Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

58
BAGGRUND
Social ulighed knytter sig på den ene side til socioøkonomiske, kulturelle og
sociale ulige vilkår og på den anden side til marginaliseringsproblematikker og
de vanskeligheder og problemer, som socialt udsatte børn og unge samt deres
familier ofte bliver udsat for i samfund og institutioner. Børn og unge, der vokser
op og lever under socialt belastende vilkår, får let forringede livschancer – dels
som følger af de vanskelige vilkårs konsekvenser for den enkelte familie, og dels
som konsekvenser af den samfundsmæssige ulighed, eksklusionsmekanismer,
der fi nder sted – ofte generation efter generation Vi ved fra forskningen, at den
sociale ulighed også har konsekvenser for børns og unges sundhed. Ifølge undersøgelsen
'Ulighed i børns og unges sundhed – set i lyset af social kapital'
(49) antages det, at social ulighed har konsekvenser i sundhedsmæssig retning,
fordi det at tilhøre en af samfundets ’ydergrupper’ forringer menneskers
livschancer ikke bare uddannelsesmæssigt, men også i forhold til at kunne foretage
valg, udnytte samfundets muligheder og herunder gøre erfaringer med en
sund livsstil (50). Det selv at tage hånd om egen sundhed og kunne vælge mellem
de mange former for livsstil og viden, der tilbydes på sundhedsområdet, hænger
sammen med de ressourcer i det omgivende miljø, som barnet har muligheder
for at trække på og blive påvirket af i positiv retning. Som ovennævnte bog
(49) viser, er sådanne sociale ressourcer af stor betydning sundhedsmæssigt.
Der savnes imidlertid viden om, hvorfor den sociale ulighed også har sundhedsmæssige
konsekvenser, dvs. der savnes stadig forklarings- og fortolkningsmodeller,
der gør det muligt at blive klogere på sammenhængene, og hvad der evt.
kan gøres forebyggelsesmæssigt i samfund og institutioner for at bryde sådanne
mønstre. Forskellige sundhedspædagogiske tiltag har forskellige konsekvenser,
og en af grundene er den forskelligartede målgruppe, som de henvender sig til.
Det samme gør sig gældende for Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse (51).
Men der er efterhånden bred enighed om, at et individrettet sundhedsfremmende
sigte kan gøre mere ’skade end gavn’. Dvs. sundhedsfremme og forebyggelse,
der sigter imod at formidle viden om den ’rigtige’ adfærd, kan virke vidt
forskellig på målgrupperne. Grupper, der ikke lever sundt, kan ikke bruge de
’gode råd’ til noget og gør modstand eller giver op på forhånd. Vi taler i den forbindelse
ofte om en ’blaming the victim’ effekt. Mennesker har ikke altid lige let
ved at ’vælge at leve sundt’ (50) og det at få at vide, at man bare skal ændre vaner,
virker uoverkommeligt.
Vi så det tydeliggjort i undersøgelsen ’Sundhed og sårbarhed’ (52), at udsatte
børn kan blive opgivende, de tror ikke rigtig på egne handlemuligheder sundhedsmæssigt,
og når der er tale om kampagner, der formidler budskaber om
det ’rigtige’, så står de af, men de bliver også kede af, at de ikke: “kan tage sig
sammen”, som en fjorten årig pige udtrykker det. Dette hænger igen sammen
med børns kompetencer, dvs. personligt set som evnen og overskuddet til at tage
kontrol over eget liv og livsstil. Hvis den sunde livsstil ikke er blevet en indgroet
vane fra tidligste alder gennem familiens påvirkninger, eller hvis sund livsstil
ikke er en måde, man i kammeratskabsgruppen er sammen på, så sker der let
det, at børns og unges én gang udviklede ’dårlige’ vaner hænger ved.
Det er uhyre svært at komme ud af, selv om barnet eller den unge egentlig ønsker
det. Uddybende er fænomenet belyst i undersøgelsen ’Ulighed i børns og
unges sundhed – set i lyset af social kapital’ (49). En del af forklaringen er, som
identifi ceret i de to nævnte undersøgelser, at det sunde, dvs. sunde vaner, livsstil
og valg, ikke ligger på ’rygmarven’ for dem, dvs. med et Bourdieu’sk udtryk (53)
har barnet, der ikke har levet i en familie præget af sunde vaner, ikke udviklet
en habitus som inkorporerer sund livsstil. Det kan være sværere at købe sunde
madvarer og dyrke forskellige sportsgrene, hvis man f.eks. mangler økonomiske
ressourcer. Men noget kunne tyde på, at sunde vaner også hænger sammen