Kære Alexander. - Hjem

De skulle følge efter en mand, der bar på en vandkrukke, og hvor
han gik ind skulle der allerede stå en stue rede til dem, så de
kunne forberede måltidet der. Det var, da vi alle var forsamlede
omkring bordet om aftenen, Jesus til vores rædsel fortalte, at en af
os ville forråde ham. Vi så på hinanden og forstod ingenting, men
der kom en sær kulde imellem os, og hvem kunne man nu stole på
eller betro sig til? Jesus sagde ikke, hvem det var, blot at det var
bedre for forræderen, om han aldrig var blevet født.
Det var i den stemning han tog et brød, og ligesom dengang
han mættede folkemængden, velsignede han det, brækkede
det i stykker og sendte det rundt.
- Jeg er livets brød, sagde Jesus. Den, som kommer til mig
skal aldrig sulte, og den som tror på mig, skal aldrig tørste. I har
hørt, at de gamle spiste manna i ørkenen, men senere døde de alligevel.
Men det brød, jeg giver, er brød fra Guds rige, og den, der
spiser af det, skal ikke dø, men leve til evig tid. Det levende brød,
som I nu giver hinanden, er mit legeme, som snart skal gå under
til liv for verden. Den, der spiser mit legeme og drikker mit blod,
bliver i mig og jeg i ham. Ligesom den levende Gud udsendte mig,
og jeg lever i kraft af Gud, således skal den, der spiser mig, leve i
kraft af mig. Dette er livets brød.
Lidt efter tog han et bæger, sagde takkebønnen og sendte
det rundt. Og vi drak alle af det samme bæger.
- Drik, alle sammen. Det er mit blod, sagde han, pagtsblodet,
den nye pagt. I har hørt, at de gamle indgik en offerpagt med
Gud, men de brød den igen og igen. Dette er den nye pagt, frihedens
pagt, hvor Gud giver sig fuldt og helt til sine elskede børn for
altid. Som offerlammet, hvis blod I drikker.
Da vi havde drukket vinen, sagde han: Nu vil jeg ikke mere drikke
vin, før Guds rige er brudt frem, og vi alle skal drikke den nye vin
sammen. Men før det sker, vil I alle vende mig ryggen, ringeagte
mig og forlade mig som rotterne, der forlader den synkende skude
– som får, der spredes for alle vinde, når hyrden bliver slået ned.
Sådan må det gå, men bag det hele venter opstandelsen og det nye
liv i Guds rige. Vi er på vej hjem – hjem til Galilæa.
Vi var alle sammen forvirrede og bange, men det var som
sædvanlig Simon, der tog ordet og sagde, at om så alle de andre
vendte Jesus ryggen, ville han aldrig gøre det, men holde ud til
den bitre ende.
- Åh, Simon, Simon, sagde Jesus. Allerede i denne nat vil du
fornægte mig tre gange inden hanen har galet anden gang.
- Aldrig i livet! kom det fra Simon. Om det så skal koste mig
livet, vil jeg aldrig fornægte dig, min herre og mester. Og vi stemte
alle i med den samme dyrebare forsikring.
58