Kære Alexander. - Hjem

hvis det da ikke var for alt vandet indenbords og den knækkede
mast. Og Jesus sagde:
- Hvorfor er I så bange hele tiden. Jeg er her jo. Hvad skal
der til, for at I bare kan få en lille smule tro og tillid? Og nu kan I
få lov til at ro i land, kan I!
Men hvor underligt det end lyder, så kunne end ikke denne
ufattelige begivenhed skabe en varig tro i os. Det var en stadig
kamp mellem tro og mistro – mellem hengivenhed og fjendskab –
ja, mellem liv og død i hver enkelt af os. Mange forlod ham undervejs
på trods af alle de underlige tegn vi så og hørte – eller måske
på grund af dem - og selv vi, der blev tilbage var fyldt med tvivl og
indre kampe til det sidste. Hvem var han egentlig, denne Jesus?
Hvem var dog han, som både onde ånder, dæmoner og nu også
storm og hav adlyder? Ja, hvem? Og hvad var det egentlig, han
ville?
Engang da Jesus kom hjem til Kapernaum, kom der nogle
skatteopkrævere hen til Simon og spurgte, om Jesus ikke betalte
skat til templet i Jerusalem? Det mente Simon nok, han gjorde,
men da Jesus hørte det, spurgte han Simon:
- Hvem er det nu lige konger og kejsere kræver skat af? Er
det deres egne sønner eller er det de fremmede? Simon svarede, at
det var normalt de fremmede.
- Jamen, så slipper sønnerne jo fri, svarede Jesus og så på
Simon med et smil. Nå, men du kan jo gerne give dem deres skat,
så de ikke bliver forargede på os af den grund. Gå ned til søen og
fang en fisk. I munden på den vil du finde en mønt, der lige dækker
tempelskatten fra os to. Og sådan skete det.
En aften var der igen samlet så mange mennesker omkring hans
hus, så de ikke engang kunne få lov til at holde måltid. Det var ellers
så vigtigt for Jesus det daglige fællesmåltid, som skulle være
et åbent og frit måltid, hvor alle kunne være med. Ingen gik forgæves
til Jesus’ bord, og mange havde taget med hjemmefra, hvad de
nu havde. Men nu var der simpelt hen ikke plads. Til gengæld var
der kommet nogle lærde folk til Kapernaum fra Jerusalem, og de
begyndte at sprede rygter om, at Jesus var sindsforvirret og besat
af den onde selv, og at det var djævelen, der hjalp ham med at
helbrede folk – ikke Gud. Så kaldte Jesus dem til sig og spurgte
dem, hvordan man kan uddrive onde ånder ved hjælp af den onde
selv.
- Er den Onde da kommet i splid med sig selv, siden han
nu er begyndt at uddrive sig selv? Det lyder jo godt, for hvis et hus
eller et land kommer i splid med sig selv, kan det aldrig bestå, og
hvis det nu er Satan selv, der er kommet i splid med sig selv, så er
18