UDVIDELSE AF NORDHAVN OG NY KRYDSTOGTTERMINAL

Bølgeforholdene er simuleret på grundlag af vinddata fra Kastrup for perioden 1993 til
2000.
dyBdeforhold
Dybdeforholdene i Øresund er af stor betydning for vandstands- og strømforholdene.
Det væsentligste forhold er tilstedeværelsen af den lavvandede Drogden tærskel, med
dybde mellem 6 og 9 m, som udgør den styrende hydrauliske modstand for strømningen
mellem Kattegat og Østersøen. Drogden tærskelen er desuden af stor betydning for opretholdelse
af lagdelingen i Øresund og for reguleringen af indstrømning af saltholdigt og
iltrigt bundvand til Østersøen.
De generelle vanddybder i Øresund er mellem 10 og 20 m, men dybden er større end 30 m
omkring Ven og i tragten mellem Helsingør og Helsingborg. Vanddybderne i området mellem
Nordhavnsuddybningen og kysten er maksimalt 8 m.
strØM- og Vandstandsforhold
Under stille vejrforhold bestemmes strømforholdene i Øresund af tidevandet og overskudstilførslen
af ferskvand til Østersøen fra floder. I stille perioder er der derfor skiftende
rolige strømforhold, men dog med overvejende nordgående strøm. I perioder med urolige
vejrforhold har de regionale vind og lufttrykforhold omkring Østersøen og Kattegat
stor indvirkning på vandudvekslingen gennem Øresund. Vinden bevirker, at der stuver vand
op i enten Østersøen eller Kattegat afhængig af vindretningen.
Kraftige vinde mellem vest og nordøst giver således anledning til højvande i den sydlige del
af Kattegat og i Øresund, medens kraftige vinde fra sydøst giver anledning til lavvande i
Øresund. Forskellen i vandstanden i Øresund og syd for Drogden tærskelen bestemmer
strømretningen i Øresund. Kraftige vinde mellem sydvest og nord-nordvest giver således
anledning til sydgående strøm i Øresund, medens kraftige vinde mellem nordøst og syd
giver anledning til nordgående strøm i Øresund.
Herudover har den lokale vindpåvirkning også betydning for den lokale overfladestrøm i
delområder af Øresund.
Der er hyppigst lagdeling af vandet i Øresund fordi vandet i Kattegat har et saltindhold
næsten som i de store oceaner, medens vandet i Østersøen er brakvand grundet den
store tilførsel af ferskvand fra floder, der har deres udløb i Østersøen. Lagdelingen bevirker,
at der ofte er en fersk nordgående overfladestrøm og en saltholdig sydgående bundstrøm.
Nettostrømmen er dog nordgående på grund af vandtilførslen fra floder, der munder ud
i Østersøen. Øresund, Storebælt og Lillebælt er eneste udløb.
De typiske strømningsmønstre fra Nordhavn til Charlottenlund er illustreret på Figur 9
under nordgående strømning gennem Øresund.
Nordhavn er kraftigt udbygget fra 1965 og frem til i dag. Områdets placering ud for den
oprindelige kystlinje påvirker det ”naturlige” strømmønster fra Svanemøllebugten til
Skovshoved Havn og bevirker, at der i området nord for Tuborg Havn dannes en kystnær
strøm, som er modsatrettet strømretningen gennem Øresund. Tilsvarende forhold gør sig
Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal - VVM-redegørelse og miljøvurdering
43