SKOVVEJEn REgSTRup-KAlunDbORg - Net

Alle stier fra Holbæk og Kalundborg kommuners stiplaner,
der krydser motorvejen, er tilgodeset i både hovedforslaget
og alternativet.
Der kører i dag ingen busruter på den del af strækningen,
der udbygges. Der er en række busruter, der krydser rute
23. Ingen af disse busruter vurderes at blive berørt negativt
af vejprojektet, idet alle de pågældende krydsninger
opretholdes.
Der er ingen forskel i påvirkninger på hverken cykeltrafikken
eller den kollektive trafik af hovedforslaget og alternativet.
4.9 Beplantning og vejudstyr
Beplantning
Vejens placering i landskabet forstærkes gennem beplantningen.
Beplantningen skaber rumlige forløb, der understreger
vejforløbets helhed, skaber udsyn til det omkringliggende
landskab og tilfører motorvejen visuel identitet, ro
og kontinuitet. På den måde stræbes der efter at skabe et
optimalt samspil mellem vej og landskab.
Afgravninger og påfyldninger vil enten beplantes, udjævnes
eller stå tilbage som græsklædte skråninger i landskabet
afhængig af deres størrelse og landskabelige beliggenhed.
Hvor mindre afgravninger og påfyldninger er placeret i åbne
og flade landskaber, søges de udjævnet, mens mindre og
mere markante afgravninger og påfyldninger forudsættes
beplantet, når de kan indgå i nogle eksisterende landskabelige
strukturer.
Er afgravninger og påfyldninger til gengæld markante i
særligt kuperede kulturlandskaber, og kan de ikke indgå i
stedsspecifikke landskabsstrukturer, vil hensynet til kulturlandskabet
principielt blive vægtet højere, og de vil i stedet
fremstå som græsklædte skråninger i landskabet.
Der er forudsat anvendt følgende principper for beplantning:
■ Der anvendes egnskarakteristiske træer og buske.
■ Plantninger placeres, så de styrer udsigter til værdifulde
landskaber og særlige udsigtspunkter som fx kirker.
■ Tilslutningsanlæg beplantes med karaktergivende plantninger
med hver sin genkendelighed.
■ Rabatter og skråninger står principielt som græsskråninger
i de åbne landbrugslandskaber. De kan beplantes
stedvis, så vejtekniske skråninger indgår i et samspil
med stedsspecifikke landskabskarakterer og -strukturer.
■ Regnvandsbassiner anlægges med punktvise plantninger,
der dels knytter dem til vejanlægget dels til de
pågældende landskabelige strukturer.
■ Der anlægges bevoksninger ved særlige nedslagspunkter,
der medvirker til at forankre vejanlægget i landskabet.
Autoværn
Der er opsættes nyt enkeltsidet fleksibelt autoværn i hver vejside
af midterrabatten. Midterautoværnet vil blive udført uden
gennemkørselsåbninger. Langs motorvejens ydersider opsættes
nyt enkeltsidet fleksibelt autoværn. Derudover opsættes
der delvist autoværn langs ramper og på de skærende veje.
Belysning
Da motorvejsstrækningen ligger uden for tættere bebygget
område, udføres der ikke belysning på strækningen.
Der forventes dog etableret ny belysning i de eksisterende
rampekryds i tilslutningsanlægget i Mørkøv, samt på de nye
tilslutningsanlæg og i rundkørsler. Endvidere etableres der
belysning på de to nye rastepladser.
Øvrigt vejudstyr
Der opsættes kantpæle og nødtelefoner i både hovedforslaget
og alternativet. Endvidere opsættes ny skiltning og
tavler til vejvisning. Det forventes ikke, at der er behov for
egentlige portaler.
Langs strækningen skal der opsættes vildthegn omkring de
store faunapassager.
4.10 varianter og fravalgte Muligheder
Spangsbroalternativet
I forbindelse med den indledende høring fremkom et forslag
til en meget nordlig linjeføring på den sidste del af strækningen.
Linjeføringen sammenfaldende med både hovedforsla-
53