SKOVVEJEn REgSTRup-KAlunDbORg - Net

More documents

Recommendations

Info

FIGUR 8.8. Reduceret tværprofil ved Bregninge Å, og de prioriterede naturtyper med den eksisterende rute 23 på en 100 m lang strækning umiddelbart før åen slår et 90 graders knæk og ledes under rute 23. Det vil være nødvendigt at forlægge denne del af Bregninge Å for at undgå inddragelse af arealer med prioriteret natur. Åen er i dag på denne strækning tydeligt reguleret og langsomtflydende. Substratet består af sand med store mængder cementsten nedlagt. Åen vil blive omlagt med et naturligt slyngetforløb med et substat bestående af sand iblandet grus, og med mere naturlige brink og anlægsforhold. Det er af hensyn til pigsmerlingen vigtigt, at arbejdet med forlægning af åen foretages således, at såvel midlertidige som længerevarende forringelser af vandkvaliteten hindres effektivt. En hensigtsmæssig fremgangsmåde er først at udgrave og anlægge det nye åløb, og derefter med mindst muligt gravearbejde - optagning af midlertidigt stem - danne forbindelse med åen. 90 På strækningen forbi Bregninge Å vil udvidelsen fra 2 til 4 spor medføre en forøget barriereeffekt for dyrelivet på tværs gennem Natura 2000 området. I forbindelse med projektet etableres derfor en større faunapassage i Bregninge Å. En større passage med plads til banketter samt etablering af vandløb uden brolagt bund og sider vil skabe et forbedret forløb under vejen. Der vil desuden blive mulighed for, at større pattedyr, som rådyr kan passere. Den udvidede passage under vejen vil medføre, at der i habitatområdet opnås større biologiske sammenhæng på tværs af vejen. Dette vil samlet set udgøre en markant forbedring af de fysiske og biologiske forhold i Bregninge Å. Retablering af en mere naturlig krydsning af Bregninge Å under vejen, som beskrevet ovenfor, vil bidrage til at øge kvaliteten af levestederne for pigsmerling og odder inden for
habitatområdet. Hertil skal føjes, at etablering af en tidssvarende faunapassage vil medføre en væsentlig reduktion af dødsrisiko for odder ift. vejanlæg. Den forbedrede underføring under vejen ved Bregninge Å vil endvidere skabe forbedrede passagemuligheder for padder og pattedyr op til rådyrstørrelse. Eventuel lokal pilotering langs vejen vil ikke påvirke hydrologien i området negativt. Undersøgelser af hydrologien på vejstrækningen viser, at der er store sammenhængende grundvandsmagasiner udbredt i øst-vest gående retning, der således ikke vil blive brudt af lokale piloteringer. Arbejdet skal tilrettelægges, så der ikke bliver behov for at foretage permanente ændringer af grundvandstanden i området. Der vil ikke blive bygget nye regnvandsbassiner i habitatområdet. Tilløb af vejvand, der ledes til Bregninge Å, er vurderet i afsnit om overfladevand. Det vurderes, at omlægning og retablering af en mere naturlig hydrologi omkring Bregninge Å´s krydsning af rute 23 vil kunne bidrage til opfyldelse af målet om at sikre hensigtsmæssig hydrologi. Hermed vil naturplanens målsætning fortsat kunne opretholdes. Arter på udpegningsgrundlaget Der er fire dyrearter på udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området. To af arterne er odder og stor vandsalamander, der er på Habitatdirektivets bilag II og IV, mens de to andre arter, er sumpvindelsnegl og pigsmerling, der er på Habitatdirektivets bilag II. Der blev under feltarbejdet i 2011 ikke registreret spor eller ekskrementer fra odder, men det kan ikke udelukkes, at den bruger å-systemet til fødesøgning og vandring og dermed vil passere vejstrækningen med ukendte mellemrum. Odder kan være følsom over for støj og forstyrrelser ved dens fouragerings- og ynglelokaliteter. Eventuelt forekommende oddere i området vil have mulighed for at fortrække til andre egnede fourageringslokaliteter under anlægsarbejdet, og derfor vil anlægsfasen ikke påvirke den eventuelle forekomst af odder negativt. Hvis odder forekommer i området, vil der med vejudbygningen være en øget barriereeffekt, og en øget sandsynlighed for at odder slås ihjel i forsøget på at krydse vejen. Det vurderes, at disse negative påvirkninger effektivt kan modvirkes med afværgeforanstaltninger i form af hegning langs vejen og forbedring af passagen under vejen ved Bregninge Å. Der er ingen kendte forekomster af stor vandsalamander nær den eksisterende vej inden for habitatområdet. Det vurderes, at de arealer inden for habitatområdet, der berøres af arbejdet med anlægget af motorvejen, ikke har betydning for ynglende og rastende bestande af stor vandsalamander. Det vurderes tillige, at anlægsfasen vil kunne gennemføres uden negative påvirkninger af stor vandsalamander. Inden for habitatområdet er sumpvindelsnegl tidligere registreret fra en enkelt lokalitet, i Løgtved Mose. Det er muligt, at arten forekommer yderligere enkelte steder i området. Der er kendte forekomster i habitatområdet, men ikke i lokaliteterne der grænser op til den eksisterende vejbane. Der vil ikke blive arbejdet på arealer, der er oplagte potentielle levesteder for sumpvindelsnegl. Driftsfasen vurderes ikke at medføre negative påvirkninger af sumpvindelsnegl. Der foreligger ingen nyere registreringer af pigsmerling fra habitatområdet. Pigsmerling er næppe følsom over f.eks. støj i forbindelse med en eventuel fremtidig udbygning af den eksisterende vej. Pigsmerling er derimod meget følsom over for belastninger af vandkvaliteten, f.eks. i form af opslæmning af jord og andre materialer i det vandløb, hvor den lever. Den form for påvirkning af vandløbet vil kunne påvirke arten negativt, også hvis den ikke forekommer helt lokalt omkring den eksisterende vej. Reetablering af naturlige forhold i åens bund og brinker vurderes at være uden eller af positiv betydning for Pigsmerling. Den bredere vej vil medføre behov for afledning af større mængder vejvand fra regnvandsbassiner end under de eksisterende forhold. Af hensyn til pigsmerling er det nødvendigt at sikre, at iltindholdet er tilstrækkeligt højt i afløb fra regnvandsbassiner til Bregninge Å for at forebygge episoder med forringelse af vandkvaliteten. Det vurderes, at driftsfasen under de beskrevne forhold ikke vil påvirke pigsmerling negativt. Overordnet vurderes det, at projektet kan gennemføres uden at medføre negative påvirkninger af mulighed for opnåelse af eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. I nærområdet til rute 23 ligger desuden to fuglebeskyttelsesområder henholdsvis nr. 99 - Saltbæk Vig og nr. 100 - Tissø, Åmose og Hallenslev. Det vurderes, at de to fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag ikke vil blive berørt af projektet, idet de begge ligger i stor afstand fra rute 23. 91
Page 1 and 2:
Rute 23 SKOVVEJEn REgSTRup-KAlunDbO
Page 3 and 4:
Indhold Forord 4 1 SammenFatning 6
Page 6 and 7:
1. SAmmeNfAtNiNG 1.1 BAGGRUND For a
Page 8 and 9:
forskellige forslag og et såkaldt
Page 10 and 11:
et opbygges som forstærket nødspo
Page 12:
ningen af 2. etape ved Regstrup til
Page 15 and 16:
Forslag Antal ejendomme, der skal t
Page 18:
Der er ikke plads til at anlægge i
Page 22:
3. BAGGRUND 3.1 TIDLIGERE UNDERSØG
Page 25 and 26:
Der findes en blanding af toplanskr
Page 28 and 29:
Knabstrupvej opretholdes mellem for
Page 30 and 31:
figur 4.3 Forlægning af Holbækvej
Page 32 and 33:
figur 4.5 Bennebovej afbrydes, og d
Page 34 and 35:
figur 4.8 Bødkervej med underføri
Page 36 and 37:
figur 4.10 Nyt tilslutningsanlæg v
Page 38 and 39: figur 4.12 Reduceret tværprofil ve
Page 40 and 41: figur 4.14 Forlægning af Dønnelan
Page 42 and 43: len sker ad en ny adgangsvej syd fo
Page 44 and 45: figur 4.19 Krydsningen med Nordvest
Page 46 and 47: figur 4.22 Kærbyvej og Æblevangen
Page 48 and 49: figur 4.24 Tværprofil for udbygnin
Page 50 and 51: Der er undersøgt forskellige metod
Page 53 and 54: Alle stier fra Holbæk og Kalundbor
Page 55 and 56: figur 4.28 Forskel i trafik - varia
Page 58 and 59: 5. trafikale konsekvenser 5.1 nUvÆ
Page 60: fiGUr 5.3Beregnede trafikmængder f
Page 63 and 64: fiGUr 5.6 Beregnede trafikmængder
Page 66 and 67: 6. planforhold Udbygningsstrækning
Page 68 and 69: KalundBorg 7. VIsUeLLe påVIrknInge
Page 70 and 71: FIgUr 7.3 visualisering af de fremt
Page 72: FIgUr 7.5 visualisering af hovedfor
Page 76 and 77: udbygningsstrækningen består af e
Page 78 and 79: 8. MILJØVURDERING I forbindelse me
Page 80 and 81: Landskab Landskabet i undersøgelse
Page 82 and 83: FIGUR 8.5 Kortlægning af arealer m
Page 84 and 85: 8.4 GRUNDVaND Grundvandsmagasinerne
Page 86 and 87: I driftsfasen vil afværgeforanstal
Page 88: FIGUR 8.7. Natura 2000 området, me
Page 94 and 95: FIGUR 8.9 Udsnit af besigtigede omr
Page 96 and 97: truffet i disse lokaliteter, hvor d
Page 98 and 99: flagermus og odder. Der er dog fore
Page 100 and 101: Anlægsarbejdet skal tilrettelægge
Page 102 and 103: Strækning Antal diger Udbygningsst
Page 104 and 105: op til kirkebeskyttelseszonen omkri
Page 106 and 107: udledningen af luftforurenende stof
Page 108 and 109: Figur 8.11 og 8.12 viser udsnit af
Page 110 and 111: 8.12 Lys Betydningen af bilernes ly
Page 112 and 113: Opsætningen af støjskærm kan dog
Page 114 and 115: 9. anlæG af motorvejen Anlægget a
Page 116 and 117: til enkeltejendomme. På strækning
Page 118 and 119: 10. AreAlbehov Etableringen af en m
Page 120 and 121: Forslag Antal ejendomme, der skal t
Page 122 and 123: 11. anlægs- og samfundsøkonomi 11
Page 124 and 125: læggets samlede samfundsøkonomisk
Page 126 and 127: apporter og notater VVM-rapporter R
Page 128 and 129: Udbygningsstrækningen
Page 140 and 141:
Udbygningsstrækningen
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
nybygningsstrækningen - hovedforsl
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
nybygningsstrækningen - alternativ
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176:
show all

SKOVVEJEn REgSTRup-KAlunDbORg - Net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?