You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
er som Menneskesønnen for at holde dom over de ugudelige og føre<br />
de frelste til Paradis, mens andre gik mere op i Jesus’ liv og lære,<br />
som de efter bedste evne søgte at efterleve, hvilket såmænd ikke<br />
var så ligetil. Men alle mente naturligvis, at lige netop deres<br />
forståelse var den eneste sande, og det søgte de så bl.a. at dokumentere<br />
gennem deres forskellige skrifter. Vi er jo kun mennesker,<br />
<strong>Alexander</strong>. Selv kommer jeg gladelig i alle de forskellige menigheder,<br />
for jeg synes, de alle har lidt af sandheden i sig – lidt af stråleglansen<br />
fra dengang, om end de somme tider drager nogle besynderlige<br />
konsekvenser. Og jeg er af en eller anden grund velkommen<br />
overalt – måske også fordi, jeg snart er en af de sidste fra<br />
inderkredsen dengang. En af de få, der endnu ikke har fået lov til<br />
at lide og dø for Guds rige. Åh, <strong>Alexander</strong>, jeg græder indvendig,<br />
når jeg tænker på deres skæbner, Simon, Andreas, Jakob, Johannes<br />
og alle de andre, som de alle fik gjort tavse på de mest grusomme<br />
måder. Hvad er det dog for en verden, vi lever i? Men også<br />
det havde han jo for længst forudsagt. Den, der ikke tager sit kors<br />
op og følger mig, er mig ikke værd! Åh, ja. Men alle disse smukke<br />
liv.<br />
Det år, jeg vil fortælle om, hed kejseren i Rom som bekendt<br />
Cæsar Augustus Tiberius, Guds Søn og Verdens Frelser, og hans<br />
udsendte guvernør her i landet var Pontius Pilatus. Det var sådan<br />
på den tid, at vores land, ganske som nu og ganske som resten af<br />
verden, var besat af den mægtige kejser i Rom. Sådan havde det<br />
været i flere generationer, og det var, som om undertrykkelsen<br />
blev hårdere og grusommere for hver dag. Måske også fordi vores<br />
folk altid har været et frihedselskende folk, der mente, at vi var<br />
særligt frie i kraft af vores Gud. Men det var der nu ikke meget,<br />
der tydede på. Året forinden havde romerne uden videre hugget en<br />
hel flok galilæere ned, da de kom op for at ofre i templet. Det var<br />
en grusom tid – en desperat og gudsforladt tid - og det skulle som<br />
bekendt blive endnu værre. Stadig henligger Herodes’ strålende<br />
tempel som en rygende ruindynge og det meste af Jerusalem med<br />
det. Havde de dog bare lyttet dengang, mens tid var, men de ville<br />
ikke. Jeg mindes endnu, da vi sad ude på Oliebjerget og så ind<br />
over den stolte by, hvordan Jesus græd over byen, hvad vi slet ikke<br />
kunne forstå dengang: - Jerusalem, Jerusalem, hvor ofte har<br />
jeg ikke villet samle jer, som hønen samler kyllingerne under sine<br />
vinger. Men I ville ikke. Om I dog blot vidste i dag, hvad der tjener<br />
til jeres fred, men nu er det skjult for jeres øjne.<br />
Af og til kom det til oprør, og mange stod frem og mente, at<br />
de var udvalgt af Gud til at føre folket til sejr over fjenden, så det<br />
igen kunne smage frihedens vidunderlige frugt. Så det igen kunne<br />
komme til sig selv som Guds eget folk. Så kong Davids rige kunne<br />
2
Change language