Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

“Madværkstederne kom med rigtig god inspiration til, hvordan vi kan lave
inspirerende ernæringsrigtig mad i dagligdagen. Når blot vi følger årstiderne,
kan vi sagtens få økonomien til at hænge sammen. F.eks. er muslinger billigere
end pølser i sæsonen”.
De forskellige opfattelser peger på pointen om, at god formidling handler om at
være tilpas forstyrrende og tilstrækkelig usædvanlig – uden at være for meget.
I forhold til den første holdning, oplevede institutionerne det som et plus, at have
en ernæringsstuderende fra Ankerhus i praktik. Herved blev sund mad omsat i
praksis – lokalt. En institution fortalte, at det f.eks. havde været god inspiration,
da praktikanten ovnbagte rodfrugter til mellemmåltidet. En erfaring som smittede
af på forældrene, når børnene fortalte om en god madoplevelse.
Den anden holdning afspejlede institutioner, der madlavningsmæssigt var bedre
funderet. De var glade for provokationen og havde kompetencerne til at købe
råvarerne i sæsonen og omsætte den nye viden i praksis.
ERFARING 5: ERNÆRINGSFORMIDLING, DER VIRKER
Praktikerne i modelprojektet var glade for at have ernæringsviden i rygsækken,
når de skulle tale med forældrene. De oplevede, at Modelprojekt Børn, Mad og
Bevægelses temadage gav en god kombination af teori og praksis ved at give let
omsættelige råd, der kan fungere som tommelfi ngerregler i dagligdagen.
Flere deltagere havde været glade for ernæringsformidlingens brug af billeder.
F.eks. hvor mange sukkerknalder er der i fødevarerne, og hvordan påvirkes
blodsukkeret heraf? Særligt arbejdet med værkstedet i egen institution gav deltagerne
gode ernæringskompetencer.
Tilsammen peger de fem erfaringspunkter på, at god ernæringsundervisning
til lærere, pædagoger og andre favner både klassisk ernæringsteori og praktisk
erfaring med, hvordan kostråd omsættes til aktiv handlen i form af en sund
madkultur i dagligdagen. Den praktiske læring må gerne komme først og stimulere
praktikernes nysgerrighed over for den ernæringsfysiologiske baggrund.
DISKUSSION
Modelprojekt Børn, Mad, og Bevægelse har i sin tilgang formået at forene klassisk
ernæringslære med barndommens hverdagsliv på en måde, der gav institutionerne
lyst til forandring. Dette er lykkedes fordi, modelprojektet i sin tilgang
til at fremme sunde mad- og måltidsvaner har koblet til en bred vifte af forståelser
fra sociologisk og antropologisk forskning, herunder forhold som mad
og identitet, mad og kultur, mad og æstetik (især via Helle Brønnum Carlsens
bidrag). Netop at se på hele kulturen omkring mad og måltider og især de sociale
rammer, som voksne er med til at skabe og sætte sammen med børnene,
har været givende. Her har den smalle term ’kost’ ikke på samme måde som
’madkultur’ været en døråbner/isbryder – også for konkret viden om madens
betydning for krop og læring.
For klarheds skyld er den lineære og systemiske tilgang trukket skarpt op i kapitlet,
selvom erfaringspunkterne ikke gennemsyres konsekvent i analysen. Der er
dog en tendens til, at institutioner med en lineær tilgang lettere ser barrierer såsom
'utilstrækkelig økonomi' og 'det er synd for barnet' eller placerer skyld som
f.eks. 'manglende kollegial opbakning' eller 'det er forældrenes ansvar, hvad børnene
spiser'. Tilsvarende tenderede institutioner præget af en systemisk tilgang
mod et fokus på muligheder i form af, 'madværkstedet kan formidle sunde kostvaner,
refl eksion virker', og 'mad- og måltidspolitikken er en god rammesætter.'
Det kunne være interessant at vide, hvad der ligger bag forskellene i pædagogisk
tilgang. Er det et spørgsmål om forskelle i institutionernes rammer og ressourcer
i form af overskud og talent for sundhed – eller et spørgsmål om kultur?
53