Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Italiensk for begyndere Af Birgitte Jeppesen Birgitte Holck pædagoger i børneinstitutionen Elverhuset Anne Ø. Kirketerp pædagog i børneinstitutionen Kagsmosen Britt Ravnsted-Larsen pædagog i børneinstitutionen Kachotten Når man arbejder med ”den integrerende baggrund”, er en del af arbejdet bestemt af pædagogerne, og en del bestemmes ud fra børnenes spor. Udtrykket ”børns spor” betyder, at man gennem observationer af børnenes leg og samvær, samtaler med børnene og forældre m.v., ser hvad der interesserer og optager det enkelte barn. Herefter tilrettelægges aktiviteterne så ud fra de overordnede pædagogiske mål, men med praktisk udgangspunkt i børnegruppens spor. Hermed bliver aktiviteterne nærværende og relevante for børnene og giver derfor øget mulighed og lyst til læring. Fra Italien til Herlev Hvad skal vores børn have ud af det? Er det ikke noget pjat at arbejde med en trold? Kan de nå at lære det samme som andre skolebørn? Der er mange spørgsmål som trænger sig på, når man står som forældre på sidelinien, og ser pædagogerne sætte billeder op på væggen af en troldelort og drøne rundt på gangene med små papkufferter og i det hele taget gør tingene meget anderledes, end vi er vant til. Men det kan da også se mærkeligt ud, hvis man ikke kender noget til bevæggrundene for pludselig at gøre tingene på denne måde. Det hele startede med, at alle skoledistrikter i Herlev heri børnehaver, SFO og indskolingen, skulle tage fat på en arbejdsform hvor der skabes et sammenhængende og genkendeligt læringsmiljø for børnene, og hermed lette overgangene i børnenes liv lettes dvs. skiftene fra børnehave til SFO, SFO til børne-haveklasse og herfra videre op i skolesystemet. Dette kræver at både pædagoger og lærere har en fælles faglige viden omkring børnesyn, læringssyn m.m. Vi vil i denne artikel gennem praksiseksempler forsøge at belyse nogle af de pædagogiske tanker og metoder i denne arbejdsform. En trold i Elverparken? Mennesker har gennem alle tider haft sagn, myter og eventyr, som kan fortælle os noget om os selv og vores livsomstændigheder. Herigennem kan vi lære om godt og ondt, dyder og skarnsstreger, regler og forventninger osv. osv. Elementerne er sat ind i en sammenhængende fortælling, og der er kontant afregning af forskellige handlinger. Hertil kommer elementer af fantasi. Fantasien giver mulighed for at tale om nærværende og personlige ting, men samtidig holde det på afstand, og dermed udvikle og efterprøve nye følelser, tanker og handlinger. Hos børn er fantasien en fremtrædende erkendemåde, og det er derfor god idé i at arbejde pædagogisk med fantasi og fortællinger parallelt med børnenes egne livshistorier, og herigennem støtte børnenes personlige og sociale udvikling. Artikelsamling Brobygning Side 38 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
Ud fra ovenstående valgte vi at introducere en fiktiv figur for børnene. Det skulle være en person, som alle børn kunne forholde sig til, og som kunne tillægges mange personlige egenskaber og livsomstændigheder. Vi valgte trolden Tot. Disse kriterier gav noget af en udfordring i forhold til præsentationen i praksis. Det skulle vække fantasien og nysgerrigheden, men samtidig ikke sige for meget. Valget faldt på en troldelort. Efter opdagelsen af sporet, bruges trolden Tot til indirekte at præsentere nye pædagogiske emner for børnene. Han dukker også op under emnearbejdet med breve, bøger m.m. som inspiration til det videre forløb. Et praktisk eksempel på brugen af fantasi som pædagogisk redskab var, at nogle børn blev bange, da vi begyndte at tale om Trolden Tot. Frem for at benægte grunden til dette, fik vi en snak om hvilke elementer, der gjorde dem bange og hvorfor. Samtalen blev lidt efter lidt drejet over på, hvad der ellers kunne gøre børnene bange, og hvad man så kunne gøre ved det. Herefter tegnede børnene de ting, de var bange for, og på legepladsen satte vi ild til tegningerne mens vi sagde trylleremser. Hermed fikbørnene konkretiseret deres angst og oplevelsen af at kunne handle på den. Et af de overordnede pædagogiske mål er erfaringer omkring emnet ”mig og fællesskabet”. Noget af arbejdet omkring dette emne vil vi beskrive her. I børnegruppen var det venner/ uvenner som optog sindene. Vi lavede vennelister, tegnede / malede de bedste venner, havde fotografier med og snakkede under hele forløbet om det at være venner/ uvenner. Vi inddrog også ”Trin for trin” som er et pædagogisk arbejdsredskab / system som udvikler og fremmer børns sociale kompetencer. Vi arbejdede også med emnet på mere kreative metoder, da børn har forskellige måder at tilegne sig tingene på. Vi arbejdede bl.a. med trylledej, papfigurer, for og bagsider, oprejste figurer. Desuden lavede børnene mad sammen med de voksne og inviterede deres bedste venner på middag med alt, hvad dette indebærer, borddækning, invitationer, bordkort m.m. Under forløbet fik vi ofte brev / gaver fra Trolden Tot. Vi blev f.eks. inviteret i Zoologisk Have, fik en ”venneremse”, bøger og cd`ere om emnet. Sidst men ikke mindst har vi mødtes med en anden institutions skolegruppe i Elverparken, så nye venskaber kunne opstå. En del af de materialer / produkter som er blevet fremstillet under forløbet ender med at komme i børnenes kufferter. At alle børn skal have en kuffert udspringer af ønsket om at skabe helhed i børnenes liv. Børn har i dag mange institutions skift i løbet af deres første leveår, en lang rejse både udviklingsmæssigt, i forhold til fysiske rammer og i mødet med mange nye børn og voksne. For at børnene ikke skal starte fra nul ved hvert skift, har hvert barn en kuffert med på rejsen, med oplevelser, situationer og beskrivelser af barnets liv og udvikling. Kufferten bliver et erindringsarkiv fyldt med spor, hvorfra barnet kan for tælle sin egen historie og hermed give en indsigt til de børn og voksne det møder på sin rejse. Ud over materiale fra forskellige pædagogiske forløb, indeholder kufferten også håndaftryk, tegninger/billeder af barnets familie, feriemapper, beskrivelser/tegninger af barnets ven m.m. Kufferterne bruges i børnehaven Artikelsamling Brobygning Side 39 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
Page 1 and 2: Artikelsamling Brobygning Artikelsa
Page 3 and 4: At følge børns spor Artikelsamlin
Page 5 and 6: hvad det vil sige at arbejde med
Page 7 and 8: fortalte ”jeg har en kat derhjemm
Page 9 and 10: Fra spor til pædagogisk praksis Et
Page 11 and 12: hvor man bruger nogle skemaer, som
Page 13 and 14: trolde, som har fortalt ham en mass
Page 15 and 16: Glæden og engagementet hos børn o
Page 17 and 18: pirat, der er strandet på en øde
Page 19 and 20: Det ligner jo tissemyrer Af Zouhaie
Page 21 and 22: Kufferten Artikelsamling Brobygning
Page 23 and 24: Kufferten Af Lene Larsen pædagog i
Page 25 and 26: Den ene af ugerne var en studie- og
Page 27 and 28: Find din egen læringsstil Af Iben
Page 29 and 30: Det narrative Artikelsamling Brobyg
Page 31 and 32: Det var oplagt at skabe betingelser
Page 33 and 34: De faglige mål Hver gang et nyt em
Page 35 and 36: Kære børnehaveklasse A og B Jeg h
Page 37: stort nok, så vi alle sammen kunne
Page 41 and 42: Arbejdet med denne pædagogik still
Page 43 and 44: nødvendigt at gøre noget for fæl
Page 45 and 46: Så ved vi allerede noget om Amjeed
Page 47 and 48: De professionel- les arbejde med br
Page 49 and 50: Lige nu oplever vi et teamsamarbejd
Page 51 and 52: kolleger, som har deltaget på brob
Page 53 and 54: I disse brobygningstider….. Tid t
Page 55 and 56: Tid til samarbejde og formidling hv
Page 57 and 58: Dokumentation af projekter / produk

Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?