Kære Alexander. - Hjem

Men lige præcis hvornår det sker, er der ingen der ved –
end ikke englene eller menneskesønnen. Kun Gud ved det. Så pas
på og vær årvågne. I kender ikke tidspunktet. Det er som med
manden, der drager udenlands. Han forlod sit hus og overgav det
til sine tjenere, så enhver kunne passe sit, og dørvogteren blev sat
til at våge. Så våg, siger jeg. For I ved ikke, hvornår husets herre
kommer. Det kan blive ved aften eller midnatstid eller lige før eller
efter daggry. Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig
kommer hjem. Hav altid olie parat til jeres lamper, så I kan lyse
for ham, når han kommer. Jeg siger det til jer igen, og det gælder
alle: Frygt ikke! Vær på vagt! Og han fortalte en historie:
Der var engang en mand, der skulle rejse udenlands, og han kaldte
sine tjenere til sig og betroede dem sin formue. En gav han fem
talenter, en anden to og en tredje én talent, hver efter deres evne
og forstand. Så rejste han udenlands. Og straks gik han, der havde
fået fem talenter hen og handlede og spekulerede, og snart
havde han tjent fem til. På samme måde tjente han, der havde fået
to talenter hurtigt to til. Men han, der havde fået den ene talent,
gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.
Lang tid efter kommer herren tilbage og gør regnskabet op med
tjenerne. Og han, der havde fået de fem talenter betroet, kommer
hen til ham med ti talenter og siger:
- Herre, du betroede mig fem talenter, se, jeg har tjent fem
til. Og hans herre sagde til ham:
- Godt, du gode og tro tjener, du har været tro over lidet,
så nu vil jeg sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde!
På samme måde kom han, der havde fået to talenter betroet:
- Herre, du betroede mig to talenter, se, jeg har tjent to til.
Og hans herre sagde til ham:
- Godt, du gode og tro tjener, du har været tro over lidet,
så nu vil jeg sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde!
Men så kom han, der havde fået én talent betroet og han
sagde:
- Herre, jeg kendte dig som en hård herre, der høster, hvor
du ikke såede og som samler, hvor du ikke spredte, så af frygt for
dig gik jeg hen og begravede din talent i jorden. Se, her har du,
hvad der er dit.
Men hans Herre svarede:
- Du elendige og dovne tjener! hvis du virkelig vidste, at jeg
høster, hvor jeg ikke såede, og at jeg samler, hvor jeg ikke spredte,
så burde du da i det mindste have anbragt mine penge hos vekselererne,
så de kunne have trukket en pæn rente til jeg kom hjem.
Og til de andre sagde han:
55