Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

Som sådan rammer modelprojektet ind i den kontekstuelle tænkning om
sundhed og at læring knytter sig til det at blive integreret i et fællesskab. Dette i
afstand fra en individualistisk tænkning om læring og sundhed. Hvis det lykkes
i modelprojektet at gøre sundhed i hverdagen til et fælles anliggende og der sigtes
imod, at børns sundhedsvaner ændrer sig som en ’naturlig’ del af det fælles
’projekt’, så opnås muligvis det, at børn sammen med andre kan udvikle sund
livsstil som en ny del af deres ’habitus’.
Opgaven er placeret hos de voksne, der har gennemgået et efteruddannelsesprogram,
og som på det grundlag skal tilrettelægge omgivelser og pædagogikken på
måder, som lever op til projektets formål. Som sådan lever modelprojektet op til
perspektivet, at læring og sundhedsfremme skal fi nde sted inden for fællesskaber
af lærende, og derved undgår man, at det overlades til det enkelte barn alene
at tage kontrol over egen sundhedsfremmende adfærd. Om det lykkes, at nå
dette ambitiøse mål vil afhænge af, hvordan det kan lykkes dels at integrere alle
børn i projektet og lade dem opleve et ’ejerskab’ til processer og aktiviteter, og
dels, hvordan det lykkes at implementere intentionerne blandt de professionelle
og via skolens politikker i en helhed. Og her kan være nogle vanskeligheder forbundet
med graden af implementeringssucces, som vi skal se senere i analysen
Metoderne, der lægges op til i ’Drejebogen’ for modelprojektet, er fl g.:
At ændre rammerne for bevægelse ved f.eks. at indføre en halv
times legepause hver dag for alle.
Temauger med fokus på bevægelse og regelmæssighed, at styrke
børns glæde og lyst til bevægelse.
Inspiration til bevægelse, låne gymnastiksal, cykling, fælles
oplevelser og brug af lokalområdet.
Spisepauser og spise sammen med andre.
Lave mad i naturen, fællesoplevelser, ’noget nyt’.
Forældreaftener om madpakker, hvor man arbejdede med, at børn og forældre
lavede mad sammen i skolekøkkenet og undervejs af nogle tovholdere
fi k ideer og forslag til gode madpakker – et budskab var bl.a., at man kan
bruge resterne og på denne måde gøre madpakkerne mere spændende.
Næste dag havde alle børnene deres madpakke fra dette arrangement med.
Også i beskrivelse af metoderne viste det sig, at der lægges stor vægt på at ændre
rammerne for børns sundhed via ændringer af omgivende miljø i en sundhedsfremmende
retning. Der sigtes imod integration af de ’sunde aspekter’ vedrørende
mad og bevægelse i det daglige liv, og på, at dette sunde bedst integreres i
barnet via gode oplevelser sammen med andre, som kredser om sund livsstil.
Set ud fra et kritisk forebyggelsessynpunkt kan man sige, at sundhed næsten
’sniges ind’ i børns motivation via en slags 'lokkemad' såsom gode spisepauser,
sjove oplevelser m.v. Set ud fra et mere sociologisk synspunkt kan man
sige, at sundhed her tænkes med som del af dannelsesprocessen i børns liv i
hverdagen, og som sådan påtager skolen sig arbejdet med at bidrage til børns
’opdragelse’ i sundhedsmæssig forstand. Hvis det lykkes skolen i samspil med
forældrene, kan denne form måske, hvis man starter fra børns tidligste alder,
bidrage til, at børn inkorporerer de sunde vaner som en naturlig del af livsstilen,
som vi med et Bourdieu’sk (53) udtryk kan kalde det. Arbejdet videre
frem med modelprojektet vil vise, om det reelt lykkes at ’nå’ børn der, hvor de
er, dvs. om aktiviteterne bygger videre på de erfaringer og holdninger, der giver
mening for dem – og for deres forældre. Set i lyset af socialulighedsproblematikken
kan en sundhedsfremmeform som denne måske ’hægte’ i forvejen
udsatte børn og deres forældre af ved at bygge konceptet for meget op på
middelklassens koder. Men igen kan først en mere indgående analyse af de
63