Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

PÆDAGOGIK OG LÆRING KAN SES UD FRA TO
GRUNDLÆGGENDE FORSKELLIGE TRADITIONER:
FIG 1: DE TO TRADITIONER
SNÆVERT INDIVIDUALISTISK LÆRINGSBEGREB
(TRADITIONSPARADIGME)
Læring er ’noget’, der foregår i individet, intrapsykisk og dette ’noget’
opfattes ofte som kognitivt og adfærdsmæssigt.
Man bruger udtrykket “at individer har lært noget, hvis de øger deres
viden eller ændrer adfærd.” Pædagogisk lægges vægt på formidling og
på et på forhånd fastlagt program, curriculum, eller ’stof ’ som alle skal
igennem på samme måde og på samme tid. Motivation tænkes ind i
’metoden’ som noget der skal lokke, påvirke, sættes i gang. Belønning og
straf er dirigerende elementer.
BREDT KONTEKSTUELT LÆRINGBEGREB
(INNOVATIONSPARADIGME)
Læring er ’noget’, der foregår i samspillet mellem individer og dette
’noget’ er både individuelt og socialt. Man bruger udtrykket: “at individer
har lært noget, hvis de udvikler kompetencer personligt, socialt, og
handlingsorienteret, dvs. evne til at mestre, håndtere, handle personlig og
kollektivt.” Pædagogisk lægges vægt på et deltagerstyret perspektiv og
lærende fællesskaber.
Motivation er en dirigerende kraft, som styrer læring og motivation opstår
gennem situationen, der bygger på den lærende interesse, behov.
Et givent sundhedsfremmetiltag vil naturligvis afspejle dets bagvedliggende
læringsbegreb i det på gældende tiltags begreber og metoder, og vi kan genfi nde
de to læringstraditioner i sundhedsfremmetiltag som vist efterfølgende.
TO MODSATRETTEDE SUNDHEDSFREMME
'PARADIGMER' – OG SUNDHED I KONTEKST
Ved at videreføre læringsbegreberne ind i arbejdet med sundhed og sundhedsfremme
bliver det tydeligt, at de to ting hænger snævert sammen og får
forskellige konsekvenser i relation til den problemstilling, som er kapitlets
omdrejningspunkt, udsatte børn.
På den ene side en traditionel sundhedsfremmetilgang, der bygger på et
’snævert læringsbegreb’ (se ovenfor i fi g. 1.). Her sigtes imod at fremme barnets
viden om sundhed og at skabe adfærdsændringer. Midlet er formidling af viden,
og der medtænkes strategier, der kan ’lokke’ motivationen for, at barnet ændrer
adfærd i en mere sundhedsfremmende retning, end før. Der fokuseres konkret
på en sund livsstil, f.eks. madvaner eller motionsvaner. Man kan sige, at den metode
indbygger et syn på de lærende som ’objekter’, idet de er modtagere af den
viden og adfærdspåvirkninger, som præsenteres af andre gennem sundhedstiltaget.
På den anden side en mere innovativ sundhedsfremmetilgang, der bygger
på et ’bredere læringsbegreb’ (se ovenfor i fi g. 1). Her sigtes imod at bygge
videre på deltagernes egne tidligere erfaringer, men også på deres viden, deres
behov for ny viden og en interesse i at gøre erfaringer med andre vaner. Midlet
er det socialkonstruktivistiske syn på læring (innovationsparadigmet), dvs. der
tages højde for, at den lærendes (barnets) motivation skal være den bærende
drivkraft, og målet er at fremme børns kompetencer i bred forstand gennem
fællesskaber om læring (se også 54). Man kan sige, at denne metode indbygger
et syn på de lærende som ’subjekter’ med en identitet, som er styrende og sund-
61