Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Uden det skal blive for standardiseret vil indholdet blive gjort mere varieret, så der også er muligheder for at foretage en udvælgelse og en dialog med skolen og SFO om, hvad de kan bruge og vil have forbedret i mapperne. Vi har derfor brugt mapperne som et pædagogisk redskab. Børnenes hænder- og fødder er tegnet og klippet ud – der er lavet udklip til højtiderne. Den integrerende baggrund Vi har diskuteret den integrerende baggrund på en personaleweekend – men er ikke nået så langt med den pædagogiske praksis med at inddrage børnenes perspektiv og historier i en løbende, fleksibel og fællesplanlægning - men vi har prioriteret de ældste børn og deres kontinuitet videre over i skolesystemet. Børnenes tanker, følelser, motiver og interesser har vi snakket om – men det har mest været ”skolegruppen”, som har arbejdet med det og kun i mindre omfang de andre grupper. Den integrerende baggrund Den integrerende baggrund bygger på en pædagogisk metode på noget så umiddelbart indlysende som i det pædagogiske arbejde at tage udgangspunkt i barnets behov frem for, hvad de voksne mener kunne være stimulerede. Den integrerende baggrunds pædagogik er åben. Den lader sig inspirere af de spor som børnene sætter, og udvikler sig på samme måde som børns leg udvikler sig. Aktiviteten har et defineret udgangspunkt, men ikke et konkret mål. Emner som børnene har valgt og været optaget af har været gymnastik – dans og computer – men selve processen blev prioriteret op ved at institutionen valgte at samle skolebørnene på en fælles koloni som vi fik snakket igennem bagefter – hvad var godt – spændende – hvad var de enkelte optaget af – og hvad var det de bedst kunne huske. Der blev lavet et referat af det, vi snakkede om i grupperne: Hvad vi skulle lave de enkelte dage, og hvad de havde lyst til. Alt kan med andre ord ske. Og hvad der er en pointe: Barnet kan genkende sig selv og sin idé i aktiviteten. Målet er at sikre små sikre succeser hos de enkelte børn og sikre en god overgang fra institutionen til skolerne. Lærings- og arbejdsstile. Vi er ikke nået særlig langt med at arbejde efter arbejds- og læringsstile – men har snakket om hvad og hvor børnene som gruppe skulle være i institutionen. Valget blev at sidde i hele gruppen og være i et lokale hvor de kunne sidde godt – men efter emnerne har vi også valgt at danse og lave gymnastik ind imellem. Computeren har børnene valgt at sidde omkring i mindre grupper, hvor en er på og de andre ser på og kommentere. Der er så sat korte tidsrum af til den enkelte. Hvilke muligheder er der i den kommende periode Vi har vedtaget at få de kommende skolegrupper på de tre stuer i den samlede institution Hyldeblomsten til at arbejde sammen allerede fra efteråret og frem. Vi vil bruge flere ressourcer på at arbejde med børnenes spor. Det er også vigtigt at arbejde mere med varme ord og interesser i børnegrupperne efter de indfald og interesser der opstår løbende. Artikelsamling Brobygning Side 52 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
I disse brobygningstider….. Tid til forandring i indskolingen på Elverhøjen skole. Af Inge Bredal og Tina Darger, børnehaveklasseledere og Vivi Enemark og Sannie Sigfredsson lærere på Elverhøjens skole Tid til ny indskoling. I den nye Elverhøjens skoles lille afdeling glæder vi os til nye lokaliteter og en ny struktur, indenfor hvilket vi kan arbejde på tværs og på langs af klassetrin og spor. Vi forestiller os en fast struktur med fast møderække, der sikrer et kontinuerligt samarbejde, man hurtigt kan gå ind i og nemt overskue som ny medarbejder i gruppen. Vi forestiller os en fast kerne af indskolingslærere, en netværksgruppe, der skal sørge for at nytilkomne skal føle sig tilpas i gruppen og bliver sat ind i brobygningstanker og den narrative pædagogik. Tid til brobygning mellem børnehaveklasse og 1.klasse. Nogle af de tiltag vi har gjort i år, som en videreudvikling af brobygningen mellem børnehaveklasse og 1.klasse, er blandt andet at udveksle elever. I 1. klasse får vi hver fredag i en enkelt lektion besøg af 5-6 elever fra børnehaveklassen. Vi sender så tilsvarende antal fra 1. klasse til deres ”gamle” børnehaveklasse. I 1. klasse laver vi små sproglege, bogstavlege og sanglege med bogstaver. I børnehaveklassen får gæsterne selv lov at vælge aktivitet. Børnene bliver opfordret til at hjælpe ”de små” med at læse eller andre opgavetyper, men nogle vælger selvfølgelig at lege. Børnehaveklasse børnene kommer glade tilbage fra 1. klasse med et indtryk af, at de er meget store, og at de kan finde ud af det, der sker der. Ydermere glæder de andre børn sig jo så til, det bliver deres tur, så der skabes en positiv forventning til det at gå i 1. klasse. Børnene, der har været på besøg i børnehaveklassen, opdager, hvor dygtige de er blevet, de der vælger at lege har helt sikkert brug for det åndehul. Der er 30 timer til en lærer i børnehaveklassen. De kan lægges efter behov og i år bliver det en dobbelt lektion en gang om ugen fra jul til sommer. Disse timer er bundet til social træning og bliver derfor bl.a. brugt til trin for trin og observationer af børnenes spor. Børnene bliver taget ud i små grupper, for at læreren bedre kan lære det enkelte barn at kende. Læreren kan interviewe børnene, spille følelsesspil, lave bogstavlege m.m. Tid til brobygning giver tryghed For at gøre overflytningen så tryg som muligt startede førsteklasselærerne og børnehaveklassen et samarbejde allerede i foråret. Dette var året før vi fik 30 timer i børnehaveklassen. Målet for lærerne var at lære børnene at kende, finde deres interesser og stifte bekendtskab med børnehaveklassens vaner. For børnene betød samarbejdet at nye vaner blev introduceret, de fik et kendskab til de kommende lærere og de fik medindflydelse på skolestarten i 1. klasse. Samarbejdet foregik blandt andet ved den kommende lærers besøg i børnehaveklassen, samt aftaler om hvilke ting, der skulle med i den personlige kuffert og i fælles kufferten. Ved lærerens besøg i børnehaveklassen blev der lagt et tæppe på gulvet og børnene fik besked på, at når Kaj og Andrea synger ”gode venner sangen” var det tid til stille Artikelsamling Brobygning Side 53 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
Page 1 and 2: Artikelsamling Brobygning Artikelsa
Page 3 and 4: At følge børns spor Artikelsamlin
Page 5 and 6: hvad det vil sige at arbejde med
Page 7 and 8: fortalte ”jeg har en kat derhjemm
Page 9 and 10: Fra spor til pædagogisk praksis Et
Page 11 and 12: hvor man bruger nogle skemaer, som
Page 13 and 14: trolde, som har fortalt ham en mass
Page 15 and 16: Glæden og engagementet hos børn o
Page 17 and 18: pirat, der er strandet på en øde
Page 19 and 20: Det ligner jo tissemyrer Af Zouhaie
Page 21 and 22: Kufferten Artikelsamling Brobygning
Page 23 and 24: Kufferten Af Lene Larsen pædagog i
Page 25 and 26: Den ene af ugerne var en studie- og
Page 27 and 28: Find din egen læringsstil Af Iben
Page 29 and 30: Det narrative Artikelsamling Brobyg
Page 31 and 32: Det var oplagt at skabe betingelser
Page 33 and 34: De faglige mål Hver gang et nyt em
Page 35 and 36: Kære børnehaveklasse A og B Jeg h
Page 37 and 38: stort nok, så vi alle sammen kunne
Page 39 and 40: Ud fra ovenstående valgte vi at in
Page 41 and 42: Arbejdet med denne pædagogik still
Page 43 and 44: nødvendigt at gøre noget for fæl
Page 45 and 46: Så ved vi allerede noget om Amjeed
Page 47 and 48: De professionel- les arbejde med br
Page 49 and 50: Lige nu oplever vi et teamsamarbejd
Page 51: kolleger, som har deltaget på brob
Page 55 and 56: Tid til samarbejde og formidling hv
Page 57 and 58: Dokumentation af projekter / produk

Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?