,
så de måtte tvinge en tilfældig forbipasserende til at bære hans
kors for ham. Ved ni-tiden kommer de endelig ud til det sted, de
kaldte Golgata, hvor de plejede at korsfæste forbryderne, og her
flåede de alt tøjet af ham og korsfæstede ham. De satte en indskrift
over ham til skræk og advarsel, hvor der stod Jødernes Konge.
Der var to andre, der blev korsfæstet ved samme lejlighed.
59