Kære Alexander. - Hjem

hans far ville blive vred, men han ville bekende sine synder og bede
ham så ydmygt om blot at få lov til at gå som daglejer på gården.
Men der tog han fejl, for i al den tid, han havde været væk,
havde hans far længtes usigeligt efter ham og hver dag havde han
spejdet efter ham, og da han endelig så ham langt borte, løb han
hen og faldt sin søn om halsen og kyssede ham. Den hjemvendte
søn begyndte på sin bekendelse og sin bøn, men faderen afbrød
ham. – Nej hør nu, nu skal vi have fest. Hør, tag og slagt fedekalven
og kom med nogle ordentlige klæder og giv ham ringen på fingeren
igen. For min søn her var død, men er blevet levende igen,
han var fortabt, men er blevet fundet igen. Og alle begyndte at være
glade.
Dog ikke alle. For da den ældste søn kom hjem fra marken,
kunne han høre musik og dans inde fra huset, og han kaldte
en af karlene til sig og spurgte, hvad der var los. – Din bror er
kommet hjem, og din far holder stor fest, fordi han er kommet
hjem i god behold. Da blev den ældste søn vred og ville ikke gå ind
til festen. Og hans far kom ud og nødte ham. Men han svarede, at
her havde han gået år ud og år ind og passet sit arbejde og aldrig
gjort noget forkert, og mig har du aldrig givet så meget som et gedekid,
så jeg kunne holde fest med mine venner. Men så snart han
der din søn kommer hjem efter at have ødet det meste af din ejendom
bort på druk og svir og hor, så skulle du absolut slagte fedekalven
for hans skyld.
Men hans far rystede på hovedet og sagde til ham: - Kære
søn, du er altid hos mig, og du ved, at alt mit er dit, men nu burde
vi da glæde os og fryde os over, at din bror er kommet hjem i god
behold, for han var død, men er blevet levende, han var fortabt,
men er blevet fundet igen.
Det minder mig om en anden historie, Jesus fortalte om,
ikke at ville være med.
En mand ville fejre sin søns bryllup og inviterede en masse
mennesker til festen. Men til mandens undren undslog de sig. En
havde lige købt en mark og var nødt til at gå ud og se på den, en
anden havde lige fået fem par okser, som han skulle ud og prøve
og bad sig undskyldt, og en tredje sagde, at han lige var blevet gift,
så han ikke kunne komme. Ingen af de indbudte kunne komme.
Så sagde manden til sine tjenere, at de skulle gå ud på gader og
stræder og hente alle de vanføre og lamme og blinde ind til festen.
Nød dem til at komme, så mit hus kan blive fuldt. Aldrig skal de
indbudte, som afslog, smage mit måltid.
Og sådan fortalte Jesus den ene historie efter den anden
om jøderne og deres mangel på lydhørhed og menneskelighed. Og
folket elskede at høre på ham. Der var også den om manden, der
50