Kongen af Wuvulu En Læsø-drengs eventyr

job og pas jer selv, og I kan have det godt. Hvis I ønsker ufred, skal I få det. Jeg skal
gøre dette skib til det hedeste sted på jorden, ja så hedt, at et andet varmt sted vil føles
som et isbjerg ved siden af dette skib, savvy! Styrmanden så op og ned langs rækken og
op mod kaptajnen, der nikkende tilkendegav, at de to i hvert fald var enige.
Forude i lukafet var mandskabet ved at finde sig tilrette. Kun et par mand havde
skibskiste og køjetøj, resten var som drengene og nordmanden, shanghajet. Alt deres
jordiske gods bestod i det tøj, de gik og stod i, samt den obligate »donkey's breakfast«,
halmmadrassen, det eneste bordingmasteren gav den shanghajede med for dog på et
punkt at dølge sin samvittighed.
- Eller måske for, at vi ikke skal ligge søvnløse og tænke på den sjover, der shanghajede
os, sagde Helge.
Edward havde badet sine skrammer i en pøs vand og så efter omstændighederne helt
godt ud. Nu sad han, sammen med Piter, på sin tomme køje og betragtede deres nye
skibskammerater. Det var en broget flok, der diskuterede og skændtes på mange
tungemål. Størsteparten var øjensynlig italienere eller folk fra andre middelhavslande.
En ældre, koparret mand, een af dem der havde både køjetøj og søkiste, så mere
skandinavisk ud. Han sad på sin søkiste og røg en pibe tobak, medens han betragtede
hele sceneriet, som var det ham så ligegyldigt. Nu kom Helge ind i lukafet med favnen
fuld af sejldugsstumper, som han smed fra sig på Edwards køje.
- Bare ta' fra, gutter, her kommer køjetøj. Lagnerne er måske lidt grove i det, men I er
vel ikke vante til dun og silke, der hvor I kommer fra. Jeg troede ellers aldrig, du var
kommet til at ligne et menneske mere, sagde han og betragtede nøje Edwards ansigt.
Hvordan pokker bar du dig egentlig ad med at få den lange slambert ned på dækket?
Både Edward og Piter fortalte nu, hvordan det hele var begyndt. - Jeg var nu lidt nervøs
for, at jeg skulle have fortsat med førstestyrmanden, sagde Edward - det var slet ikke
min mening, men der er ingen, der skal sparke mig i ansigtet, tilføjede han med harme.
- Helt rigtigt, danske, lo Helge - og du skal såmænd ikke være nervøs. Den eneste ret vi
har i disse slaveskibe, er retten til at forsvare os. Du kan være sikker på, at det slagsmål
og måden, du ordnede den langt bandit på, selv om han nok var halvt bevidstløs efter
den rutsjetur ned ad lejderen, har skabt respekt om dig. De fleste af de fyre her er dagos,
italienere og grækere, og de betænker sig to gange, før de ypper klammeri med en
mand, der har dit håndelag til at stikke øretæver. Jeg lagde også mærke til jer to til
vejrs, og det var der for resten een til, der gjorde, nemlig førstestyrmanden. Det, det
først og fremmest gælder om i amerikanske skibe, er, at man kan sit job, så går resten af
sig selv. Selv om det ikke lige var et skib som denne æske, I havde ønsket jer, så kunne
I have været mere uheldig. Vi skal først til Valparaiso i Chile og losse lasten og siden
laste salpeter, så kender jeg een, som skal i land, og så kan hvem der vil sejle »Silver
Spray« tilbage til Amerika ! Jeg troede ellers, du skulle lige tilbage og gøre op med ham
irlænderen, Donovan, som shanghajede os, indskød Piter.
- Nåh, grinede Helge, - men ham får jeg nok ram på engang. For resten har jeg sejlet så
længe og været shanghajet så tit, at hvis jeg skulle rejse rundt og jævne fjæset på alle de
slyngelagtige boardingmestre, så fik jeg slet ikke tid til at sejle mere.
Det sidste kunne de to drenge ikke lade være med at more sig over, og for første gang i
lang tid fik de sig en hjertelig latter.
Den gamle koparrede sømand var kommet hen til køjen og havde i nogen tid stået og
lyttet til deres samtale, uden at de havde lagt mærke til ham. Nu stak han en kunstfærdig
flettet
18