Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

– omgivelserne. Og her skal omgivelserne forstås i videste forstand som fysiske,
organisationelle (kostpolitik) og de sociale omgivelser, kultur og normer etc.
Man kan naturligt stille spørgsmålet om, hvorvidt modelprojektet leverer effekter
på det individuelle plan – altså hvorvidt projektet har fl yttet den individuelle
adfærd mærkbart set i forhold til, hvis ikke der var interveneret. Således er
modelprojektets frugtordningsintervention den eneste, der har haft en synlig
effekt på det individuelle plan. Skulle modelprojektet have været i stand til at
svare mere dokumenteret på spørgsmålet om effekter på det individuelle plan
skulle det have været planlagt anderledes under brug af eksempelvis Intervention
Mapping baserede metoder (14), og der skulle have været anvendt såvel
case og control som før og efter test. Men eftersom modelprojektet heller ikke
har haft disse ambitioner, fremstår projektet som et yderst væsentligt bidrag
til den aktuelle faglige stræben efter effektive skole- og institutionsfokuserede
livsstilsinterventioner.
Givet modelprojektets betydelige 'lokale evidens' vil det være oplagt at videreudvikle
det teoretiske ophæng og at øge interventionsbredden gennem en udvikling
og inddragelse af kostinterventionskomponenter. Ved lokal evidens forstås
her det faktum, at interventionskomponenter dels kan udvikles, og dels procesmæssigt
fungere i en social kontekst og med opbakning fra relevante aktører,
eksempelvis de madværksteder, der har været gennemført.
Modelprojektet har naturligt være begrænset af, at der ikke har været mulighed
for nogen større madintervention, som det kendes fra de store udenlandske
skolemadsinterventioner. Det er således skolefrugtinterventionen og mad- og
bevægelsespolitikinterventionen, der alene har udgjort madinterventionen, og
ikke nogen systematisk 'kantineintervention'. Det kan projektet ikke klandres for
– det har været de givne politiske rammer. Men eftersom en række af de fynske
kommuner nu tilsyneladende går i gang med sådanne kantineinterventioner, vil
det være oplagt nærliggende at evaluere disse interventionskomponenter.
Anbefalinger til det politiske niveau, institutionsniveauet og det professionelle
niveau kan således opsummeres som:
ANBEFALING TIL DET POLITISKE NIVEAU:
Indtænk hvordan modelprojektets metode og rammetænkning kan kobles til
kantineordninger i kommunerne.
Overvej om inddragelse af forældre og lokalsamfund kan føre til et bredere
ejerskab for politikker for kost og bevægelse
ANBEFALING TIL INSTITUTIONSNIVEAUET:
Fortsæt arbejdet med at afdække den lokale evidens med henblik på at
drive politikdannelse og vidensdeling.
Indtænk maden som en fælles ressource og som en kilde til læring og
fællesskab for både børn, lærere og pædagoger.
ANBEFALINGER TIL DET PROFESSIONELLE NIVEAU:
Gennemfør effektmåling af politikdannelse over længere perioder
og fokuser på udvalgte problemstillinger som f.eks. indhold og
funktion samt på udvalgte målgrupper.
Diskuter hvordan evaluering af projekter i ’det virkelige liv’ fremover
kan integreres som en naturlig del af projektet, mhp. at udvikle hensigtsmæssige
redskaber til sundhedsfremmearbejdet i kommuner og regioner.
75