Kære Alexander. - Hjem

Hvor han gik, grønnedes håbet på ny og blomster skød frem af
klippen. Smil brød frem i hærgede og forstenede ansigter, og der
blev latter, dans og sang rundt omkring i Galilæa, hvor solen og
glæden brød frem i så mange kolde og mørke hjerter. Det var, som
om himlen selv var kommet til jorden, og vi turde knap tro vore
egne øjne.
Men som altid, Alexander, som altid er sommeren kort, og
glæden varer sjældent ved, men ingen af os glemmer det år – det
korte nådeår, hvor Gud selv gik omkring blandt sit arme folk.
Det begyndte ellers ikke for godt. Jesus gik rundt i Galilæa
og forkyndte sit nye budskab i synagoger og blandt jævne folk,
men jeg tror nok, de fleste anså ham for lidt mærkelig. Vi havde
medlidenhed med hans mor og hans søskende, som alle boede i
Nazareth.
- Tiden er inde! Nu kommer Guds rige med retfærdighed,
fred og glæde – nu er kejserens dage talte! Kom og vær med! Vend
om fra jeres afguder og følg Guds veje. Lær fredens vej at kende og
følg den smalle vej til Guds retfærdige rige. Vær barmhjertige mod
alle. Tjen alle i kærlighed. Vær ydmyge og årvågne. Gengæld ikke
ondt med ondt. Der er kun én vej til sand frihed, og det er fredens
og barmhjertighedens vej. Følg mig på den vej, hvis I virkelig vil leve.
Det var ikke noget populært budskab, og det var få, der
lyttede til ham i begyndelsen. De fleste rystede på hovedet af dette
budskab om Guds rige, som jo ikke nyttede noget i en verden, der
var styret af sværd og legioner og alle kejserens mænd og heste.
Men der var jo den lille flok, der havde været med dengang ved
Jordanfloden, og som havde fulgt Johannes Døber. Nathanael, Filip
og de andre. Og så var der lokale, som han fik samlet omkring
sig. En broget flok, må man nok sige. Arbejdsløse fiskere og landarbejdere,
daglejere, slaver og toldere, kvinder og børn og gamle,
der kun syntes at have det til fælles, at de var fattige og arme
mennesker, der længtes efter nye tider. Det var ikke de vise og forstandige
eller de lærde og indflydelsesrige, han fik fat i – det var
ikke dem, der var noget eller for den sags skyld ville noget med deres
liv - tværtimod vendte de fleste af de retfærdige ryggen til ham
med ligegyldighed eller ligefrem foragt – og tilbage var der så kun
disse ganske almindelige arme mennesker, der ellers havde nok at
gøre med at skaffe sig føden på den ene eller anden mere eller
mindre lyssky måde. Også jeg kom jo til på en ganske særlig måde,
som jeg skal vende tilbage til. Vi følte os alle på en eller anden
uforklarlig måde udvalgte. Og det var ikke noget, vi var vant til.
Nogle af de første, han fik fat på, var Simon og hans bror Andreas.
De var fiskere, og en morgen, hvor de igen havde fisket forgæves
4