Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

Disse spørgsmål rejses, fordi man meget let kan forestille sig, at det især vil
være den gruppe af børn og forældre, som i forvejen synes at være mest i overensstemmelse
med skolens koder og formulerede intentioner, der også vil føle
sig mest trygge ved projektet og give den mest aktive støtte. Omvendt kan det
betyde, at andre børn og forældre, og måske endda især dem der oprindeligt
har været projektets mest centrale målgruppe, føler at det blot udgør nye måder,
hvorpå skolen underkender deres erfaringer, livsform og kultur. Specielt hvis
formerne for inddragelse og de pædagogiske initiativer knyttet til projektet udpræget
bygger på forventninger til børnene og familierne om at tage en særlig
form for ansvar for forvaltningen af barnets egen sundhed og velvære på sig,
således som vi i udpræget grad har set som tendens i den pædagogiske udvikling
over de senere år. Ansvar for egen læring, selvevaluering, refl eksion over
egen læring, læringsstil og læringsudbytte er blot nogle få af de begrebsligheder
og pædagogiske principper, der har vundet frem i den danske skolepraksis.
Det kan ligge snublende nært at forestille sig, at en del af de pædagogiske forventninger
i forhold til at arbejde med temaet krop og sundhed på lignende
måde kommer til at bygge på forventninger om at udvikle børnenes kritiske
forståelse af egne vaner, at få dem til at påtage sig et ansvar for, hvordan deres
spise- og livsvaner kan ændres og forbedres ud fra på den ene side viden og
indsigt i det gode og sunde og på den anden side indsigten i sig selv, sin krop,
sin måde at forvalte sit hverdagsliv på, etc. Man kan sagtens forestille sig måder
at arbejde med relationen børn, sundhed og krop, som bastant vil bygge på og
fremme forventningen om det, man kunne kalde ’det selv-i-agt-tagelige barn’.
Med det menes den stigende generelle tendens til at stille krav om og forvente,
at børn i en yngre og yngre alder er kompetente til at tage vare på sig selv, at
tage sig selv i agt eller være agtpågivende over for sig selv, sin egen udvikling,
sin krop, sine daglige rutiner, etc. På godt og ondt er børn i stadig højere grad
blevet medinddraget i alle former for beslutningsprocesser vedrørende små
og store ting i hverdagen, ikke mindst rutiner, ritualer og vaner, der på forskellig
vis kan siges at relatere sig til deres almindelige sundhed og velvære.
De inddrages i løsning af egne konfl ikter med andre børn, de inddrages i beslutnings-
og valgprocesser vedrørende kost, sengetider, påklædning, osv. Alt
sammen noget, der i positiv forstand kan betragtes som led i at voksne, forældre
som professionelle, betragter børn med tillid og respekt, tildeler dem
'demokratiske rettigheder' og forsøger at inddrage dem i stort og småt, der
vedrører deres eget liv. Men samtidig også en tilgang, der bygger på et normalitetsideal,
hvor der faktisk stilles fantastisk store krav til børnene om at kunne
og ville påtage sig disse daglige forvaltninger af sig selv og sit eget bedste.
Den anden dimension i forventningen om ’det selv-i-agt-tagelige barn’ er knyttet
til barnets evne og vilje til at udføre selv-iagttagelser, at refl ektere over sig
selv, kigge ind i og vurdere sig selv og sine egne motiver og handlinger og lægge
det frem i mundtlig form til offentlig diskussion, bearbejdning og forbedring.
Børns egen italesættelse af deres tanker, følelser og oplevelser, deres ønsker,
prioriteringer og valg, og efterfølgende vurdering og evaluering af, hvordan de
selv synes det gik og de klarede det, hvad der kan ændres, forbedres og udvikles,
osv., bygger på en ganske voldsom forventning om børns evne og vilje til
offentlig bekendelse om deres indre liv, eller deres sjæl. For nogle børn ligger
det fi nt i forlængelse af familiens måde at fungere på, og de kan både leve op
til egentlig igen ganske voldsomme kompetencekrav, det stiller, og er vant til
at gøre det uden at opfatte det som besynderligt og uforståeligt. Men for andre
børn ligger det ganske fjernt fra både deres kulturelle indforståethed og
de typer af kompetencer og kvalifi kationer, de er i besiddelse af. Det er vigtigt
at være opmærksom på, at der således i den pædagogiske kode, der kan siges
at vinde mere og mere indpas i skolesammenhæng, med en i udgangspunktet
83