Kære Alexander. - Hjem

nes burde slås ihjel for majestætsfornærmelse. Men kongen ville
alligevel ikke efterkomme sin dronnings ønske, for dels var Johannes
jo en hellig mand, som Gud var med, og som havde mange
tilhængere, og dels kunne han godt lide at lytte til Johannes i
smug, så ofte sneg han sig ned i fængslet om natten for at tale
med Johannes.
Det var Nathanael, der fortalte mig, hvordan det hele begyndte
med Johannes og hans hellige oprør mod de herskende religiøse
og politiske kredse. Han stod frem derude øst for Jordan og
kaldte til omvendelse og renselsesdåb i den hellige flod, og folk
strømmede derud for at lade sig omvende og døbe til syndernes
forladelse. Så mange at også de ledende kredse selv måtte derud
for at se, hvad der foregik. Men de fik en varm modtagelse af Johannes:
- Hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende
vrede, råbte han til dem. Djævleyngel! Tror I virkelig, det nytter
noget at hævde at I er jøder, hvis ikke I bærer frugt som Guds
folk? Gud ser ikke på, hvem I er, men på hvad I gør! Øksen ligger
allerede klar ved træerne, og de, der ikke bærer frugt vil snart blive
hugget om og kastet på ilden.
Johannes talte om renselse og lutring – om at fremstå rene
for Gud, så man var rede til at møde ham. For Johannes mente, at
tiden var nær, hvor Gud igen ville komme sit folk til hjælp, sådan
som han havde gjort det så mange gange i henfarne tider. Derfor
gjaldt det nu om at være rede til den store kamp: Snart kommer
han, der er stærkere end jeg, og hvis sandalrem jeg ikke er værdig
til at bøje mig ned og løse. Gør jer rede! Omvend jer fra jeres hidtidige
ligegyldige slaveliv. Jeg døber jer med vand, men han skal døbe
jer med hellig ånd og ild og gøre jer levende.
Nu flokkedes alle mennesker altså om Johannes, der talte
som et ekko fra de gamle profeter i folkets historie – dengang Gud
ifølge de hellige skrifter greb ind. Lige indtil den dag, der skete noget
højst besynderligt derude ved den hellige Jordanflod. Sådan
kaldte de den, for det var her, folket så at sige blev døbt dengang
for mange år siden, da Gud gav det landet tilbage efter de mange
mange år i trældom og udlændighed. Den store hærfører, Jesus
førte folket tørskoet lige igennem Jordanfloden, så de kunne tage
det forjættede land i besiddelse, og de største profeter havde angiveligt
selv vandret tørskoet igennem Jordan som tegn på, at Gud
var med dem. Så Jordan var noget ganske særligt, og det var netop
her det skete, den dag Gud selv udvalgte en ny profet og tilsyneladende
forkastede Johannes Døber.
Han dukkede op ud af det blå, men Johannes’ disciple
kunne straks se, at Johannes kendte ham. Jesus gik lige hen og
28