Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

66
en mere regelmæssig måltidsfrekvens, hvilket formodentlig vil ’ramme’ de mere
udsatte grupper og på denne måde bidrage til at forstærke uligheder. Summa
Summarum, erfaringerne fra modelprojektet set i relation til implementeringsforskningen
(se også 55, kap. 7) understøtter antagelsen, at vejen er lang fra ide
til handling og forandring, inden man når til en samlet organisationsudvikling.
Omvendt må det også understreges, at det anses som eneste vej, hvis et samlet
projekt som modelprojektet skal blive implementeret reelt i et større forum. Den
samlede analyse fører frem til at fremsætte anbefalinger på tre niveauer:
POLITISK NIVEAU:
At tage modelprojektet (i revideret form) på dagsordenen, støtte kommunens
institutioner i at lave politikker på området og konkretisere disse.
Fokus i politikker må indbygge visioner om at komme ulighed i sundhed
til livs gennem konkrete forslag til at arbejde med de identifi cerede
marginaliseringsrisici.
Sætte ressourcer af til fornyelse og til efter-/videreuddannelse
af professionelle.
INSTITUTIONSNIVEAU:
Alle medarbejdere involveres – organisationsudvikling og læring hos de
professionelle er afgørende med henblik på systematisk og målrettet arbejde
med modelprojektets forslag til handlingsplaner.
Sikre at konteksten for sundhed bliver en ’naturlig del af hverdagen', en
slags institutionslivsstil, et fælles hverdagslivsgrundlag, fælles erfaringer og
normer/værdier opbygges.
Ledelsen går foran, visionen er, at skolen/institutionen som miljø ’bare’ er
sundhedsfremmende ligesom pædagogikken og læringsmiljøet er det.
PROFESSIONELT NIVEAU:
Arbejde med lærings - og sundhedsbegreber (se fi g. 1) – og sætte dem under
’lup’, inddrage refl eksioner og analyse af spørgsmål om de ‘blinde pletter’
vedr. 1) aktørperspektivet og 2) det at nå ’alle børn’ set i lyset af eksklusionsog
inklusionsspørgsmål.
Bearbejde paradokset vedr. paradigmer og tydelige ‘gab’ mellem børns
forventninger og hverdagsvirkelighed (rettethed) og den måde, pædagoger
griber det at videreuddanne sig an mht. at styrke den professionelle handlekompetence,
dvs. arbejde med pædagogikken og sundhedsfremme i tilknytning
til hinanden med kritiske og selvkritiske øjne – f.eks. ud fra spørgsmål
som: ’Når vi vil opnå dette med sundhedstiltag, og vi gør sådan – gør vi så
det, vi tror, vi gør? Fungerer det efter hensigten? Opnår vi det, vi tror, vi gør?’
Et tværfagligt niveau – at arbejde sammen om at tilnærme ’paradigmer’ og
drøfte, hvordan de fælles kræfter kan anvendes i opbygning af sundhedsfremmende
miljøer.
OM UDFORDRINGEN TIL DE PROFESSIONELLE, TIL
EFTERUDDANNELSE, IMPLEMENTERINGSSTRATEGIER:
Det er nok her, den største udfordring ligger set ud fra evalueringen af modelprojektet.
Der kan arbejdes professionelt videre med læringssyn, erfaringer med
inddragelse af børns egne mål, visioner og forudsætninger i læreprocesser samt
et nødvendigt skift i et sundhedsparadigme, der inddrager alle børn i deres erfaringsgrundlag,
intentionelle rettethed og forskellighed.