Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

32
projektstyrer og projektleder. Skoleledelse er en uhyre kompleks størrelse, hvorimod
projektledelse er af mere koncis karakter. Men en skoleleder vil altid for
sine medarbejdere være skolelederen, og skolelederen vil derfor aldrig kunne
styre et projekt uden hele tiden at tænke helhed og sammenhæng i forbindelse
med hele organisationens udvikling. Dette er umiddelbart kun en fordel for skolens
udvikling, men det er svært, og ofte vil projektets vigtige faser, delelementer
og handlinger blive opslugt af andre hensyn og prioriteringer i skolens mangfoldige
virkelighed. Skolelederen må derfor skabe sige et særligt ledelsesrum, hvor
han agerer projektleder og dér arbejder med, at medarbejderne får ejerskab
til lige netop dét projekts formål og delelementer. For at forstå denne ledelsesopgave
er det nødvendigt med et mere teoretisk indblik i sammenhængen mellem
projektudvikling og organisatorisk læring.
PROJEKTUDVIKLING OG ORGANISATORISK
LÆRING I PÆDAGOGISK-TEORETISK PERSPEKTIV
Mange lærere oplever mange projekter og udviklingstiltag som indskrænkende
og belastende for deres egen tidligere suverænitet, og at alt for mange ting bliver
sat i gang fra oven og dermed opleves uvedkommende. Samtidig kan man
nævne den ofte, af ledelsen, manglende udvikling af en kollektiv bevidsthed om
samarbejdets styrker og fordele, som muligt redskab til løsning af nogle af de
belastninger og problemer, der kan opstå. Belastningerne kan muligvis imødegås
med kollektive handlemuligheder i stedet for at reagere med individuelle
afværgninger. I en projektudviklingsproces er det vigtigt, at ledelsen udnytter
teamsamarbejdet og står som igangsætter af den kollektive læreproces.
Designet af den 'lærende organisation' er et sammenhængende og organisk
helhedsbillede, hvor læringens resultat hele tiden må materialisere sig som
ny viden i organisationens fortsatte og forandrede funktionsmåde. Idet det er
individer – lærere/pædagoger og ledere, der lærer, forudsætter den organisatoriske
læring både en individuel og en kollektiv læring. Der sættes hermed
større fokus på viden i organisationen, og på, hvordan de enkelte medarbejdere
deler og spreder deres viden til kolleger. Derfor er det i projektsammenhæng
altid nødvendigt med kompetenceudvikling i form af enten kurser eller erfaringsnetværk
på konferencer eller lignende. Begreberne vidensdeling og vidensgenerering
bliver nemlig væsentlige begreber for organisationens udviklingsmuligheder
i en projektdeltagelse.
Den kollektive læreproces er en betegnelse for den proces, hvor den individuelle
læring hos organisationsmedlemmerne går i integration med hinanden. Den individuelle
læring fører således til ny fælles viden i organisationen. Dette er som
sagt ikke noget, der foregår per automatik, men er noget, der skal oparbejdes, og
som dermed forudsætter aktiv deltagelse i en læringscyklus – igangsat af ledelsen.
For lærernes vedkommende er udfordringen at orientere sig i og være en del
af en læringscyklus (27):
I det første trin ses genereringen af en bred viden, hvor det er nødvendigt med
aktiv opsøgning og indsamling af synspunkter – både internt og eksternt i organisationen.
Formålet er at udvide området med meningsstrukturer i organisationen.
Disse kan være både privat eller kollektivt tilgængelige. De private
meningsstrukturer kan eksempelvis være en lærers pædagogiske og didaktiske
opfattelser, eksempelvis i forbindelse med sundhedsundervisning, som den enkelte
enten holder for sig selv og handler ud fra, eller som den enkelte ekspliciterer
og stolt handler ud fra. De kollektive meningsstrukturer kan omhandle
lærernes succeskriterier for eksempelvis god sundhedspædagogik for en enkelt
klasse, opfattelser af elever og forældre samt normer for kommunikation
og strategier. Fælles for disse meningsstrukturer er, at de må gøres tilgængelige
og blive genstand for fælles udforskning, og må begrundes og diskuteres.