Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

60
inkluderende pædagogiske tiltag. Endelig for det tredje analyseres og diskuteres
udfordringerne til de professionelle. Afslutningsvis konkluderes analysen på de
tre spørgsmål og anbefalinger fremsættes til videregående handlinger på i) politisk
niveau, ii) institutionsniveau og iii) på professionelt niveau.
AT ’TAGE IMOD’ FOREBYGGELSESBUDSKABER
(BARNET) – OG AT ’SKABE’ LÆRING RETTET IMOD
SUNDHED (VOKSNE)
Børn er som sagt præget af deres baggrundsbetingelser, dvs. de erfaringer, de
tidligere har gjort med sunde valg og vaner, og de holdninger, der ligger bag, får
betydning for barnets motivation og interesse i at være sund, og dette grundlag
danner endvidere forudsætninger for, om børn ’lærer’ noget gennem et forebyggende
tiltag som modelprojektet.
Kapitlet indledtes med påstanden, at individrettede forebyggende tiltag ser ud
til at mislykkes, fordi de i visse tilfælde kan ’gøre ondt værre’. Tiltag som f.eks.
’du bliver, hvad du spiser’ eller ’dyrk motion fi re timer om ugen’ mislykkes, fordi
budskaberne ikke tager målgruppens forudsætninger og behov alvorligt. Det
barn, for hvem sundhed er en livsstil som en ’naturlig’ del af hverdagen, tager
gerne imod de nye gode råd, fordi de ligger i forlængelse af det, barnet tidligere
vidste og havde på ’rygmarven’. Det barn, der som følge af tidligere erfaringer
har fået en nærmest ’opgivende’ holdning til sundhed, tager derimod ikke imod
de gode råd. Enten er reaktionen, at barnet gør modstand eller også, at det udviser
passivitet. Forebyggelsesbudskaber af den karakter kan snarere påvirke børn
og unge i retning af dårlig samvittighed (se også 54, kap.4).
Sundhedsfremme er tiltag, der sættes i værk for at fremme børns og unges sundhed.
Vi taler også om det tilstødende begreb forebyggelse, men sidstnævnte har
ikke samme ’positive’ sundhedsforståelse boende i sig. Uanset konceptet er der
tale om tiltag, som er igangsat af nogle (de voksne) for at påvirke andre (børnene).
Sundhedsfremme skal her defi neres som pædagogik, der som mål har
at fremme læring og med afsæt i WHO’s defi nition af sundhedsfremme ses på,
hvordan arbejdet med mad og bevægelse kan mobilisere ressourcer hos de involverede
børn og voksne til at handle på nye måder. For at forstå mekanismerne
nærmere, skal sundhedsfremme og læringsteori her tænkes sammen.