Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

More documents

Recommendations

Info

Det kvalificerende teamsamarbejde Af Line Bech Pedersen og Bente Haugbøl lærere på Engskolen Artiklen omhandler teamets betydning i arbejdet med implementering af nye pædagogiske tankegange. Vi arbejder begge som lærere og har deltaget i kommunens efteruddannelsesforløb om udviklingen af en pædagogisk rammeplan for børneinstitutioner, SFO og indskoling. Forberedelse af arbejdet i klassetrinsteamet To ud af teamets seks medlemmer har deltaget i efteruddannelsesforløbet. Det betyder, at arbejdet med udvikling af en brobygningspædagogik for de øvrige medlemmers vedkommende er blevet trukket ned over hovedet på dem. En opgave der skal løses, om man vil det eller ej. At skabe de forståelsesmæssige forudsætninger hos de ikke-uddannede medlemmer var overladt til os, der havde været på kursus. Arbejdsgangen blev, at vi på et teammøde forklarede de øvrige, hvilket arbejde vi var gået i gang med, og hvad vores efteruddannelse var mundet ud i. Vi præsenterede de bagvedliggende teorier for de øvrige medlemmer. Gennemgangen blev velmodtaget og teamet blev af os orienteret om, at vi i det kommende skoleår skule afprøve forløb inden for denne ramme. Næste trin var, at vi i teamet kiggede på årsplanlægningen for at tænke projektet ind som en pædagogisk ramme for nogle af årets undervisningsforløb. Her blev det svært, fordi vi oplevede, at vi sad med forskellige udgangspunkter og interesser. De øvrige teammedlemmer havde ikke det samme overblik over hvilke pædagogiske konsekvenser, det ville få for undervisningen. Hvor vi med uddan nelsen i ryggen, så projektet som en kvalificering af vores arbejde, blev det af nogle mødt med skepsis og af andre som en positiv udfordring og vilje til at afprøve nyt. I denne del af processen var vi meget overladt til os selv. Vi tog selv initiativet til at formidle projektet til vores kolleger. Vi oplevede, at ansvaret for, at projektet blev sat i gang, hvilede på vores skuldre alene. Vi indgik et kompromis. Vi lavede en plan for de forløb, der stod i brobygningens tegn. Og vi der havde været på kursus lagde ud med planlægningen og gennemførelsen af det første forløb, så de øvrige kolleger kunne få en ide om, hvad arbejdet gik ud på. Arbejdsgangen har siden hen været den, at de lærere, der har været involveret i et konkret forløb, har planlagt sammen. Dette arbejde har ikke involveret hele det store team. Vi er nået dertil, hvor alle teamkolleger har afprøvet forløb – også uden at vi har været involveret. Vi har endnu ikke diskuteret, hvordan dette arbejde skal føres videre i de kommende skoleår. Teamsamarbejdet lige nu Vi reagerer forskelligt på nye tiltag som fx brobygningsprojektet. Enten kaster man sig ud i det, og ser hvad der sker. Ellers har man modstand på projektet. Det er et svært at blive enige om, hvad vi er fælles om, og hvad vi skal bruge vores tid sammen på. Skal vi diskutere overordnede spørgsmål, eller skal vi planlægge undervisningen fælles? Hvordan kan vi både arbejde med: klare mål og faglige målsætning samt fastholde, at den voksnes rolle er at afstikke rammen samt sikre børns udvikling og læring. Artikelsamling Brobygning Side 48 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
Lige nu oplever vi et teamsamarbejde, som mest består af overordnet koordinering på klassetrinnet samt mere specifik planlægning i klasseteamet. Vi arbejder med en fælles afstemning af årsplanen og vi koordinerer årets aktiviteter og ture mv. Et andet område som fylder meget på vores teammøder er snak om diverse børn, som vi har i fokus af den ene eller den anden årsag. I forbindelse med de store forløb, som er gennemført med et samarbejde på tværs af de to klasser, har de lærere, som var implicerede i det pågældende forløb, desuden mødtes for at forberede forløbets overordnede ramme i fællesskab. Oplevelsen af, at teamsamarbejdet bærer præg af at finde mindste fællesnævnere og indgå kompromiser, kan meget vel hænge sammen med det ”udviklingsstadie” vores teamsamarbejde generelt set på hele skolen har nået. At udvikle teamsamarbejdet kan nærmest blive et projekt i projektet, hvor vi hver gang vi starter i et nyt team, skal i gang med at afklare forventninger til hinanden, definere teamets arbejdsindhold og værdigrundlag og målsætninger for arbejdet med klassen og eleverne. Vi oplever os som meget heldige fordi vi – efteruddannelse eller ej – er meget enige i teamet om, hvordan børn udvikler sig og dermed lærer bedst. Ikke desto mindre er vi af den opfattelse, at vores teamsamarbejde sagtens kan kvalificeres til glæde for både lærere og børn. Vi ønsker et mere kvalificeret teamsamarbejde En af de erkendelser vi har fået i forbindelse med brobygningsforløbet er, at den lidt hverdagsfjerne teori fra seminarietiden faktisk har vist sig temmelig brugbar for vores arbejde: Didaktiske overvejelser om undervisningens mål, gennemførel- se og evaluering, udgangspunktet i det enkelte barn og læringsteorier om børns udvikling. De teoretiske overvejelser er anvendelige i forbindelse med vores egen planlægning og i arbejdet med at skabe en sammenhængende forståelse af, hvorfor vi som lærere vælger at gøre som vi gør. De kan altså bruges til overfor os selv at begrunde vores arbejde. Endnu vigtigere er måske nok, at når man som lærer er i stand til at begrunde sit arbejde, så står man endnu stærkere, når man skal videreformidle sine erfaringer til øvrige kolleger og ledelse. En endnu større erkendelse har været at finde ud af, at der er stor forskel på, hvad vi siger vi gør og det vi så rent faktisk får gjort Vi har også tidligere syntes, at vi var gode til at gennemføre undervisning. Det der nu er gået op for os er, at vi i teamsamarbejdet har manglet den systematiske refleksion, hvor vi tager stilling til målsætninger for undervisning samt evaluering af elevernes arbejde. Altså en evaluering hvor man både tager stilling til den enkelte elevs udvikling, klassens udvikling samt evaluerer lærernes arbejde. Nåede eleverne de faglige mål? Hvilken udvikling har fundet sted? Og vores eget arbejde som lærere. Nåede vi målsætningerne, hvilken læring og udvikling fandt sted? Dokumentation af elevernes arbejde ser vi nu som et nyttigt, men stadig nyt redskab, der kan anvendes i teamet i evaluerings øjemed. At arbejde med dokumentation i teamet kan give plads til refleksion over det konkrete arbejde der er fundet sted. Artikelsamling Brobygning Side 49 17-03-2005 Lindehøjskolens, Engskolens og Elverhøjen Skoles distrikter
Page 1 and 2: Artikelsamling Brobygning Artikelsa
Page 3 and 4: At følge børns spor Artikelsamlin
Page 5 and 6: hvad det vil sige at arbejde med
Page 7 and 8: fortalte ”jeg har en kat derhjemm
Page 9 and 10: Fra spor til pædagogisk praksis Et
Page 11 and 12: hvor man bruger nogle skemaer, som
Page 13 and 14: trolde, som har fortalt ham en mass
Page 15 and 16: Glæden og engagementet hos børn o
Page 17 and 18: pirat, der er strandet på en øde
Page 19 and 20: Det ligner jo tissemyrer Af Zouhaie
Page 21 and 22: Kufferten Artikelsamling Brobygning
Page 23 and 24: Kufferten Af Lene Larsen pædagog i
Page 25 and 26: Den ene af ugerne var en studie- og
Page 27 and 28: Find din egen læringsstil Af Iben
Page 29 and 30: Det narrative Artikelsamling Brobyg
Page 31 and 32: Det var oplagt at skabe betingelser
Page 33 and 34: De faglige mål Hver gang et nyt em
Page 35 and 36: Kære børnehaveklasse A og B Jeg h
Page 37 and 38: stort nok, så vi alle sammen kunne
Page 39 and 40: Ud fra ovenstående valgte vi at in
Page 41 and 42: Arbejdet med denne pædagogik still
Page 43 and 44: nødvendigt at gøre noget for fæl
Page 45 and 46: Så ved vi allerede noget om Amjeed
Page 47: De professionel- les arbejde med br
Page 51 and 52: kolleger, som har deltaget på brob
Page 53 and 54: I disse brobygningstider….. Tid t
Page 55 and 56: Tid til samarbejde og formidling hv
Page 57 and 58: Dokumentation af projekter / produk

Artikelsamling Brobygning - Herlev Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?