Kongen af Wuvulu En Læsø-drengs eventyr

- Undskyld at jeg har ladet dem vente, begyndte han, - men sagen er, at både kontorister
og piccoloer og dørvogteren med er stukket af ind i landet for at grave efter guld, det
varer sædvanligvis en månedstid, inden de vender tilbage.
Det er måske en årlig tilbagevendende begivenhed, spurgte Piter?
Ja, ærlig talt, svarede manden, - jeg har da oplevet det nogle gange, men det er noget,
man vænner sig til. Men hvorfor er I ikke selv på vej?
Vi har en gang forsøgt os med hakke og skovl, men det faldt ikke rigtig i vor smag,
svarede Edward og skævede til Piter.
Men hvad kan jeg være jer til tjeneste med? ,
Det var altså denne her annonce, sagde Edward og halede avisen op af lommen.
Hm ! Manden kikkede op og ned ad dem. - I er mig rigtignok noget grønne til det job,
men kom inden for og lad os tale om sagen. Hernsheim og Co. har hårdt brug for folk,
og i dag har man ikke råd til at være kræsne. Denne vej, mine herrer!
Manden førte dem ind i et stort kontor, bad dem tage plads i et par dybe stole, bød
cigarer, som de dog høfligt afslog, selv tog han plads bag det store skrivebord.
Nåh, hvad kender I så til sejlads på Stillehavet og handel med copra? spurgte han.
Næsten intet, indrømmede Edward, let rødmende men
alligevel med fast stemme, - men vi er sømænd, og sejle kan vi,
navigation har vi også lært, så det med forretningen kan man vel komme efter!
Ikke så dårligt svaret, indrømmede manden, - men forretningsgangen her ude plejer nu
at være, at de gamle erfarne skippere og tradere oplærer deres styrmænd i faget. Her
kommer I, to unge fyre, jeg tør næsten vædde på, at ingen af jer er en dag over de tyve,
selv om du nok kunne synes lidt ældre, sagde han henvendt til Edward. - I vil være
sydhavstradere, men ved I, at de mennesker, I skal handle med, for en stor del er
kannibaler, menneskeædere, der ofte er mere interesseret i det kød, I har på kroppen,
end de varer, I skal handle med, og som måske under venskabets maske vil falde jer i
ryggen, dræbe jer for siden med største velbehag at kai kai'e jer, lave håndtag til
spadserestokke af jeres knogler og bruge jeres kranier til trommer!
Han tav, foldede hænderne over sin mave og sad og betragtede dem for at spore,
hvilken virkning hans tale havde gjort. Men hvis han havde ventet, at de hurtigst muligt
skulle forsvinde, så tog han fejl.
Der kommer vel ikke til at stå i kontrakten, at vi er forpligtet til at lade os æde af den
første den bedste kannibal, spurgte Piter og forsøgte at bevare alvoren. - Jeg vil meget
have mig frabedt at være tilstede ved en middag, hvor jeg selv var en af retterne, og selv
om jeg nok kan se, at det kan være ærefuldt, at ens knold ender som instrument i et
niggerorkester, så har jeg dog tænkt at gå med den selv lidt endnu! Den salve kunne
hverken den gråhårede eller Edward stå for, de lo, så tårerne trillede ned ad kinderne.
Endelig havde Hernheim's repræsentant leet færdig og tog igen ordet.
Ja, ja, godt ord igen, I er nok ikke sådan at skræmme, og humør mangler I sandelig
ikke. Med hensyn til sømandskab så betvivler jeg heller ikke, at det er tilstede. Hvis jeg
ikke tager meget fejl, er I skandinaver?
Jeg er dansk, min kammerat er tysk, svarede Edward.
Glimrende, firmaet I skal arbejde for er et gammelt tysk selskab, som har drevet
forretning på Ny Guinea og Salomonøerne i mange år, og er et glimrende foretagende at
arbejde for. Trods jeres ungdom vil jeg antage jer, og I skal få en god kontrakt, som I
kan være tjent med. Der går en passagerbåd herfra til Port Moresby på Ny Guinea i
morgen aften, der ligger jeres skib. Da jeg til en vis grad har ansvaret for jeres
ansættelse i firmaet Hernheim og Co., vil jeg benytte tiden, inden I skal rejse, til at sætte
28