Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

More documents

Recommendations

Info

34 drøftelserne blev meningsstrukturerne udvidet, og det blev til sidst vedtaget, at det skulle være et indsatsområde. Indsatsområdet blev i samarbejde med skolebestyrelsen skrevet ind i skolens virksomhedsplan, og dermed forpligtede skolens ledelse alle lærerteams inklusiv SFO til at arbejde med Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse i to år. Skolebestyrelsen forpligtigede sig på, at man som forældre ville engagere sig i området samt via budgetlægningen at fi nansiere forskellige tiltag, – bl.a. til forbedring af legeplads, bålhytte, køleskabe, etablering af madordning, diverse elev- og lærerarrangementer samt efteruddannelse. Det skal påpeges, at selv om udvidelsen af meningsstrukturer og etableringen af fælles viden kun er beskrevet i den første fase eller på det første trin, så er det noget, der fortsætter gennem hele projektforløbet. På Hømarkskolen havde vi løbende i modelprojektet en del pædagogiske arrangementer for både lærere, pædagoger og elever, der havde til hensigt at give inspiration til både konkrete handlinger, meningsudveksling og vidensdeling, hvor forhåbningen bl.a. var, at enkeltpersoners læring blev til hele skolens læring. I samarbejde med Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen blev indsatsområdet beskrevet med konkrete målsætninger for henholdsvis mad og bevægelse. Fasemodellens fase 1 beskriver ved de tre delelementer vigtigheden af henholdsvis kortlægning, konkrete handlinger og opfølgning og evaluering af disse handlinger med henblik på at selektere den vigtigste viden og bruge den i sundhedspolitikken. I læringscyklusens andet trin beskrives det, hvorledes den nye viden skal kunne fl yttes og gøres tilgængelig for så mange medarbejdere som muligt. Vidensgenerering skal ske på både organisationsniveau, – samlet og i organisationens afdelinger – og på teamniveau. De fælles drøftelser og de pædagogiske arrangementer gav god grobund for lærerne og pædagogernes egne idéer til tiltag inden for mad og bevægelse. Skolens fi re afdelinger (Skolefritidsordning, indskoling, mellemafdeling, udskoling) var hver repræsenteret af en lille arbejdsgruppe, som skulle samle og håndtere de forskellige tiltag i afdelingerne. Alle team var desuden pålagt at drøfte og formulere teamets arbejde med indsatsområdet i deres årsplan, – dvs. tænke det ind didaktisk i forhold til emnearbejde eller andre undervisningssituationer. På denne måde var man som ledelse sikker på, at man havde skabt en ramme for vidensgenerering på alle niveauer i organisationen. Ved ledelsens teamsamtaler var det dog tydeligt, at ikke alle team og ikke alle lærere havde udnyttet denne ramme lige meget. Men alle afdelinger var gået konstruktivt ind i modelprojektet, og mange kortlægninger og handlingsplaner kom hurtigt i gang: Eksempelvis kortlægning af alle børns madpakkevaner. Vi havde umiddelbart vurderet, at der var behov for en madordning for hele skolen, men vores kortlægning fortalte os, at det slet ikke var behovet. Behovet for madordning i udskolingen var dog enormt. I tæt samarbejde med elevrådet blev de store elevers fællesrum lavet om til en stor café, og der blev etableret madordning gennem et sideløbende projekt med kommunens socialforvaltning. I indskolingen og mellemafdelingen valgte mange klasser at spise ved fællesborde med lys og dug på bordene i klasserne. De fl este klasseforældreråd og skolebestyrelsen var enige med lærerne i, at indsatsen omkring disse børns madvaner skulle ligge i at udvikle viden om den sunde madpakke, hvorpå der blev lavet en række arrangementer. Kortlægningen omkring bevægelse viste et behov for udvikling af udelegeområderne på skolen. Der blev indkøbt lege- og spilleredskaber og renoveret udeareal, bl.a. ud fra en konsulents anvisninger. Desuden kom en række lærere i indskolingen på kursus i 'læring og børns leg'. I Skolefritidsordningen (SFO) viste kortlægningen, at mad og bevægelse skulle være emnerne for præcise pædagogiske aktiviteter. Dette resulterede bl.a. i deltagelse i Kulinarisk SFO, hvor madlavning blev et fast værksted. På bevægelsesområdet etablerede skolens ledelse sammen med SFO et judo-projekt i samarbejde med Svendborg Judoklub og Danmarks Idrætsforbund, hvor
ørnene bliver transporteret ned i judoklubben. Ovenstående er kun uddrag af vores handlingsplaner for Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse. Nogle ting er stoppet, men langt de fl este ting har vist sig at have en god levedygtighed, hvis børn og voksne i fællesskab følger op på tiltagene. Eksempelvis ønskede mange voksne og børn, at vi genetablerede frugtordningen, som også blev sat i værk i forbindelse med modelprojektet (frugtordning i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse), men måtte udgå på grund af administration og mangel på personale. Engagement og vilje fra elever, personale, ledelse og skolebestyrelse har gjort, at frugtordningen nu er permanentgjort. Modelprojektets første fase viste os, at der er meget kort vej mellem kortlægning og handlinger. Nogle gange blev både voksne og børn grebet af idéer, og kortlægningen blev sprunget over. Som ledelse er det vigtigt at have overblik over kortlægningens resultater, skitsere behov og iværksætte handlingsplaner. Men man må samtidig passe på ikke at overfokusere på kontrol, strategi og systemisk tænkning, så der sker en hæmning af innovation og begejstring over et projekts muligheder. Skolens ledelse valgte, at opfølgning og evalueringsdelen skulle ske på årsmødet, hvor hele personalet og forældre deltog. Idéen var, ud over dokumentation over for forældre, også, at der skete en intern vidensdeling. Denne aften skulle hvert team forklare resten af personalet og forældre om deres forskellige tiltag inden for mad og bevægelse. Her dukkede der også mange gode historier op, som vi som ledelse enten ikke havde stiftet bekendtskab med, eller som der i hvert fald ikke var lavet en forudgående kortlægning og efterfølgende handlingsplan på. Eksempelvis viste det sig, at i mange af de klasser, hvor man spiste ved fællesborde, skete der en daglig dialog blandt eleverne om de forskellige lande og madkulturer, der egentlig var repræsenterede bordet rundt, hvilket i enkelte klasser resulterede i, at fl ere elever tog særligt spændende og kulturelle retter med i skole for at vise og fortælle om sit lands madkultur. Integrationsmuligheder var ikke noget, vi havde målsat med fi ne ord eller tænkt ind som noget, der skulle kortlægges og laves handlingsplaner på. Det var blot et eksempel på et godt projekts synergieffekt og et bevis på, at konkrete handlinger altid har en eller anden form for uforudset effekt. Erfaringsopsamlingen foregik altså en aften, hvor både forældre og lærere var til stede. Dén aften var det som om, at det komplekse og til tider 'interessefragmenterede' personale havde noget meget tydeligt til fælles. Det var ikke kun ligegyldig dokumentation, det var for manges vedkommende oprigtigt ejerskab til modelprojektet og i bedste fald en fornemmelse af organisatorisk helhed og fællesskab gennem denne fælles indsats for at gøre noget for børnenes sundhed. Efter evalueringsarrangementet var næste trin at starte processen op med at formulere selve sundhedspolitikken (Fase 2: Sammenskrivning og vedtagelse af politik). Ledelsen samlede arbejdsgrupperne, og der blev lagt en strategi for indhold, formidling og brugbarhed. Der var enighed om, at politikken skulle være konkret og præcis, og at dyre fl otte ord ikke skulle præge politikken. Den skulle indeholde præcise formuleringer om, hvilke initiativer der var gode og som skulle fortsætte samt formulere visioner for området. Med hensyn til formidling og brugbarhed blev det drøftet, hvilke fora politikken skulle igennem. I drøftelsen fremgik det med tydelighed, hvorledes arbejdsgruppen og ledelsen på forhånd vidste, at lige meget hvilken strategi vi valgte, så ville der aldrig blive fuldt ejerskab i hele personalet til sundhedspolitikken. Nogle ville vælge den fra og ikke bakke den op med konkret tiltag i undervisningsplanlægningen. I disse tilfælde er det jo en ledelsesopgave at intervenere og minde om den fælles beslutningsproces, men i et eller omfang er det bare skolens virkelighed, at visse tiltag bevidst bliver valgt fra, - at medarbejdere foretager en selektiv kompleksitetsreduktion i skolens mangfoldige opgaver og udfordringer. Som projektleder i skolen bliver man nødt til at have dette in mente. Ledelsen besluttede at oprette et sundhedsudvalg, som 35
Page 1: BOGEN OM BØRN, MAD OG BEVÆGELSE -
Page 4 and 5: 4 Bogen om Børn, Mad og Bevægelse
Page 7: FORORD Bogen handler om den viden,
Page 10 and 11: 10 med til at styrke det sundhedsp
Page 13 and 14: LOKALE SUNDHEDSFREMMENDE POLITIKKER
Page 15 and 16: fra individuelle risikofaktorer og
Page 17 and 18: I anden fase var yderligere mål at
Page 19 and 20: på grund af den stærke praksisdim
Page 21: Indsatsen i fase 2 adskilte sig fra
Page 24: 24 NYT KONCEPT FOR KLASSEBASEREDE F
Page 27: længere tidsperiode fra projektsta
Page 30 and 31: 30 FORMÅL Kapitlet vil ud fra et s
Page 32 and 33: 32 projektstyrer og projektleder. S
Page 36 and 37: 36 skulle være koordinerende og in
Page 39 and 40: HVORDAN ETABLERER MAN SUNDHEDSFREMM
Page 41 and 42: jo i sidste ende også sundhedsfrem
Page 44 and 45: 44 SUNDHED OPLEVELSE SMAG
Page 47 and 48: REFLEKSIONER OVER ERNÆRINGSFORMIDL
Page 49 and 50: Ved at inddrage sansedimensionen og
Page 51 and 52: SYSTEMISK OG LINEÆR TÆNKNING I de
Page 53 and 54: “Madværkstederne kom med rigtig
Page 55: DET PROFESSIONELLE NIVEAU: En forud
Page 58 and 59: 58 BAGGRUND Social ulighed knytter
Page 60 and 61: 60 inkluderende pædagogiske tiltag
Page 62 and 63: 62 hedsfremmetiltag set ud fra denn
Page 64 and 65: 64 konkrete aktiviteter bidrage til
Page 66: 66 en mere regelmæssig måltidsfre
Page 70 and 71: 70 BAGGRUND Programmer og intervent
Page 72 and 73: 72 omfang synes at have været eksp
Page 74 and 75: 74 Dette skal ikke mindst ses i lys
Page 77 and 78: MODELPROJEKT BØRN, MAD OG BEVÆGEL
Page 79 and 80: Dette er ikke alene af betydning fo
Page 81: være bekymret for den overbelastni
Page 84 and 85:
84 givetvis vældigt sympatisk ment
Page 87 and 88:
REFERENCER KAP1: 1. Fyns Amt, Afdel
Page 89:
40. Saugstad T & Mach-Zagal R. Sund
show all

Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?