Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

78
INDLEDNING
Når jeg i mit indlæg fokuserer på faldgruber og udfordringer, skal det ikke
opfattes som en generel kritisk holdning til hverken projektets intentioner eller
dets konkrete udformning og de processer, det har afstedkommet. Umiddelbart
forekommer det at være et både spændende og kvalifi ceret projekt,
som ud over at have sat konkrete initiativer i gang på praksisniveau også synes
at have skabt grobund for væsentlige faglige refl eksioner omkring, hvordan
man overhovedet kan og bør gribe denne problemstilling an uden at reducere
det alene til sund kost, eller alene til mere motion for børn i hverdagen, etc.
Gennemgående er der klart det, man i moderne sprogbrug vil kalde en holistisk
tilgang til børns fysiske og psykiske velvære i deres hverdag, hvilket er en
væsentlig kvalitet i hele projektets tilgang og tænkning. Når jeg så alligevel insisterer
på i mit indspil at anlægge den mere skeptiske og spørgende tilgang, er
det i et forsøg på, så loyalt som jeg nu er i stand til det, at fremhæve projektets
blinde pletter og de elementer og perspektiver i projektet, som stadig kan trænge
til afklaring og kritisk eftertanke med henblik på at styrke projektets fremtidige
og fortsatte udvikling.
Så vidt jeg forstår det, må projektets udgangspunkt være en vis bekymring
for børns velvære, ikke mindst relateret til deres fysiske konstitution – deraf
projektets fokus på mad og bevægelse. Der synes således at være en opfattelse
af, at man for at fremme børns psykiske velvære ikke bør overse relationen til
det fysiske og kropslige. I et eller andet omfang tages der således afsæt i det
gode gamle motto om en sund sjæl i et sundt legeme. Jeg skal ikke på nogen
måde betvivle, at der kan være meget fornuft i basalt at tænke ud fra denne
indre sammenhæng, men som jeg vil forsøge at tydeliggøre i løbet af kapitlet,
så er det vigtigt, ikke at se denne relation som den eneste, eller måske endda
primære fundering af projektet. For at forfølge denne tanke lidt, kan det være
væsentligt i udgangspunktet overhovedet at overveje, på hvilken måde man
i projektet indkredser, hvad det er for et problem eller udfordring, man står
over for. I første omgang kan det være på sin plads at understrege vigtigheden
af, at man i de enkelte lokale sammenhænge bruger ressourcer på at undersøge
og vurdere, hvor stort problemet, som projektet synes at adressere, reelt
er. Det lyder selvfølgelig vældig banalt, men ikke desto mindre kan det være
vigtigt at tydeliggøre både for sig selv og de, der i øvrigt kan siges at blive involveret
i et sådant projekt, hvem det egentlig er, man mener har et problem.
Er det alle børn? Hvis det – hvad man må formode – ikke er alle, hvem er det
så? Er det bestemte grupper af børn, er det piger mere end drenge eller omvendt,
er det knyttet til børns etniske baggrund eller deres sociale baggrund?
Eller er det snarere enkelte børn, der på grund af deres helt specifi kke familie- og
livsomstændigheder synes at have et problem, der af den ene eller anden grund
kommer til udtryk i deres fysiske velvære? Disse typer af overvejelser er imidlertid
alt andet, end banale eller uskyldige for forståelsen af, hvem der måtte have
særlig behov for en ekstra pædagogisk indsats, og ikke mindst, hvorfor netop de
pågældende har dette behov bør jo have afgørende indfl ydelse på, hvordan man
griber hele projektet og indsatsen an.
Man kan yderligere spørge om, hvem det er, der defi nerer problemet. Uanset
hvem der så at sige kan få øje på problemet eller behovet, så ser de det fra et
særligt punkt eller en specifi k position.
Der kan være ganske stor forskel på, hvordan jeg som lærer eller pædagog ser
problemet sammenlignet med, hvordan jeg som forældre oplever, at der synes at
være et problem. For ikke at sige, hvordan barnet eller børnene selv oplever det. I
dette ligger også en anden dimension af det samme spørgsmål, nemlig for, hvem
det synes at være et problem. Synes børnene, eller de specifi kke børn, også selv det
er et problem, og opfatter de det i givet fald på samme måde som de voksne, etc.