Kære Alexander. - Hjem

dem. Men I skal ikke lade jer skræmme af krigstrusler og krigslarm.
Sådan bliver det. Folk skal rejse sig mod folk, der skal
komme jordskælv og hungersnød rundt omkring, men det er kun
begyndelsen. Vogt jer! Også I vil blive forfulgt. I vil blive ført for
retten, og I vil blive pisket offentligt af religionens vogtere og ført
frem for guvernøren og for kongen fordi I følger mig, men også til
deres egen opbyggelse, for mit glædesbudskab forkyndes nu engang
bedst for hedninger. Men I skal aldrig bekymre jer om, hvad I
skal sige, når I skal forsvare jer i retten. I skal bare sige, hvad der
falder jer ind, for så er det ikke jer, men Guds ånd, der taler gennem
jer.
Men det bliver hårdt, for bror skal forråde bror til døden,
fædre deres børn, og børn skal sætter sig op mod deres forældre
og slå dem ihjel. Og alle vil hade jer på grund af mig, men den, der
holder ud til enden skal smage den sande frihed. Tro ikke, jeg er
kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at
bringe fred, men sværd og ufred. Mit budskab vil volde splid mellem
genrationerne og mellem herrer og slaver – nogle vil elske det,
mens andre vil hade det.
Men når romerne vanhelliger tempelet og tramper på alt,
hvad der er helligt for os, så bliver det begyndelsen på en forfærdelig
tid. Da skal man flygte fra Judæa, så hurtigt man kan, op i
bjergene. Gå ikke ind i huset for at hente noget, men se at komme
væk. Stakkels de, der er gravide eller giver bryst, og stakkels jer,
hvis det sker om vinteren. Det bliver den værste katastrofe, der er
sket lige fra skabelsens tid, og det bliver den værste der nogensinde
vil ske. Intet menneske ville overleve, hvis ikke Gud selv afkortede
tiden, og det gør han kun for jeres skyld - I, som er udvalgte.
Og da vil der fremstå falske messiasser og falske profeter, som gør
tegn og undere, for at føre jer vild, og de vil alle påstå, at de er den
sande messias. Men tro dem ikke! Tag jer i agt! Nu har jeg sagt jer
det.
Og det skal ske derefter, at solen skal formørkes, månen
skal ikke skinne mere og stjernerne skal falde ned fra himlen og
selve himmelhvælvingen skal rystes i sin grundvold. Først da skal
de se menneskesønnen komme i skyerne med stor kraft og herlighed.
Og han skal sende sine engle ud, og de skal samle de udvalgte
fra de fire verdenshjørner, fra jordens til himlens yderste grænse.
På samme måde som I ved at betragte figentræet og ser at grenene
er blevet fulde af saft og blade, skønner, at sommeren er
nær, på samme måde kan I også skønne, når I ser alt dette, at
menneskesønnen er nær. Jeg siger jer, alt dette sker indenfor
denne generation. Himlen og jorden kan forgå, men mine ord står
fast.
54