Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Børns læring og dannelse De læringsmål og dannelsesprocesser vi vægtede i tømmerflådeprojektet var, at børnene skulle omsætte tanker til handling og arbejde ud fra egne ideer til et færdigt produkt. Det at skulle ”løse opgaven” i et fælles projekt, lærte børnene at lytte til hinanden og selv tro på egne forslag. At fordybe sig og nå til erkendelser i fællesskab og i forhold til egne kompetencer er vigtigt for barnets selvopfattelse. ”Jeg bliver klog på mig selv og på de andre”. At arbejde i et forum af fantasi og virkelighed skaber en social fantasileg hvorved der etableres en fortælling om piraten, der i en åben og fleksibel proces er rettet mod et fælles interessefelt og indeholder bidrag fra alle deltagere. Dokumentation Efterfølgende bruger vi meget tid på at arbejde med dokumentation. Dokumentationen må ses som et At udvikling finder sted i samspil med andre mennesker og i relation til konkrete omgivelser vidste vi godt. redskab til at synliggøre, konkretisere, forankre og fastholde børnenes relevante erfaringer og deres handlekompetencer i processen. Denne del af projektet er utrolig vigtig for den egentlige dannelsesproces, da det er her børnene kan se deres egne spor og følge de andres i skabelsen af deres egen fortælling. Netop dette aspekt er meningsfyldt og skaber en form for sammenhæng for børnene. Senere vil børnene samle betydningsfulde elementer til en fælles kuffert, som de vil bringe videre til SFO og skole På denne måde skabes en pædagogisk kontinuitet, der sikrer børnene en fælles læringsforståelse og en dannelsesproces, der er fortløbende og for så vidt uendelig. En særlig kommentar til denne måde at arbejde med børns udvikling og med fokus på egentlige dannelsesprocesser er, at vi så en tydelig bedring af børnegruppen som så- dan. Det var ren fryd for mit pædagogiske hjerte, at se alle børn deltage på lige fod og at være en del af en fælles udviklende proces, der faktisk udsprang af børnenes egen indre motivation. Det nye er, at vi ved at arbejde med ”den integrerende baggrund”, bliver opmærksomme på det potentiale der ved at udvikle sig gennem deltagelse i en social dimension bliver styrket i et ”arbejdsfællesskab” på en givtig og troværdig måde. Artikelsamling Brobygning Side 18 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
Det ligner jo tissemyrer Af Zouhaier Krifa, Bettina Werner lærere på Lindehøjskolen, Annette Mortensen pædagog i børneinstitutionen Mælkebøtten og Tina Jonassen pædagog i børneinstitutionen Lindehøj Med dunkende hjerte og med sveden prikkende på panden bliver det mørkere og mørkere for øjnene.” Nu er det snart mig hvad gør jeg – jeg kan jo ikke, de andre kan, men jeg kan altså bare ikke. Bare læreren slet ikke opdager, at jeg er her, der er jo så mange andre børn.” ”Ja Nicklas, vil du så være sød at læse næste afsnit.” Stilheden stiger og hjertet hamrer hurtigere. ”Nu må de andre da også kunne høre det… det ligner jo bare tissemyrer stablet på rad og række, nogle ligger ned, og andre hopper og danser.” ”Nå Nicklas, hvad bliver det til? Hvad står der? Nu må vi hjælpes lidt ad.. Her er Søren og Mette, og hvad står der så?” ”Jeg kan stadig ikke se det, hvis så bare lærerens hoved sad på mig, ja så ville jeg vel være god nok.” Undersøgelser har vist, at mange børn går ud af skolen med et lavere selvværd, end de kom med fra børnehaven. I skolen værdsættes primært den sproglige og matemati- ske tænkning. I Norditalien har lærere og pædagoger arbejdet sammen i mange år på at udvikle pædagogiske metoder og redskaber, der på en kreativ og kunstnerisk måde tilgodeser børnenes (de 3-8 årige) forskellige evner og behov. I den italienske pædagogik sættes der fokus på barnets identitet. Dette opnås ved et tæt samarbejde mellem børnehave og skole. Børnene har deres ”fortid” med som er udgangspunktet for undervisningen i 1. klasse. At følge barnets spor Charlotte og Gitte begge 8 år tog deres fine penalhuse frem. Læreren så, at penalhusene var fremstillet af leopardskind og tigerskind. Læreren sagde til de 2 piger. ”Nej, hvor er de flotte, hvor meget har I givet for dem?” ”50 kr. ” sagde pigerne. ”Er I klar over, at det er ulovligt at købe ting, der er fremstillet af skind fra truede dyr”? Spurgte læreren. ”Nej”, lød svaret fra de 2 piger. Et foredrag om emnet er bestilt på Zoologisk museum efter ønsket fra flertallet i klassen. Det at inddrage barnets eget perspektiv og historie er centralt i den form for pædagogik, som kaldes ”Den integrerende baggrund”, som praktiseres af skoledirektør Giam- pietro Lippi`s tre børnehaver og sko ler i Villamarina, Cesenatico ved den italienske Adriaterhavskyst. Barnets spor Skal vi i Herlev tage ved lære af italienerne eller skal barnet starte i skolen som et blankt papir som hid- til? Nej, det er meget at forlange, at et lille barn selv skal videregive sin historie. Som voksen kan vi hjælpe barnet med at give historien videre. Barnets spor defineres ved at iagttage og undersøge hvilke interesser og behov børnene giver udtryk for igennem leg samtaler og indbyrdes relationer. Det handler faktisk om at observere og lytte til, hvad der interesserer barnet. På baggrund af iagttagelserne skal pædagogen/læreren analysere og fortolke sporene/interesserne. De mest fremtrædende og gennemgående ”spor” er med til at skabe kontinuitet i barnets liv. Gennem barnets tid i vuggestue og børnehave kan de voksne, der er Artikelsamling Brobygning Side 19 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
Page 1 and 2: Artikelsamling Brobygning Artikelsa
Page 3 and 4: At følge børns spor Artikelsamlin
Page 5 and 6: hvad det vil sige at arbejde med
Page 7 and 8: fortalte ”jeg har en kat derhjemm
Page 9 and 10: Fra spor til pædagogisk praksis Et
Page 11 and 12: hvor man bruger nogle skemaer, som
Page 13 and 14: trolde, som har fortalt ham en mass
Page 15 and 16: Glæden og engagementet hos børn o
Page 17: pirat, der er strandet på en øde
Page 21 and 22: Kufferten Artikelsamling Brobygning
Page 23 and 24: Kufferten Af Lene Larsen pædagog i
Page 25 and 26: Den ene af ugerne var en studie- og
Page 27 and 28: Find din egen læringsstil Af Iben
Page 29 and 30: Det narrative Artikelsamling Brobyg
Page 31 and 32: Det var oplagt at skabe betingelser
Page 33 and 34: De faglige mål Hver gang et nyt em
Page 35 and 36: Kære børnehaveklasse A og B Jeg h
Page 37 and 38: stort nok, så vi alle sammen kunne
Page 39 and 40: Ud fra ovenstående valgte vi at in
Page 41 and 42: Arbejdet med denne pædagogik still
Page 43 and 44: nødvendigt at gøre noget for fæl
Page 45 and 46: Så ved vi allerede noget om Amjeed
Page 47 and 48: De professionel- les arbejde med br
Page 49 and 50: Lige nu oplever vi et teamsamarbejd
Page 51 and 52: kolleger, som har deltaget på brob
Page 53 and 54: I disse brobygningstider….. Tid t
Page 55 and 56: Tid til samarbejde og formidling hv
Page 57 and 58: Dokumentation af projekter / produk

Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?