Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

62
hedsfremmetiltag set ud fra denne tilgang tager højde for deltagernes behov for
yderligere udvikling af identitet og evne til at tage kritisk stilling. Synspunktet i
kapitlet er, at skal sundhedsfremme bidrage til børns læring på et dybdegående
niveau, er det deltagerstyrede perspektiv afgørende. Samtidig må der tages højde
for, som vi så ovenfor i kapitlets indledende afsnit, at både sundhed og læring
er kontekstuelt udviklet og forbundet med målgruppens forudsætninger, her de
udsatte børns særlige forudsætninger i sundhedsmæssig forstand.
ANALYSE
Modelprojektets lærings- og sundhedsfremmebegreb og begreber om udsatte
børn, at arbejde på at skabe sundhedsfremme for alle.
Antagelsen, som kapitlets indkredsninger af problemstilling og begreber lægger
op til, er, at tiltag, der skal fremme børns kompetencer på sundhedsområdet,
bygger på synspunktet, at læring er kontekstbundet og situationel, men læring
er også erfaringsbaseret og intentionel (55). Endvidere er læring bundet til fællesskaber
af lærende individer, og skal sundhedsvaner blive en ’naturlig del’ af
livsstilen, skal det inkorporeres gennem hverdagen, som vi med et Bourdieu’sk
(53) udtryk kan kalde det, og det at være sund er en del af identiteten, motivationen
ligger i den ’naturlige holdning’ til sundhed. Som sådan skal modelprojektet
analyseres ud fra de fremlagte kriterier.
Projektets overordnede mål er at ændre børns adfærd/viden, men der indbygges
også delmål som børns trivsel og fællesskab som del af sundhedsbegrebet.
Desuden er det ekspliciteret, at modelprojektet går efter børns kompetenceudvikling
i en bredere forstand som en vigtig del af projektet. Projektet bygger
endvidere på en tænkning om, at sundhed skal ses i dens kontekst, dvs. at rammer,
som processer og individuelle handlinger, er centrale for at forstå sundhed
og sundhedsfremmende handlinger, og som sådan er denne kontekstuelle
tænkemåde indbygget i modelprojektets oplæg og begreber. Dvs. anvender vi
analysemodellen (fi g. 1) og de efterfølgende overvejelser over sundhed i læringsperspektiv
på den konceptuelle del af modelprojektet, viser det sig, at modelprojektet
placerer sig imellem de to paradigmer. På den ene side søges en
bestemt viden om sundhed og en bestemt sundhedsfremmende adfærd overført
til alle børn. På den anden side lægges der vægt på politikker, der sigter imod
sundhedsfremmende læringsmiljøer.
Modelprojektets mål og målgrupper er:
At formulere mad-, måltids- og bevægelsespolitikker, der gør det
muligt at støtte sundhedsvaner i børns hverdag.
At udvikle viden og kompetencer hos de professionelle, så de bliver istand
til at formidle viden om sammenhæng mellem sundhed og sygdom samt
igangsætte og støtte udvikling af lokale aktiviteter.
At udvikle børns kompetencer, så de kan handle for at fremme egen
og andres sundhed, mad- og bevægelsesvaner.
At involvere forældre og familie i projektet således, at det bliver
et fælles anliggende.
At skabe fysiske og sociale miljøer for mad, måltider og bevægelse,
f.eks. attraktive og udviklende spisestuer og legearealer.
At børns kostvaner lever op til de offentlige anbefalinger, og at børn
er mere fysisk aktive hver dag.
Målene retter sig mod at skabe gode forudsætninger for børn i alderen 3-10 år
(daginstitutioner og indskoling) og deres sundhed, idet der sigtes både imod et politisk
niveau, et professionelt niveau og et forældreniveau, som tilsammen er baggrund
for at børn kan opnå, at sunde vaner bliver en ’naturlig del’ af livsstilen.