Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

74
Dette skal ikke mindst ses i lyset af de læreplaner, som i øjeblikket rulles ud og
stiller spørgsmålet om, hvilke didaktiske metoder og pædagogiske principper,
der skal ligge til grund for den nye dannelsesramme, der indledningsvis er argumenteret
for, at der er behov for i forhold til ernæring, sundhed og mad.
Set med sundhedsadfærdsteoretisk perspektiv har interventionen i Fyns Amt
været relativ bred, når det gælder om at udvikle en intervention med potentiale
til at ændre børn og unges risikoadfærd for overvægt og fedme. I modsætning
til f.eks. Ballerup/Tårnby-projektet har den således rettet sig mod såvel
kosten som den fysiske aktivitet. Det er en styrke, hvis vi antager, at brede
interventioner vil give størst effekt. Men interventionsbredden kan også anskues
i et mere teoretisk perspektiv. Ser vi den således i forhold til den sociale kognitive
teoriforståelse ,kan vi fi nde elementer af såvel individ-, adfærds- og omgivelsesmodifi
cerende interventionskomponenter i modelprojektet.
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Fyns Amts modelprojekt fremstår sammen med Ballerup/Tårnby-projektet (56)
som to af de danske fyrtårne, når det gælder livsstilsinterventioner rettet mod
børn og unge i skoler og institutioner de seneste år. Og eftersom de tidsmæssigt
har forløbet parallelt og endda er afrapporteret inden for samme år og måned,
er et par sammenligninger oplagte.
Hvor Ballerup/Tårnby-projektet har prioritet den videnskabelige forskning og
'hårde' effektmål højt, så har modelprojektet valgt en bredere tilgang, men med
fokus på det bløde, det kvalitative og det organisatoriske. Modelprojektet har
også valgt en 'både-og-strategi', når det gælder kost og fysisk aktivitet, hvor Ballerup/Tårnby
primært har set på den fysiske aktivitet.
Her er det klart, at der er betydelige forskelle mellem at være forankret i en
forskningsramme eller en professionsorienteret praktikerramme. Fyns Amts
modelprojekts styrke er her, at praktikertilgangen i højere grad anerkender
problematikkernes indlejring i deres kontekst. At den i højere grad fokuserer på
betydningen af deltagelse, og at den i højere grad fokuserer på at skabe rammebetingelser
for den blivende forankring.
Set i lyset af den overordentlig vanskelige opgave det er at demonstrere evidens
på hårde mål, har det været et godt og klogt valg. Frem for at tilføje debatten
usikkerhed om, hvorvidt 'det hele overhovedet virker', har modelprojektet tilsyneladende
valgt at gå til det med en næsten ophøjet tro på 'at naturligvis virker
det, spørgsmålet er bare hvordan'. Det vil debatten om at skolefokusere livsstilsinterventioner
i skoler og institutioner have godt af.
Modelprojektet har på den måde distanceret sig fra den evige søgen efter den
'klassiske' videnskabelige evidens. Og det er ikke uvæsentligt at tilføje, at denne
jo ofte er drevet af politikeres og mediers krav om 'tal på bordet'. Denne fokusering
har en tendens til ofte at betyde en overfokusering på kvantitative mål og en
tilsvarende underfokusering på det, som Fyns Amts modelprojekt selv har døbt
'den lokale evidens'. Den evidens, der ligger i at et program er udviklet, afprøvet
og godkendt af dem, der skal leve med den i dagligdagen – nemlig brugerne.
Med andre ord at det kan fungere i praksis. Det er her, at modelprojektet yder
sit største bidrag til den aktuelle faglige debat om livsstilsinterventioner blandt
børn og unge med skoler og institutioner som udgangspunkt.
Et andet væsentligt bidrag fra modelprojektet er den interventionsbredde, som
projektet set med adfærdsteoretiske briller besidder. Gængse sundhedsadfærdsteorier
antager nemlig, at vi ikke kan nøjes med at betragte individet som
objekt for påvirkning, men at vi må inddrage individets egen forståelse, dets
adfærd og ikke mindst det 'ekstra individuelle', nemlig individets 'økosystem'