Bogen om Børn, Mad og Bevægelse - University College Lillebælt

70
BAGGRUND
Programmer og interventioner, der kan medvirke til at fremme sund livsstil,
er efterspurgte, ikke mindst når det gælder børn og unge. Et af de foretrukne
valg i den forbindelse er brede massestrategier, der udvikles og implementeres
med udgangspunkt i de rum, hvor børn og unge opholder sig en stor del
af tiden – nemlig skoler og institutioner. Sådanne strategier har fået stor opmærksomhed
i folkesundhedskredse i takt med en stigende forekomst af
overvægt og fedme blandt børn. Men samtidig efterlyses i stigende grad evidens
for, at programmer og interventioner har den ønskede effekt – ikke mindst når
det gælder et af de 'ultimative' effektmål, nemlig overvægt og fedme. Særligt
kommunerne, der fra 1. januar 2007 har fået det primære ansvar for sundhedsfremme
og forebyggelse, er interesserede i at sikre, at de begrænsede midler
anvendes på en måde, så der sikres en maksimal effekt i forhold til de ønskede
mål og for de ressourcer, der sættes af.
Vi kan på den baggrund indledningsvis stille os selv følgende spørgsmål: Hvis
vi gerne vil sikre, at de nye kommuner får størst mulig afkast af de midler, de
investerer i sundhedsfremme, hvordan udvikler vi så programmer og interventioner?
Hvordan evaluerer vi dem, og hvilke mål og kriterier anvender vi til at
bedømme, om de virker (afkastet)? Endvidere kan vi stille spørgsmålene: Hvem
skal bestemme, hvad der er succes? Og endelig: Betyder det faktum, at interventioner
og programmer kan fungere et sted eller i forhold til en bestemt aldersgruppe,
at de også virker et andet (konteksten)?
FORMÅLET MED KAPITLET
Formålet med kapitlet er at diskutere, hvordan vi i det madkulturelle rum, som
er en del af de fl este skoler, klubber og børnehaver, kan skabe en ny læringsog
dannelsesramme i forhold til ernæring, sundhed og mad. Jeg vil her forstå
læring som de formelle undervisningsaktiviteter, der fi nder sted i skolen, og
dannelse som de mere uformelle påvirknings- og skabelsesprocesser, der fi nder
sted uden for klasselokalet. Jeg vil forstå det madkulturelle rum som et virtuelt
skolerelateret rum, der udgøres af en række strukturer og en række aktører, og
som påvirker børn og unges mad- og ernæringspraksis, og som påvirkes af børn
og unges praksis. Formålet er også at diskutere, hvordan vi kan måle, om denne
dannelsesramme rent faktisk giver en effekt, der kan have en mærkbar forebyggende
effekt i forhold til børns fedme og overvægt og i forhold til de bagvedliggende
determinanter. Det diskuteres i forhold til de resultater, der er skabt i modelprojektet.
Kapitlet forsøger således kritisk at se på de resultater og erfaringer,
der er skabt i modelprojektet. Eftersom min egen baggrund er i ernæringsvidenskaben,
vil jeg i kapitlet primært se modelprojektet i den teoretiske forståelse,
der har udviklet sig omkring interventionsforskningen, men samtidig søge at
nærme mig såvel det samfundsvidenskabelige som det humanvidenskabelige
perspektiv, der er helt afgørende for at skabe og drive meningsfulde initiativer i
et komplekst socialt felt, som skolen, børnehaven og klubben er.
ANALYSE OG DISKUSSION
Den klassiske tilgang til interventioner har været at stille spørgsmålet, hvordan
der skabes et 'sterilt' rum, hvor vi kan sammenligne en gruppe, hvor vi 'gør noget'
med en gruppe, hvor vi 'ikke gør noget'. Denne tilgang kræver samtidig, at
vi sikrer os, at de to grupper i alt væsentligt ligner hinanden, således at eventuelle
forskellige resultater alene kan forklares i interventionen og ikke i alle
mulige andre faktorer. Denne metodik har sit udspring i den kliniske verden,
hvor spørgsmålet typisk er, om en behandling med et givet stof har en målbar
effekt på en given sygdom. Men det er imidlertid klart, at i børns sociale rum og
netværk giver det ingen mening at tale om 'sterile' rum eller respirationskamre.