Kongen af Wuvulu En Læsø-drengs eventyr

- Det har du skam også store chancer for, her i dette land kan en mand næsten blive,
hvad han vil, blot han vil arbejde! Lød en stemme.
Forskrækket vendte drengene sig mod den, der så pludselig havde brudt ind i deres
samtale. Det var en høj, kraftig mand, søndagsklædt og med en stor bredskygget hat på
en ildrød manke, der bredte sig ned ad kinderne i to flotte barter. Et par blå øjne smilte
dem venligt i møde.
Jeg kunne ikke undgå at høre, hvad I talte om, og var straks klar over, at I var et par
»greenhorns«, ja, undskyld udtrykket, men det kalder vi nu alle nyankommende her i
landet. Jeg kom her selv fra Irland for over tyve år siden, mit navn er Patric Donovan,
jeg har et lille logihus og har netop plads til sådan et par som jer, arbejde skal I ikke
bekymre jer om, hvis I ikke er bange for at tage fat. Se, her ovre må enhver hjælpe sig
selv. Som man siger i den gamle verden: man er sin egen lykkes smed. Der er nok, der
vil snyde og bedrage en emigrant, men hos Pat Donovan i Whitehall Street kan en ærlig
mand få en seng for 15 cent.
Den store mand havde rejst sig, fra inderlommen tog han et trykt kort med sit navn og
adresse og rakte det til Edward.
- Selv om I ikke skulle opnå at blive hverken præsident eller konge, så kan vel mindre
også gøre det, sagde han smilende og hilste med en finger til den bredskyggede hat.
Arbejdet gik sin vante gang ombord med at banke rust og male. Drengene talte ikke om
deres planer, når nogen var i nærheden, og slet ikke til gamle Mack. To af de rømte
matroser var ganske uventet vendt tilbage, frarøvet både tøj og penge, men deres
beretning om, hvorledes det var gået til, afskrækkede ikke de to kammerater, de havde
taget deres beslutning og ventede kun på en gunstig lejlighed.
Men gamle Mack kunne de ikke snyde, han så alt. Aftenen før skibet skulle sejle, havde
de bestemt sig til at stikke af. Efter fyraften, da resten af besætningen enten var gået
iland for at få en afskedsdrink eller var gået til køjs, sad de oppe på bakken og så ud
over floden, hvor travle bugserbåde hastede frem og tilbage, og overfyldte færger fra
Battery place bragte italienske, spanske og græske havnearbejdere tilbage til deres hjem
i forstæderne Staten Island eller New jersey. Pludselig, uden at de havde hørt hans
fodtrin, stod Mack hos dem.
- Nåh, skal det så være, drenge, spurgte han og bakkede sindigt på sin kære kridtpibe.
Edward og Piter mærkede begge, at rødmen skyllede op i kinderne, selv om det var så
mørkt, at den gamle sikkert ikke kunne se det.
- Hvad mener du...?
- I behøver ikke at sige noget, afbrød den gamle. Jeg har længe kunnet se det på jer, og
vi må håbe, at første styrmand ikke er lige så synsk, for så slipper I to ikke over
landgangen i aften. Men når det nu endelig skal være, så må jeg vel hellere indrømme,
at havde jeg jeres alder og mod, så gik jeg såmænd på den igen, som jeg gjorde så ofte,
da jeg var ung. Der er bare det ved det hele, at i dag er chancerne betydelig større end i
mine unge år. Jeg kan godt lide jer, og derfor skal I også have et par råd med på vejen,
lad os sætte os og tale ud om tingene.
Drengene og den gamle satte sig tilrette på ankerspillet, og nu fik de mangt og meget at
vide, som de begge forstod kunne komme dem til gode i fremtiden.
Først af alt, hold jer væk fra spiritus. Det er ganske almindeligt, at runnerne lokker
sømænd iland og for gode ord og betaling lover at skjule dem, til deres skib er sejlet, og
siden at skaffe dem en god hyre. Men de fleste af runnerne er sjakaler, der ikke har
skrupler ved at drikke en sømand fuld, selv om der skal lidt sovemixture i øllet, for
derefter at transportere ham ombord i det samme skib, han lige er rømt fra. Når han så
10