Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

72
omfang synes at have været eksponeret i medier og i projektets øvrige udadvendte
formidling. Denne evaluering har stået over for nogle afgørende udfordringer,
fordi den har skullet skrive sig ind i en klassisk naturvidenskabelig forståelse
omkring interventionsforskningen. I det traditionelle folkesundhedsmæssige
paradigme stilles der store krav til metodikken. Eksempelvis er det helt afgørende,
at den stikprøve, på hvilken man udfører en given individ effektmåling,
er meget stor, fordi vi her ikke opererer med cases, men med sandsynligheder.
Selvom klassiske kontrollerede studier af f.eks. en ny type medicin relativt nemt
kan vise at have effekt, så har kontrollerede studier i komplekse sociale og samfundsmæssige
sammenhænge som f.eks. børn og unge i deltagerskolerne meget
svære betingelser. Det har de, fordi det er meget svært at kontrollere for alle de
socioøkonomiske variable, som skal sikre os mod confounders – 'de forstyrrende
årsagselementer'.
En lang række af de store folkesundhedsinterventionsstudier har da også vist
ingen eller meget lille effekt. Set i det lys er de relativt små effekter, der er påvist
i denne del af modelprojektet, ikke overraskende. For udenforstående har
det umiddelbart været svært at se den kvantitative del af evalueringen som
integreret i selve modelprojektet. Det umiddelbare indtryk er, at den del mere
har været en pligtopgave, end en integreret del af projektet. Jeg mener, at den
erfaring, der kan uddrages er, at kvantitative undersøgelser er helt nødvendige,
ikke mindst fordi de indgår i politikudviklingsprocessen med relativ stor vægt,
men at de burde have fokuseret mere på udvalgte problemstillinger og målgrupper.
Eksempelvis synes en bred måling af 3-16-åriges sundhedsadfærd som en
næsten uoverkommelig opgave set i lyset af det relativt begrænsede budget, som
hele modelprojektet har rådet over, og set i lyset af den meget store udvikling,
som børn undergår i dette aldersinterval. Her ville en selektering efter f.eks.
alder have været nærliggende. Også evalueringens brug af case control synes
at være diskutabel og kan ved nærmere eftersyn vise sig at være en af forklaringerne
på den manglende kvantitative effekt. Det er klart, at det at tildele interventioner
randomiseret kun giver mening, hvis vi antager, at der ikke sker
nogen udveksling mellem case og control. Således deltog en af kontrolskolerne i
søsterprojektet i Fyns Amt: Børn og Unge i Bevægelse. Man kan ikke udelukke,
at deltagerskoler og kontrolskoler fra samme kommuner har haft betydelig kontakt
via de kommunale skoleledergrupper. Vi kan endvidere stille spørgsmålstegn
ved, om den grundlæggende antagelse om at skolerne og deres elever i alt
væsentligt ligner hinanden, holder. Endvidere kan vi ikke udelukke at de skoler,
der tildeles interventionen, så at sige har 'tyvstartet' og faktisk gjort sundhedsfremmende
tiltag før fagfolkene kom til og tog de første snapshots i form af baselinemålingen
Det er også rimeligt at antage, at selve det faktum at spørgsmålet om børns livsstil,
overvægt og fedme optræder i mediebilledet i et tilstrækkeligt stort omfang
til, at alene det har en betydelig effekt på såvel case som på kontrollen. I organisationssociologien
har man døbt fænomenet Hawthorne effekten – altså det
faktum, at alene fokuseringen på et fænomen i det offentlige rum får fænomenet
selv til at ændre karakter. Det er indlysende, at denne effekt kan være en forstyrrende
faktor i et case control design og dermed vil kunne sløre en eventuel
interventionseffekt.
En af styrkerne i modelprojektet knytter sig til den explorative og eksperimenterende
måde, som interventionen er blevet udviklet på – et af de kritiske punkter i
de fl este interventionsstudier. Denne tilgang har sikret, at praktikererfaringer fra
et bredt aktørunivers synes at være kommet til orde i forhold til udvikling af en
ny dannelsesramme for ernæring, sundhed og mad. Der er taget udgangspunkt i
en opfattelse af skolen/institutionen ikke bare som interventionsarena, men som
et adgangspunkt til to andre vigtige arenaer, nemlig familie og lokalsamfund.