Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

udvikling. De har tydeligt følt, at det de bidrager med, er vigtigt. Forældregruppen er jævnligt blevet informeret med ”hvad, hvordan og hvorfor” (nyhedsbreve). Deres interesse har været motiverende. Vi oplevede bl.a., at man til en børnefødselsdag havde lavet et orienteringsløb med vores emne som tema. I den fremtidige udvikling af denne praksis, skal jeg bl.a. blive endnu bedre til at give børnene medindflydelse og dermed større differen- tiering i aktiviteterne. En bedre sammenhæng mellem tiden i børnehaveklassen og den første tid i 1.kl. er også et satsningsområde at tage fat om, i samarbejde med kommende lærer. Italien tog os med storm. Af Bitten Hedegaard pædagog i SFO Til-Pas og skolepædagog på Lindehøjskolen Pædagogikken vi oplevede i både børnehaver og skoler på vores studietur til Italien, var som en stor lækker gourmet middag. Noget der pirrede alle sanser, virkede indbydende, smukt, sanseligt. Ja, noget man bare havde lyst til at kaste sig over. Når jeg tænker tilbage på vores Italiens- tur, ser jeg for mit indre øje en masse glade sprudlende børn, som er i aktivitet. Institutio ner, der bar tydeligt præg af, at her gik man meget op i det kreative. Rejseskibet Josephine Og en oplevelse som stadigvæk kan give mig gåsehud, når jeg ser videooptagelsen, er da en femte klasse synger en sang for os, som de selv har laver i anden klasse. Det var med stolthed, glæde og fællesskabsfølelse. Læringsstile Den italienske pædagogik bygger meget på det kreative og de bruger mange udtryksformer, hvor man tilgodeser mange intelligenser. Man arbejder meget målrettet med det enkelte barn og prøver at finde lige netop de udtryksformer/ intelligenser, der er en styrkeside hos barnet. Ud over det prøver man at bevidstgøre barnet om dets arbejdsvaner, Artikelsamling Brobygning Side 10 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
hvor man bruger nogle skemaer, som udfyldes ca. 2-3 gange om året. Ethvert barn har sin historie I samme åndedrag man siger italiensk pædagogik, siger man også kuffert. I de institutioner som arbejder udfra Den Integrerende Baggrund, har hvert enkelt barn sin egen kuffert, som indeholder barnets egen historie plus den fælles historie/ temaer fra børnehaven. Men derudover har børnene også en fælles kuffert, som følger med til skolen. Den individuelle personlige og den store fælles historie er vigtige omdrejningspunkter for pædagogikken og menneskesynet. Typisk for den italienske pædagogik er også, at man har en figur så som en alf, heks, nisse eller lign., som fører børnene rundt til de udviklingsområder eller temaer, sporene har vist. Tilbage til Danmark Euforisk af indtryk og gode oplevelser fra de italienske institutioner vendte vi tilbage til Danmark, og skulle nu starte vores eget projekt op, med afsæt i den italienske pædagogik, Den Integrerende Baggrund. Faktisk havde vi to projekter at tage fat på. Et fælles projekt for hele projektgruppen, som bestod af tre pædagoger fra tre børneinstitutioner, to pædagoger fra SFO, hvor den ene er tilknyttet børnehaveklassen samt en børnehaveklasseleder. Derudover havde børnehaveklassen deres eget projekt. I vores projektgruppe havde vi fokuseret på overgange og modtagelse fra børnehave til SFO og skole. Vi havde valgt at beskæftige os med overgange og modtagelse, fordi vi tror det er vigtigt for barnet og barnets egen læringsforstå- else, at der er kontinuitet i dets liv/ historie. Da ingen af institutionerne havde brugt kufferter før og rent tidsmæssigt ikke kunne nå at starte noget op, blev vi enige om en mappe eller planche, som skulle fortælle om de kommende skolebørns afslutning i børneinstitutionen. Denne mappe eller planche skulle afleveres til SFOen, når børnene startede i SFO. Det viste sig, at der var andre institutioner, som var startet på ”barnets egen bog”. Derfor fik SFOen pludselig både de Individuelle bøger plus de tre mapper som omhandlede afslutning i børneinstitutionen. Vores oplevelse i SFO var, at børnene nød at fortælle de nye voksne og nye børn om deres mappe. Selv de børn, som ikke havde noget med, så ud til at lytte og kigge interesseret. Man kan også sige, at man som voksen, automatisk flyttede fokus fra en gruppe nye børn, der skulle køres ind til det enkelte barn og dets historie. Som voksen havde man indtryk af at have lært barnet hurtigere at kende, samt hurtigere at have opbygget et tillidsforhold. I projektgruppen talte vi også meget om begrebet læringsforståelse. Hvordan lærer børn? Vi er ved at nærme os en fælles læringsforståelse, som bl.a. er fremkommet ved samarbejdet på tværs af de tre institutionsområder i projektgruppen. Kan vi det i Danmark? Ja, det spørgsmål stiller man automatisk sig selv, når man som os lige havde oplevet pædagogikken i sin helhed. Så var det faktisk sin sag at finde ud af, hvor vi selv skulle starte. Artikelsamling Brobygning Side 11 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
Page 1 and 2: Artikelsamling Brobygning Artikelsa
Page 3 and 4: At følge børns spor Artikelsamlin
Page 5 and 6: hvad det vil sige at arbejde med
Page 7 and 8: fortalte ”jeg har en kat derhjemm
Page 9: Fra spor til pædagogisk praksis Et
Page 13 and 14: trolde, som har fortalt ham en mass
Page 15 and 16: Glæden og engagementet hos børn o
Page 17 and 18: pirat, der er strandet på en øde
Page 19 and 20: Det ligner jo tissemyrer Af Zouhaie
Page 21 and 22: Kufferten Artikelsamling Brobygning
Page 23 and 24: Kufferten Af Lene Larsen pædagog i
Page 25 and 26: Den ene af ugerne var en studie- og
Page 27 and 28: Find din egen læringsstil Af Iben
Page 29 and 30: Det narrative Artikelsamling Brobyg
Page 31 and 32: Det var oplagt at skabe betingelser
Page 33 and 34: De faglige mål Hver gang et nyt em
Page 35 and 36: Kære børnehaveklasse A og B Jeg h
Page 37 and 38: stort nok, så vi alle sammen kunne
Page 39 and 40: Ud fra ovenstående valgte vi at in
Page 41 and 42: Arbejdet med denne pædagogik still
Page 43 and 44: nødvendigt at gøre noget for fæl
Page 45 and 46: Så ved vi allerede noget om Amjeed
Page 47 and 48: De professionel- les arbejde med br
Page 49 and 50: Lige nu oplever vi et teamsamarbejd
Page 51 and 52: kolleger, som har deltaget på brob
Page 53 and 54: I disse brobygningstider….. Tid t
Page 55 and 56: Tid til samarbejde og formidling hv
Page 57 and 58: Dokumentation af projekter / produk

Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?