Denne MTV-rapport er udarbejdet med støtte fra Region ...

Omdrejningspunktet for klinisk praksis i et postoperativt geriatrisk forløb, er at støtte, vejlede,
motivere patienterne til at genvinde mobilitet og almindelige daglig funktioner. Her viser
interviewene hen imod høj faglig kompetence, ”der kom to for at hjælpe mig”, ”de der hjalp, var
ofte de samme”, ”vi blev passet og plejet i alle ender og kanter, så det var virkelig godt”, ”ja, vi fik
at vide, at jeg skulle gå og så skulle jeg sidde – der var jo en fysioterapeut her og hjælpe mig”, ”fik
at vide, at det var vigtigt, fik protein juice og sådan noget”, ”man skulle altså spise og drikke noget,
der var sundt og energigivende og alt det der”.
Afdelingen ville gerne have tilkendegivelser omkring konsultationsstuegang. Dette viste sig svært at
opnå. I 3 af de 5 interview havde de pårørende deltaget, men den vigtigste forklaring på
vanskeligheden ved at få tilkendegivelser skal nok hentes i, at patienter og pårørende opfatter
forløbet mere i en helhed. At man som professionel starter nye tiltag op – som
konsultationsstuegang – er noget specielt for personalet, men ikke for patienter og pårørende.
Derfor er det svært at få dem til specifikt, at forholde sig til denne det af klinisk praksis. ”Der var et
møde, så snakkede vi sammen, vi tre og så var det overstået”, ”jeg ved ikke, hvorfor min søn skulle
til møde kl. 11 om formiddagen”, ”de snakkede om behandlingen og om hvordan jeg skulle komme
videre”, er udsagn der viser, at en sådan enkelt del ikke tillægges særskilt betydning.
Konsultationsstuegang har måske større effekt på roen i afdelingen, på at patientforløbet håndteres
professionelt, på at alle – både personale, patient pårørende – ved hvad der skal ske og oplever at
samarbejde om dette. For det tværfaglige personale er det en vigtig del af den planlagte proces, og
for patienterne er det en del af det samlede resultat.
Det vil være en udfordring at undersøge dette nærmere. En spørgeskemaundersøgelse blandt
pårørende kunne være en mulighed, selvom undersøgelsen her ikke giver meget input til
formulering af relevante spørgsmål i skemaet. Det validerede spørgeskema omkring
patienttilfredshed, udviklet af kvalitetsafdelingen i Århus og anvendt i det tidligere Fyns Amt, vil
nok være at foretrække. Man kunne så opfordre patienter og pårørende til at udfylde det sammen.
Udskrivelsesplanlægning og tiden efter udskrivelse, var ikke tænkt at skulle fylde så meget i
interviewene, men det fyldte meget hos patienter og pårørende og der er således mange udsagn her.
Den ene patient, der blev udskrevet direkte til hjemmet og var kendt af hjemmeplejen, oplevede at
”der var styr på tingene ved hjemkomst”. Han kunne ikke ”sige noget om, hvad sygehuset gjorde,
for at det skulle gå godt efter udskrivelsen”. Han følte sig ”klar til at komme hjem” og hjælpen blev
14