Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

SYSTEMISK OG LINEÆR TÆNKNING
I den systemiske tænkning er den sociale verden en konstruktion, som
til stadighed genskabes og forandres af de sociale systemers aktører;
mennesker, grupper. Intet kan forstås isoleret.
Tanker, idéer og budskaber i et system, optræder altid i kredsløb, og
disse kredsløb indgår som elementer i større systemer, der igen indgår
i større kredsløb. Det enkelte individ er et system i sig selv, som indgår
i andre systemer (Familien, arbejdspladsen, idrætsklubben, Danmark).
Dermed er den systemiske tænkning et opgør med en objektiv virkelighedsforståelse.
Der er ikke kun én sandhed, men mange fortællinger.
Ved at søge sammenhænge i stedet for årsager rettes fokus fremad –
i stedet for bagud, som i – lineær tænkning (46).
ERFARING 1: DEN VANSKELIGE SAMTALE
Praktikerne i modelprojektet oplevede det som svært at tale med forældrene om
kost. Denne oplevelse er ikke enestående. Kostsamtalen med forældre sidestilles
i andre undersøgelser med hygiejnesamtalen. Institutioner præget af en lineær
tilgang håndterede kostsamtalen ved at henvise til den udspecifi cerede kostpolitik
om, hvad der må – og ikke må spises i institutionen. Deltagerne var i den
forbindelse optaget af madens skadelige virkninger på kroppen.
I institutioner præget af den systemiske tilgang, så deltagerne sig selv som vejledere,
der kan påvirke børnenes og forældrenes opfattelse af sund mad. Refl
eksion viste sig her som et stærkt værktøj. F.eks. havde en af institutionerne
udsendt et spørgeskema til forældre om kostens betydning for barnet samt et
spørgeskema til børnene om madpakkens indhold.
Forældrenes refl eksion om f.eks. madens sukker- og farvestofi ndhold afspejlede
sig efterfølgende i sundere madpakker. Ingen af børnenes ønsker til madpakken
pegede på slik, kage eller lignende. Institutionen kunne således over for forældrene
konkludere, at det ikke var for børnenes skyld, når de kom søde sager i
madpakken.
Eksemplet med spørgeskemaundersøgelserne viser organisatorisk talent for
sundhed. Institutionen 'handler sundhedsmæssigt'. Sundhedsmæssig handlen
er dog først fuldt implementeret, når: “Børnene selv er med til at beslutte at sætte
handlingen i værk, og aktiviteten retter sig mod at forandre tingenes tilstand i
sundhedsfremmende retning ” (47).
Uanset pædagogisk tilgang blev mad- og måltidspolitikken oplevet som et redskab,
der gjorde det legitimt at tale med forældrene om kost. Mad og måltidspolitikker
er modelprojektets term, mens institutionerne også anvender termen
kostpolitik. Brugen af termen kostpolitik kunne ikke entydigt kobles til den
lineære tilgang, men var snarere et udtryk for institutionens tidligere arbejde
med kostpolitikker.
Modelprojektet har altså ikke tilstrækkelig tydeligt italesat tankerne bag benyttelsen
af termerne 'mad og måltider' frem for 'kost'.
ERFARING 2: BEHOV FOR FÆLLES PLATFORM FOR
ERNÆRINGSFORMIDLING/ERFARINGSUDVEKSLING
Modelprojektets temadage blev afholdt for institutionens tovholdere – og
altså ikke for hele institutionen. I tråd med tankerne bag situeret læring blev
det af praktikerne opfattet som vanskeligt at omsætte erfaringerne hjemme i
institutionen efterfølgende. Flere institutioner ønskede derfor, at hele medarbejdergruppen
kunne komme af sted på det samme kursus for at få et fælles
førstehåndsindtryk.
51