Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

jo i sidste ende også sundhedsfremmende helt ned på det kemiske plan, men
kommunikationskanalerne har blot været andre, end formidling af analytisk
viden. Sådanne kommunikationskanaler har modelprojektet forsøgt at arbejde
med og forsøgt at delagtiggøre mange forskellige aktører i. Det har været en af
projektets måder at adskille sig fra andre projekter, at udøvere i praksis har turdet
forsøge sig med nye kommunikationsarenaer, og desuden, at de har været
med til selv at defi nere dem. Der kunne gerne have været lagt endnu mere vægt
på denne del i selve programudformningen.
MADEN SOM ET ÆSTETISK KOMMUNIKATIONSFELT
For at komme den æstetiske kommunikation nærmere, hvilket er en forudsætning
for at kunne agere i rummet mellem 'mig og de andre', kan man forsøge at
anskue den ud fra en god gammel model for kommunikation.
HVEM SPISER HVAD
MED HVEM
TILBEREDT AF
HVEM
HVOR
HVORDAN
HVORFOR
HVORNÅR
På samme måde som en verbal kommunikation foregår mellem afsender og
modtager centreret omkring et indhold, er en æstetisk kommunikation vedrørende
mad afhængig af, hvem man spiser sammen med, og hvem der har tilberedt
den, såvel som rammerne for, hvor og hvordan maden indtages. Maden (og
bestemt ikke kosten, der er en vidensanalytisk størrelse, vi kan efterrationalisere
vores mad til) er centralt placeret som indhold både rent næringsmæssigt
og rent smagsmæssigt, og det endelige produkt kan ikke adskilles fra, hvem der
har tilberedt den, såvel som fremskaffet råvarerne til tilberedningen. På denne
måde fl etter æstetisk kommunikation den sundhedsfaglige viden ind i sig som
uundgåelig, men ikke som det man umiddelbart reagerer på. Her reagerer man
på rummet, man spiser i, og hvordan man spiser i rummet samt madens former,
der rummer en række symboler som tegn. Nogle af disse tegn er tegn på
afsenderens (altså 'kokkens') engagement. Kommer der f.eks. sandwiches til en
skole som led i en bespisningsordning, kan de meget let komme til at signalere
masseproduktion, ukendt afsender og uvedkommenhed for modtageren, så de
elever, der skulle have haft lyst til at spise maden, vender den ryggen. På samme
måde som de også har vendt det uengagerede spisefrikvarter med støj og ballade
ryggen og i stedet er søgt ned til den lokale købmand for der at skabe et eget
rum med ungdomsidentitet og 'hygge'.
SANSELIGE SYMBOLER
Rummet, man spiser i, er andet og mere, end bord og stol. Det er også lyde, dufte
og det samvær, der får mulighed for at blive etableret. Æstetisk kommunikation
er socialt tilknyttet og vil altid indebære en grad af identitetsforsikring og dermed
også identitetsudvikling. Duftene er heller ikke uvæsentlige. Det er ikke
for sjov, at man i ejendomshandlerbranchen siger, det er godt at bage boller lige
inden besigtigelse af huset, der skal sælges. Duften af nybagt brød eller andet
41