Denne MTV-rapport er udarbejdet med støtte fra Region ...

o Ortogeriatrisk afsnit er organiseret som et”Kliniske Mikrosystemer” 18 . Formålet med en
mikrosystemisk tilgang er løbende at udvikle og forbedre arbejdet i sundhedssektoren og
tager afsæt i at det er de mennesker, der arbejder med patienterne, som bedst kan udvikle
og forbedre arbejdet. I et klinisk mikrosystem er det specialisterne der kommer til
patienterne og ikke omvendt. Udviklingen skal være integreret i arbejdet, sådan at alle
tager ansvar for det. Al udvikling tager udgangspunkt i patienterne og de ansattes faglige
kvalitetskriterier. I et klinisk mikrosystem måles der på effektmål og der meldes tilbage til
personalet. Der er fokus på personalets kompetencer og kompetenceudvikling, især som
læring på arbejdspladsen. Endelig er der fokus på arbejdsmiljøet.
o Vi har allerede oplevet at det giver god kvalitet i det daglige arbejde, som indeholder flere
kerneydelser end ellers. Det er meningsfuldt for personalet og giver stor arbejdsglæde. Vi
håber på sigt, at det vil betyde at sygefraværet vil være lavt, i hvert fald kan vi på
nuværende tidspunkt konstatere, at vores forbrug af vikarer i plejen er næsten ikke‐
eksisterende. På samme måde er forbruget af fast vagt til patienter i delir faldet betydeligt.
o Resultaterne fra kvalitative interviews med patienter og pårørende, samt svar på
spørgeskemaer ved 4 ‐måneders kontrollen tyder på, at det også har været meningsfuldt
for patienter og pårørende. De føler sig godt informeret i forbindelse med indlæggelsen og
ved udskrivelsen og føler sig set og hørt. Imidlertid har patienterne ikke noget at
sammenligne med. Resultater af disse interviews kan læses i en selvstændig rapport.
Interviewene er udført af udviklingssygeplejersken i Geriatrisk afdeling, som også har
udarbejdet den efterfølgende rapport. (Rapporten om interviewene er vedlagt MTV‐
rapporten og kan læses i deres fulde udstrækning der).
7.2 Udfordringer.
o Ved projektstart blev der oprettet et selvstændigt ”GO‐afsnit” i den elektroniske
patientjournal. Dette måtte p.g.a. manglende DRG‐afregning ændres til at patienterne fra
Januar 2008 rent administrativt blev indlagt først på ortopædkirurgisk afdeling, og efter
operationen flyttet til geriatrisk afsnit G3. For patienterne betyder det ingenting, men for
personalet er det en konstant udfordring at have styr på blodprøvesvar, røntgensvar m.m.
(som skiftevis er i den ene journal og så i den anden) ligesom det ikke er muligt at flytte alle
data fra den ene journal til den anden. Det betyder, at vi bruger mere tid på
18 Definition på et ”Klinisk Mikrosystem”: ”Et klinisk mikrosystem består af en lille gruppe mennesker, som arbejder
sammen regelmæssigt for at tilbyde sundhedsydelser til afgrænsede undergrupper af patienter. Alle ansatte, som møder
patienten (læger, sygeplejersker, terapeuter, sekretærer mv.) er en del af det kliniske mikrosystem – disse ansatte kaldes
også ”frontliniepersonalet”. Det er en systemisk tilgang, og de processer, arbejdsgange og informationsstrømme, der
binder mennesker sammen, ses ogaå som en del af mikrosystemet. Et mikrosystem er en levende enhed, der forandrer
sig over tid, og som altid har patienten, som sit centrum.” (Fra ”Introduktion til Kliniske Mikrosystemer.
Kvalitetsudvikling med patienten i centrum”, udgivet af DSI, Danske Regioner og Region Syddanmark, 2008.
8